Resumé: Danmarks engagement i Irak ..................................................................21. Indledning: Irak tre år efter Saddam Hussein-regimets fald ..............................72. Den politiske situation - Iraks vej mod demokrati..............................................82.1 Perspektiver for konsolidering af Iraks nye demokrati ................................ 123. Den økonomiske situation – genrejsningen af den irakiske økonomi.............. 134. Genopbygningen af Irak og den humanitære bistand – den danske indsats ... 194.1 Perspektiver for den fremtidige danske civile bistandsindsats .................... 275. Øget irakisk kapacitet til at varetage sikkerheden ............................................ 295.1 Sikkerhedssituationen................................................................................... 295.2 Sikkerhed på irakiske hænder – kapacitetsopbygning af irakisk politi ...... 32og militær ........................................................................................................... 325.3 Den internationale militære tilstedeværelse i Irak – dansk styrkebidrag..... 385.4 Perspektiver for danske trænings- og styrkebidrag...................................... 416. Konklusion......................................................................................................... 43

Resumé: Danmarks engagement i IrakRegeringen præsenterer hermed en ny Irak-analyse, der skal danne grundlag for en vur-dering af Danmarks fortsatte indsats i Irak. Analysen beskriver forudsætningerne for ud-formningen af et nyt mandat for et dansk styrkebidrag samt overvejelser om konsolide-ring af det danske genopbygningsarbejde og bistand til demokratiseringsprocessen. Denbrede danske tilgang afspejler den tætte sammenhæng mellem den politiske proces, be-hovet for genopbygning efter årtiers diktatur og sikkerheden i Irak.For godt tre år siden sad Saddam Hussein ved magten i et et-parti-diktatur, hvor politi-ske modstandere var tvunget i eksil eller ryddet af vejen. Forfatningen og landets loveblev ikke respekteret. I stedet blev statsapparatet misbrugt af regimet til at sikre egenoverlevelse og velstand på befolkningens bekostning. Irak var en international paria, somverdenssamfundet havde vedtaget sanktioner imod.Sammenfattet i en enkelt sætning står Irak i dag i et vadested. Meget er opnået, men derer fortsat store udfordringer og fremskridtene er skrøbelige. Det er vigtigt ikke at overla-de hele byrden for forbedring af sikkerheden, demokratisk konsolidering og fortsat gen-opbygning hos de stadig skrøbelige civile og militære irakiske institutioner.I Irak er der tre hovedtendenser, der forløber samtidigt og gensidigt påvirker hinanden:fremdriften i den politiske proces, bestræbelserne på at genopbygge landet og en fortsatalvorlig sikkerhedssituation med voldelige episoder særligt i den centrale del af landet,men også i andre områder med religiøst-etnisk blandede befolkningsgrupper.Det er først og fremmest irakerne, der lider under terroranslagene. Terroranslagene erdog kun en del af forklaringen på den fortsatte vold. Shiitiske og kurdiske lederes ønskerom at kontrollere den politiske proces og sunni-arabernes indledningsvise afvisning af atdeltage har også spillet en central rolle i den opblussen af sekterisk vold og religiøs for-følgelse, der særligt har kunnet konstateres efter bombningen af Den Gyldne Moské iSamarra i februar i år.En nødvendig del af løsningen på volden skal søges i den politiske proces, hvor inddra-gelsen af sunnierne gennem reel medindflydelse kan mindske voldsudøvelsen. Terroran-slag foranstaltet af udenlandske terrorister, herunder den jordanske terrorist al-Zarqawisorganisation, som har forbindelser til al-Qaida, vil ikke kunne dæmpes ad politisk vej,men må håndteres af de irakiske sikkerhedsstyrker bistået af den multinationale sikrings-styrke.Det internationale samfunds og den irakiske regerings overordnede strategi i Irak er ensammenhængende indsats, hvor sikkerhed er et blandt flere ligeværdige elementer. Op-bygningen af et fredeligt, stabilt og demokratisk Irak kræver således en indsats på flerefelter: politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Hensigten er opbygning af irakisk ka-2

