Bilag til udenrigsministerens                                                                                                                                 Forsvarsudvalget

skrivelse af 23. maj 2006                                                                                                                              (B 139 – spørgsmål 31)

                                                                                                                                                                                                   (offentligt)

 

Spørgsmål nr. 31:

 

Forventer regeringen, at det vil føre til flere eller færre underernærede børn, hvis der gennemføres subsidiereformer for så vidt angår fødevarer, jf. svar på henholdsvis spm. 13 og spm. 20?

 

Svar:

 

Hverken USAID, IMF eller Verdensbanken har lagt op til, at reformer af subsidie-systemet eller det offentlige fødevaredistributionssystem sker uden hensyntagen til de svage grupper. Det nuværende system er udifferentieret og tager ikke hensyn til svage gruppers særlige behov, men tildeles alle uanset indtægt.

 

Det er op til den nye irakiske regering og parlamentet at afgøre, hvordan man vil håndtere dette spørgsmål fremover. En vigtig forudsætning for at gennemføre subsidiereformer er, at der skabes bred offentlig forståelse for og opbakning til sådanne reformer.