Bilag til udenrigsministerens                                                                                                                                Forsvarsudvalget
skrivelse af 22.maj 2006                                                                                                                              (B 139 – spørgsmål 13)
                                                                                                                                                                                                  (offentligt)
Spørgsmål nr. 13:
Hvad er ministerens kommentar til UNICEF’s rapport vedrørende udviklingen af irakiske børn, der lider af fejlernæring, og hvordan hænger denne rapport sammen med udviklingen af BNI pr. indbygger, som fremgår af regeringens Irak-analyse (s. 15)?
Svar:
De irakiske myndigheder har for nylig gennemført en analyse af fødevareforsyningssikkerheden og følsomheden over for mangelsituationer i Irak baseret på undersøgelser af ca. 22.000 husholdninger i 16 af Iraks 18 provinser. Undersøgelsen og analysen er blevet støttet finansielt og teknisk af FNs Verdensfødevareprogram og UNICEF. Hensigten med analysen var bl.a. at søge at identificere grupper og områder, der særligt har behov for støtte.
Analysen konkluderer, at 15,4 pct. af den undersøgte befolkning er sårbare over for mangelsituationer og stærkt afhængige af forsyninger udover, hvad det offentlige distributionssystem kan levere. Det er en stigning fra de (anslåede) 11 pct., som blev fundet i den tilsvarende undersøgelse, som Verdensfødevareprogrammet gennemførte i 2003.
Det konkluderes videre, at børn er en særligt sårbar gruppe i forbindelse med fødevareusikkerhed. Ca. 33 pct. af børnene i de fødevareusikre husholdninger skønnes at være kronisk fejlernæret. Det er især børn i 12 til 23 måneders alderen, der er ramt af kronisk fejlernæring. Når det gælder akut fejlernæring, er det tillige børn på under et år, der er særligt udsatte.
Overordnet konkluderer analysen, at trods opretholdelsen af det offentlige distributionssystem, har systemet stadig vanskeligere ved at nÃ¥ de fattigste husholdninger med tilstrækkelige fødevareforsyninger. De fattigste grupper findes særligt blandt kvinder og børn i landomrÃ¥derne. Analysen fastslÃ¥r, at Ã¥rsagerne til, at de fattigste husholdninger fÃ¥r utilstrækkelig fødevareforsyning, bl.a. er utilstrækkelig infrastruktur eller utilÂgængelighed, arbejdsløshed (manglende indkomster) og lavt uddannelsesniveau. Allerede 2003-undersøgelsen fastslog, at selv om Irak var et land med en rigdom af naturressourcer, ville der være behov for hjælp udefra, indtil landet var stabiliseret, politisk og økonomisk.
Danmark har støttet ernæringsprogrammer i Irak bl.a. gennem FNs Verdensfødevareprogram og Caritas med i alt 28 mio. kr. siden 2003.
Mere nedslidt infrastruktur end forventet, i 2003 plyndringerne og sabotage samt ekstra omkostninger til sikkerhed – herunder beskyttelse af nødhjælpsarbejdere og andre civile eksperter - har hævet omkostningerne for genopbygningen betragteligt samt forsinket denne.Â