pacitet, der vil muliggøre et demokratisk Irak under en regering, der kan lede og admini-strere i den irakiske befolknings og landets interesse.Danmark må vurdere sit fortsatte bidrag til en positiv udvikling ud fra sine egne forud-sætninger og muligheder samt de irakiske og internationale anmodninger om bistand.Regeringen ønsker med denne analyse at skabe grundlaget for en sådan vurdering.•Irak har lagt grundstenene tildemokrati i landet.Irak har i dag en demokratiskvedtaget forfatning, der er gennemført tre succesfulde valg i 2005, parlamentet ertrådt sammen og har udnævnt en ny præsident, premierminister og parlaments-formand, og regeringsdannelsen er gået ind i en afgørende fase. En bred samlings-regering kan bidrage til at dæmpe den sekteriske vold, hvis der gives reel indflydel-se til alle Iraks dominerende politiske, etniske og religiøse grupper. Parallelt her-med er Irak på vej til at finde sin naturlige plads som et respekteret medlem af detinternationale samfund.•Genopbygningen af Irak og landets transition fra planøkonomi og et-parti-systemtil en åben markedsøkonomi under demokratisk ledelse er en omfattende ogkompleks opgave, der vil tage tid og kræve en betydelig indsats fra det internatio-nale samfund. På trods af, at sabotage og i nogen udstrækning korruption harhæmmet genopretningen af denirakiske økonomiog vanskeliggjort den interna-tionale bistand til genopbygningen, er udviklingen positiv. Statsfinanserne erkommet under bedre kontrol og den økonomiske vækst har forplantet til mangedele af samfundet. Den internationale opbakning til at bistå med Iraks genopbyg-ning er markant fra såvel internationale organisationer som bilaterale donorer. Derventer fortsat store udfordringer for den nye irakiske regering med hensyn til atreformere den irakiske økonomi, så en større del af det statslige budget kan an-vendes til investeringer i infrastruktur, sundhed, uddannelse og andre offentligeserviceydelser, der kommer befolkningen til gode.•Sikkerhedssituationeni Irak er fortsat alvorlig. Den værste vold er hovedsageligkoncentreret i fem af Iraks 18 provinser. Særligt i Bagdad-området, men generelt iområder med blandede befolkninger er det i første række sunni-shia-sekteriskvold, der dominerer. Opbygningen af irakisk kapacitet på sikkerhedsområdet fort-sætter, og Iraks regering påtager sig et stadig større ansvar for sikkerhedsstruktu-rerne og har i dag selv det fulde ansvar for kontrollen over hen ved 30% af Iraksterritorium. I marts 2006 er der opstillet mere end 240.000 styrker ud af et mål på325.000, der i fortsat stigende grad har ansvaret for sikkerhedsoperationer. Denmultinationale sikringsstyrke har fortsat det overordnede ansvar for sikkerheden,men det er forventningen, at irakerne gradvist også vil kunne overtage dette an-svar.

Det er regeringens holdning, at en international indsats for at bistå Irak stadig er nød-vendig, og at der også fortsat er behov for et dansk flerstrenget bidrag i Irak. Fokus børvære på at bistå Iraks regering med at opbygge kapacitet til at varetage den irakiskebefolknings og landets interesser. Den internationale indsats – og hermed den danske –bør løbende justeres i forhold til udviklingen i landet.•Konsolidering af den demokratiske udvikling: Det er regeringens vurdering, atudfordringerne kun kan løses med fortsat international støtte, og at også Dan-mark bør støtte konsolideringen af det irakiske demokrati og de nødvendige re-former. Den fortsatte danske støtte vil ske igennem konkrete demokratiseringstil-tag og projekter, der aftales med den irakiske regering, lokale myndigheder, multi-laterale strukturer, FN og andre internationale partnere. Dansk støtte til gennem-førelse af de forestående provinsrådsvalg vil være én mulighed.