Bilag til udenrigsministerens                                                                                                                                 Forsvarsudvalget

skrivelse af 22.maj 2006                                                                                                                                 (B 63 – spørgsmål 21)

                                                                                                                                                                                                   (offentligt)

 

Spørgsmål nr. 21:

 

Kan regeringen  bekræfte det billede af økonomisk og social tilbagegang i Irak som tegnes i en lang række rapporter og avisartikler, bl.a. i Financial Times fra den 17. februar 2006 som under overskriften `USA admits key sectors of Iraq economy worse than pre-war levels` tegner et dyster billede af den irakiske økonomi og produktion?

 

Svar:

 

Genopbygningen af Irak og landets transition fra kommandoøkonomi og et-parti-system til en åben markedsøkonomi under demokratisk ledelse er en omfattende og kompleks opgave, der vil tage tid og kræve en betydelig indsats fra det internationale samfund.

 

FN, Verdensbanken og IMF udarbejdede i 2003 en fælles behovsanalyse for Irak, der vurderede investeringsbehovet til 36 mia. USD for perioden 2004-2007. Dette beløb skulle gå til fysisk genopbygning, rådgivning, træning, drift og investeringer inden for en lang række områder. Hertil kommer et beløb på 20 mia. USD, der dækker investeringer i sikkerhed og olieindustrien. Det samlede behov for investeringer blev således anslået til 56 mia. USD.

 

Efter tre års indsats er det ikke sikkert, at det anslåede behov dækker de faktiske behov. Mere nedslidt infrastruktur end forventet, i 2003 plyndringerne og sabotage samt ekstra omkostninger til sikkerhed har hævet omkostningerne for genopbygningen betragteligt. 

 

Det har imidlertid aldrig været tanken, at den fulde regning for genopbygningen og transitionen skulle betales af det internationale samfund. En stor del af genopbygningen vil kunne finansieres af irakerne selv, ikke mindst fra olieproduktionen, hvor de fortsat høje oliepriser giver Irak mulighed for meget væsentlige indtægter. Dermed har den internationale indsats først og fremmest karakter af overgangsbistand, der i en kortere årrække vil have til formål at supplere med de investeringer, Irak ikke selv umiddelbart kan finansiere, eller hvor kapaciteten endnu ikke er tilstrækkelig udviklet. 

 

Det kan i øvrigt oplyses, at indkomsten pr. indbygger steg i 2004 til 942 USD fra et lavpunkt på omkring 480 USD i 2003. Det forventes endvidere, at indkomsten pr. indbygger i 2005 vil stige til 1054 USD. De økonomiske rammebetingelser er blevet forbedret gennem liberaliseringer af priserne – dog ikke for energi og fødevarer, der stadig er stærkt subsidierede. Den gamle møntfod er blevet erstattet af en ny dinar, der umiddelbart har vist sig rimeligt stabil. Befolkningen har atter adgang til at købe fundamentale fornødenheder, herunder fødevarer.