•Dansk bidrag til genopbygningen af Irak: Den danske genopbygningsbistand vide-reføres som et højt prioritet element i det samlede danske engagement og vil ske ioverensstemmelse med gældende operationelle vilkår. I sin nuværende form kræ-ves understøtning fra det danske militære styrkebidrag til personbeskyttelse vedden danske ambassade i Bagdad, styringsenheden i Basra og udsendte danske civi-le rådgivere knyttet hertil. Indsatserne vil løbende blive tilpasset den danske mili-tære tilstedeværelse i Irak.Basra provinsråds boykot af visse af de dansk-støttede civile projekter annoncereti februar har påvirket genopbygningsindsatsen i Basra-området de seneste måne-der. En effektiv dansk civil bistandsindsats forudsætter, at samarbejdet med allevores partnere gennemføres i fuldt omfang. Basra Provinsråd stemte den 3. maj2006 for at ophæve boykotten mod Danmark og UK.De danske civile bistandsindsatser vil blive konsolideret inden for de hovedområ-der, man fra dansk side hidtil har fokuseret på (menneskerettigheder, retssektorre-former og demokratisering, landbrug og økonomisk udvikling/infrastruktur samtnærområdeindsatser). Hertil kommer igangsættelse af forberedte nærområdeind-satser, når der foreligger en tilbagetagelsesaftale med den irakiske regering, og enfortsættelse af de humanitære indsatser. Det civile-militære samtænkningsarbejdevil fortsat indgå som et centralt element i den danske indsats.De afsatte midler til genopbygningsbistand under det nuværende aktstykke 158, derløber frem til 2008, ventes at være anvendt eller øremærket til konkrete aktiviteter iløbet af 2006. På baggrund af konkrete behovsanalyser og en vurdering af de gælden-de operationelle vilkår, herunder samarbejdet med Basra-provinsråd, har regeringentil hensigt at fremlægge et nyt aktstykke på op til 50 millioner kroner vedrørende bi-stand til Irak.

Repatriering af irakere i udsendelsesposition: Irak modtager i dag egne statsborgere,når dette sker som led i frivillig tilbagevenden. Irak skal i overensstemmelse med sineinternationale forpligtelser bringes til at modtage alle de irakiske statsborgere, som ik-ke har lovligt ophold i Danmark. Der arbejdes fortsat for at udmønte dette princip ien aftale mellem Irak og Danmark.•Varetagelsen af sikkerheden i Irak, danske trænings- og styrkebidrag: En forud-sætning for genopbygning og demokratisk udvikling er et vist niveau af sikkerhed.Ved at tilvejebringe denne og udvikle de irakiske kapaciteter hertil, har den inter-nationale militære tilstedeværelse medvirket til at skabe et grundlag for demokratiog genopbygning.Det er vigtigt ikke at overlade hele byrden for forbedring af sikkerheden, demo-kratisk konsolidering og fortsat genopbygning til de stadigt skrøbelige civile ogmilitære irakiske institutioner. Derfor har både den irakiske regering og FN op-fordret den multinationale sikringsstyrke til at blive og gøre arbejdet færdigt. FNforlængede således sit mandat i november 2005 for den multinationale sikrings-styrkes tilstedeværelse frem til udgangen af 2006. Mandatet skal gennemgås afFN’s Sikkerhedsråd ikke senere end 15. juni 2006.Danmarks bidrag til træning af det irakiske politi er en højt prioriteret opgave.Menneskerettigheder vil fortsat være et vigtigt element heri. Der forventes fortsatudsendt op til 11 politirådgivere og en juridisk rådgiver. Indsatsen vil blive løben-de vurderet med henblik på at afveje, hvorvidt den største effekt opnås ved enstyrket indsats på centralt niveau i Bagdad i overensstemmelse med den internati-onale strategi om at bistå den irakiske regering med kapacitetsopbygning. Dan-mark vil fortsat lægge vægt på at støtte multilaterale tiltag, herunder særligt i EU-og FN-regi og som hidtil aktivt bidrage til gennemførelsen af EUJUST LEX-missionen.I takt med, at ansvaret for sikkerheden i tiden fremover gradvist overdrages til ira-kerne, herunder i det sydlige Irak, er der mulighed for ændringer i den multinatio-nale sikringsstyrke. En forventet generel forskydning i arbejdsopgaverne for detdanske styrkebidrag som følge af, at de irakiske sikkerhedsstyrker i det sydlige Irakovertager flere opgaver selv, vil kunne give mulighed for tilpasninger i det danskebidrag, inden ansvaret for sikkerheden overdrages formelt til irakerne i det nuvæ-rende danske operationsområde. Dette forventes at kunne ske i form af en juste-ring af det danske styrkebidrags sammensætning som følge af udviklingen og dederaf afledte ændringer i de øvrige bidrag til den multinationale sikringsstyrke i detsydlige Irak.Når ansvaret for egentlige sikkerhedsopgaver i det danske operationsområde eroverdraget til irakerne, vil fokus for et dansk styrkebidrag i Irak kunne justeres5

yderligere i retning af bidrag til en beredskabsstyrke i det sydlige Irak, der kan støt-te de irakiske sikkerhedsstyrker, fortsat træning af irakiske sikkerhedsstyrker samtunderstøttelse af den civile genopbygningsindsats. Gennemførslen af den civiledanske genopbygningsbistand i sin nuværende form vil fortsat kræve understøttel-se fra styrkebidraget i form af logistik og beskyttelse. Genopbygningsbistanden villøbende blive tilpasset den militære tilstedeværelse i Irak. Når ansvaret for sikker-heden er overdraget til irakerne, er det forventningen, at behovet formultinationale styrker i det sydlige Irak vil mindskes væsentligt, og at det danskebidrag til den multinationale sikringsstyrke vil kunne reduceres til et minimum.

1. Indledning: Irak tre år efter Saddam Hussein-regimets faldRegeringen fremlagde i april 2005 en analyse af Danmarks indsats i Irak. Analysen be-skrev den politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige situation efter Saddam Hussein-regimets fald og analyserede, hvordan et fortsat dansk bidrag til at skabe frihed, fred ogfremgang i Irak kunne sammensættes.Analysen dannede grundlag for udformningen af mandatet for forlængelse af det danskestyrkebidrag ved folketingsbeslutninger i juni 2005 (B89) og januar 2006 (B63) samt foryderligere dansk støtte til genopbygningen af Irak, som blev bevilliget ved aktstykke 158af 15. juni 2005.Regeringen præsenterer hermed en ny Irak-analyse, der skal danne grundlag for en vur-dering af Danmarks fortsatte indsats i Irak. Analysen beskriver forudsætningerne for ud-formningen af et nyt mandat for et dansk styrkebidrag samt overvejelser om konsolide-ring af det danske genopbygningsarbejde og bistand til demokratiseringsprocessen. Denbrede danske tilgang afspejler den tætte sammenhæng mellem den politiske proces, be-hovet for genopbygning efter årtiers diktatur og sikkerheden i Irak.Hvordan ser det ud i Irak politisk, sikkerhedsmæssigt og økonomisk godt tre år efterSaddam Hussein-regimets fald? Og hvordan bør den fortsatte internationale indsats,herunder den danske, tilrettelægges, så den understøtter en positiv udvikling i Irak?Sammenfattet i en enkelt sætning står Irak i dag i et vadested. Meget er opnået, men derer fortsat store udfordringer og fremskridtene er skrøbelige. Det er vigtigt ikke at overla-de hele byrden for forbedring af sikkerheden, demokratisk konsolidering og fortsat gen-opbygning hos de stadig skrøbelige civile og militære irakiske institutioner.Overordnet sigter det internationale samfund på at fastlægge en sammenhængende stra-tegi, hvor sikkerhed er et blandt flere ligeværdige elementer i den internationale indsatsog tilstedeværelse. Danmark må vurdere sit fortsatte bidrag til en positiv udvikling ud frasine egne forudsætninger og muligheder samt de irakiske og internationale anmodningerom bistand. Regeringen ønsker med denne analyse at skabe grundlaget for en sådanvurdering.

2. Den politiske situation - Iraks vej mod demokratiI slutningen af april 2006 gik der efter langstrakte forhandlinger hul på regeringsdannel-sen efter parlamentsvalget den 15. december 2005. Det irakiske parlament genvalgte så-ledes kurderen Jalal Talabani som præsident og valgte shiitten Jawad Malaki som nypremierminister.Som ny parlamentsformand valgtes sunni-araberen Mahmoud Mashha-dani. Med forhandlingsgennembruddet er der skabt fornyet momentum i det politiskespor. Det er den designerede premierminister Jawad Malaki, der skal lede forhandlin-gerne om dannelse af en regering.Målet med forhandlingerne er dannelse af en bred samlingsregering, hvor alle Iraks do-minerende politiske, etniske og religiøse grupper deltager. Fra internationalt hold, herun-der fra dansk side, er de politiske aktører i Irak blevet opfordret til at danne en bred sam-lingsregering. De ovennævnte valg til præsident, premierminister og parlamentsformandtyder på vilje til magtdeling.En bred samlingsregering kan bidrage til at dæmpe den sekteriske vold, hvis der givesreel indflydelse til alle Iraks dominerende politiske, etniske og religiøse grupper, herunderindflydelse til grupper, der har lidt et magttab efter Saddam Hussein-regimets fald. Sam-tidig er det klart, at de terroranslag, der foranstaltes af Al-Qaida og Al-Qaida- lignendegrupper, ikke vil kunne dæmpes ad politisk vej, men må håndteres af de irakiske sikker-hedsstyrker bistået af den multinationale sikringsstyrke. En bred samlingsregering medreel magtdeling er således en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig forudsætning for enbedring af sikkerhedssituationen.Forud for gennembruddet i regeringsforhandlingerne oprettede irakiske ledere et natio-nalt sikkerhedsråd (”National Security Political Council”), der skal bestå af ledende re-præsentanter for alle Iraks dominerende politiske grupperinger samt ledende repræsen-tanter for den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Det nationale sikkerhedsrådvil bl.a. skulle rådgive regering og parlament om sikkerhedsspørgsmål og andre væsentli-ge emner. Rådet skal ledes af præsidenten.Regeringsdannelsen sker på baggrund af tre vigtige og succesfuldt gennemførte begiven-heder i 2005: parlamentsvalget i december, vedtagelsen af en ny forfatning i oktober ogparlamentsvalget i januar.Resultatet af parlamentsvalget den 15. december 2005Parlamentsvalget den 15. december 2005 var præget af stor valgdeltagelse (75%) og efteromstændighederne begrænset vold. Særligt bemærkelsesværdigt var den høje deltagelse ide sunni-arabiske områder, der tidligere i stor udstrækning havde boykottet den politiskeproces (i alt 65% af de stemmeberettigede deltog ved folkeafstemningen om forfatnin-gen i oktober 2005, mens valgdeltagelsen ved parlamentsvalget i januar 2005 var på58%).8

Det internationale valgovervågningsinitiativ International Mission for Iraqi Elections(IMIE) konkluderede, at valget ”generelt havde levet op til internationale standarder”.1Af parlamentets 275 pladser fik Den Forenede Shiitiske Alliance 128 pladser og blevdermed den største gruppe. Alliancen mistede dog sit absolutte flertal. Den KurdiskeListe blev den næststørste gruppe i parlamentet med 53 pladser. Også Den Kurdiske Li-ste blev reduceret, bl.a. på grund af konkurrencen fra Kurdistans Islamiske Union.Tredjestørste gruppe blev den sunni-arabiske liste Den Irakiske Enighedsfront med 44pladser i parlamentet. Fronten er ny i forhold til parlamentsvalget i januar 2005. En an-den ny sunni-aktør, Det Nationale Dialog Råd, vandt 11 pladser i parlamentet. I over-gangsparlamentet var kun ganske få pladser besat af sunnier. Der er således samlet taleom en betydelig fremgang for sunni-partierne, hvilket afspejler den stigende valgdeltagel-se i denne befolkningsgruppe.Tidligere premierminister Iyad Allawis gruppe Irakisk Liste opnåede 25 pladser, hvilketvar en tilbagegang i forhold til valget i januar 2005. Allawi stillede op på en sekulær plat-form og vurderes at have fået opbakning af såvel shiitter som sunni-arabere.Valgresultatet viser, at de irakiske vælgere i overvejende grad har stemt efter etniske ogreligiøse tilhørsforhold og ofte på lister fra deres eget lokalområde. Samtidig har de iraki-ske vælgere sammensat et parlament, der gør samarbejde på tværs af politiske, etniske ogreligiøse skel nødvendigt, da ingen lister har et absolut flertal, ligesom det tidligere 2/3-flertal mellem Den Forenede Shiitiske Alliance og Den Kurdiske Liste ikke findes længe-re.Figur 1. Resultatet af det irakiske parlamentsvalg den 15. december 2005Den Forenede Shiitiske Alliance, 128pladserDen Kurdiske Liste, 53 pladserDen Irakiske Enighedsfront, 44 pladserIrakisk Liste, 25 pladserDet Nationale Dialog Råd, 11 pladserAndre Partier, 9 pladserKurdistans Islamiske Union, 5 pladser

Iraks forfatningDen irakiske befolkning vedtog med et overvældende flertal på 78% af de fremmødtevælgere Iraks ny forfatning ved en afstemning den 15. oktober 2005. Der var imidlertidet flertal imod forfatningen i provinserne Salah al-Din, Anbar og Ninewe, der domineresaf sunni-arabere.For at komme den sunni-arabiske modstand mod forfatningen i møde blev der indføjeten bestemmelse om, at der efter dannelsen af et nyt parlament og regering skulle nedsæt-tes en ny forfatningskommission, som vil få til opgave at gennemgå forfatningen ogfremkomme med eventuelle ændringsforslag.2Særligt spørgsmålet om regionernes kom-petencer og fordeling af olieindtægterne skilte vandene.FN’s rolle i den politiske procesI sikkerhedsrådsresolutionerne 1546 og 1637 gives et mandat til FN’s støtte til den poli-tiske proces i Irak. Mandatet omhandler som et centralt punkt rådgivning og assistance iforbindelse med gennemførelse af valghandlingerne i 2005 og den videre konsoliderings-fase. Derudover omfatter mandatet assistance i forbindelse med udformningen af Iraksforfatning. Ud over at have fastsat køreplanen og dennes tidsfrister er FN således denvæsentligste rådgiver for de irakiske myndigheders gennemførelse af demokratiseringen,herunder de tre helt centrale valg i 2005.3For at kunne opfylde sit mandat på dette område har FN gennem længere tid haft etstort antal valgeksperter i Bagdad. Valgeksperterne er en del af FN’s mission i Irak(UNAMI). Eksperterne refererer til generalsekretær Kofi Annans særlige udsending tilIrak, ambassadør Ashraf Qazi, der er placeret i Bagdad. FN’s valgrådgivning i Irak harflere elementer: teknisk assistance, bidrag til at tilvejebringe juridiske og operative ram-mer, der lever op til internationale standarder, samt praktisk og logistisk støtte.FN’s vigtigste samarbejdspartner på irakisk side angående valgene har været Den Uaf-hængige Irakiske Valgkommission, der med ansættelse at et stort antal irakere harhaft hovedansvaret for de mange praktiske opgaver forbundet med valghandlingerne.4FN medvirkede ved oprettelsen af Den Uafhængige Irakiske Valgkommission i foråret2004.Det internationale samfunds engagementDet internationale samfunds engagement i Irak er markant. Siden Irak-analysen 2005 ergennemført en stor international konference på udenrigsministerniveau i Bryssel medEU og USA som værter sammen med den irakiske overgangsregering. Konferencenhavde deltagelse af flere end 80 delegationer og bekræftede det internationale samfundsengagement i Iraks demokratisering, genopbygning og forbedring af sikkerheden. Ligele-des har Den Arabiske Liga gennemført et forberedende møde i Kairo, der sigter på gen-Teksten til Iraks forfatning kan ses på: http://www.msnbc.msn.com/id/9719734/.Der kan læses mere om FN’s arbejde i Irak på: http://www.un.org/ og http://www.uniraq.org/.4Der kan læses mere om Den Uafhængige Irakiske Valgkommission på:http://www.ieciraq.org/English/Frameset_english.htm.32

nemførelse af en stor forsoningskonference for alle Iraks etniske, religiøse og politiskegrupper senere på året med deltagelse af bl.a. Iraks nabolande. Dertil kommer gennem-førelse af et stort internationalt donormøde Amman i regi af International Reconstruc-tion Fund Facility for Iraq5(IRFFI), der bekræftede det internationale samfunds fortsatteassistance til Iraks genopbygning.Danske bidrag til Iraks demokratiseringDet har været et centralt element i regeringens Irak-politik at støtte demokratiseringen iIrak med konkrete tiltag. I centrum har været støtten til gennemførelsen af de tre valg-handlinger i 2005. Regeringen har – på anmodning fra FN – i to omgange bidraget tilFN’s valgfond, der indgår i IRFFI, der administreres af FN og Verdensbanken. Det sam-lede danske bidrag har været på 45 mio. kr. Midlerne er af FN bl.a. blevet anvendt tilteknisk assistance til Den Uafhængige Irakiske Valgkommission.Danmark har stillet sit udsendte personale ved ambassaden Bagdad og styringsenheden iBasra til rådighed som valgobservatør ved valgene i 2005. Ved parlamentsvalget i de-cember 2005 indgik desuden en korttidsudsendt dansk valgobservatør, der bl.a. sammenmed udsendte observatører fra Storbritannien deltog i et observatørhold i Basra-provinsen. Regeringen har derudover på anmodning fra den irakiske overgangsregeringgjort det muligt at gennemføre afstemning i Danmark for herboende stemmeberettigedeirakere i forbindelse med de to parlamentsvalg og i den forbindelse ydet transportstøttetil 6 mio. kr.Hertil kommer to valgseminarer gennemført i Kuwait (december 2004) og Basra (de-cember 2005) sammen med FN og Den Uafhængige Irakiske Valgkommission. Densamlede udgift udgjorde 1 mio. kr.Danmark har endvidere været vært for to studieture, hvor først irakiske lokalpolitikereog siden irakiske kvindelige opinionsdannere (politikere, journalister, universitetsfolk,embedsmænd m.v.) under besøg i Danmark fik en grundig indføring i, hvordan de dan-ske demokratiske institutioner fungerer, herunder spørgsmål som kommunalt/regionaltselvstyre, de nationale myndigheders rolle samt ikke mindst kvinders rettigheder og del-tagelse i det politiske liv. Studieturen for irakiske kvindelige opinionsdannere fungeredetillige som et dansk bidrag til den irakiske debat om forfatningen. De to studieture harsamlet beløbet sig til 1 mio. kr. Endelig har Danmark bidraget med teknisk ekspertise tilInternational Mission for Iraqi Elections overvågning af de irakiske valg.De danske tiltag har været koordineret med den irakiske regering, lokale myndigheder,FN og andre internationale aktører. Finansieringen er sket over bevillingen til genopbyg-ningen af Irak (aktstykke 111 af 31. marts 2003 og aktstykke 158 af 15. juni 2005).

RetsopgøretEt element af Iraks overgang fra diktatur til demokrati udgøres af retsopgøret mod Sad-dam Hussein og en række andre højtstående personer fra det tidligere regime. Disse erstillet for det særlige irakiske tribunal anklaget for omfattende forbrydelser, herunderforbrydelser mod menneskeheden og massive menneskerettighedskrænkelser. Tribunaletpåbegyndte høringer af Saddam Hussein i efteråret 2005.I oktober 2005 besøgte en undersøgelsesdommer ved tribunalet en række skandinaviskelande og også Danmark. Omstændighederne omkring tribunalets virksomhed, herundermulighed for idømmelse af dødsstraf, indebar bl.a., at undersøgelsesdommeren ikkekunne gennemføre egentlige vidneafhøringer eller bevisoptagelse under sit besøg i Dan-mark.MenneskerettighedssituationenFN’s generalsekretær har i sin seneste kvartalsrapport af 3. marts 2006 vurderet, at men-neskerettighedssituationen i Irak fortsat er ”meget bekymrende”. FN har som en integre-ret del af sin støtte til den politiske proces i Irak oprettet en menneskerettighedsenhedmed udgangspunkt i Bagdad, der refererer til generalsekretærens særlige udsending, am-bassadør Ashraf Qazi.6Flere menneskerettighedsorganisationer, herunder Amnesty International, har ligeledesoffentliggjort kritiske rapporter, hvori der peges på fortsatte problemer på menneskeret-tighedsområdet, særligt med krænkelser af tilbageholdte samt tiltagende forlydender omvæbnede shiitiske militsers infiltrering af og samarbejde med visse dele af det irakiskepoliti. I forlængelse heraf peges der desuden på forlydender om såkaldte dødspatruljermed forbindelse til det irakiske indenrigsministerium. Samlet set tegner der sig et billedeaf en situation, hvor bombningerne af Den Gyldne Moské i Samarra den 22. februar2006 har medført en stigning i menneskerettighedskrænkelserne, særligt religiøs forføl-gelse og sekterisk vold.Fra dansk side lægges afgørende vægt på at fremme respekten for menneskerettigheder-ne i det dansk-irakiske samarbejde og det internationale samfunds bestræbelser for atbistå den irakiske regering med at skabe sikkerhed og stabilitet i landet. Det er ved flerelejligheder gjort klart over for den irakiske regering, ligesom menneskerettighedsindsat-sen er et centralt element i den danske genopbygningsindsats (se side 20).2.1 Perspektiver for konsolidering af Iraks nye demokratiNår den politiske overgangsproces som indeholdt i sikkerhedsrådsresolutionerne 1546og 1637 er tilendebragt ved afslutningen af den igangværende regeringsdannelse, ergrundstenene lagt til en videreudvikling af det irakiske demokrati. Der vil imidlertid ogsåherefter være tale om en proces med mange og kontinuerlige udfordringer. Der udestår6

således i den nærmeste tid en lang række udfordringer, som fortsat vil kræve det interna-tionale samfunds assistance.Disse udfordringer er især:•Nedsættelse af en ny forfatningskommission, som skal komme med anbefalingertil ændringer af forfatningen.•Vedtagelse af lovgivning, bl.a. vedrørende oprettelse af nye regioner og et andet-kammer i parlamentet.•Forberedelse og gennemførelse af provinsrådsvalg.•De irakiske sikkerhedsstyrker skal bringes i stand til selv at overtage ansvaret forkonkrete operationer og det formelle ansvar for sikkerheden.•Sikkerhedssituationen skal forbedres, herunder bekæmpelse af vold og berigelses-kriminalitet såvel som politisk/religiøst-etnisk motiveret vold, bl.a. så private inve-steringer kan medvirke til en fortsat genopbygning af landet.•Genopbygningen skal accelereres, og de store multilaterale bistandsorganisationer– FN, Verdensbanken, IMF – skal i højere grad inddrages.•Den irakiske regering skal forbedre sine offentlige ydelser, bl.a. inden for sundhedog uddannelse – det kræver kapacitetsopbygning af den offentlige administration.•Der skal gennemføres vanskelige og upopulære policyreformer – herunder ikkemindst en afvikling af subsidie-politikken - for at skabe plads til investeringer iden offentlige sektor.•Irak skal integreres yderligere i det internationale samfund efter tiden som pariaunder Saddam Hussein.Det er regeringens vurdering, at disse udfordringer kun kan løses med fortsat internatio-nal støtte, og at også Danmark fortsat bør støtte konsolideringen af det irakiske demo-krati og de nødvendige reformer. Den fortsatte danske støtte vil ske igennem konkretedemokratiseringstiltag og projekter, der aftales med den irakiske regering, lokale myndig-heder, multilaterale strukturer, FN- og andre internationale partnere. Dansk støtte tilgennemførelse af de forestående provinsrådsvalg vil være én mulighed.3. Den økonomiske situation – genrejsningen af den irakiske økonomiTre konflikter, 13 års sanktioner efter den første golfkrig i 1991 og næsten tre årtiers dik-tatur har alvorligt skadet Iraks økonomi og befolkningens levestandard. Irak faldt på’Human Development Index’7fra en plads som nummer 76 i 1990 til en plads somnummer 126 i 2000. Intet andet land faldt hurtigere i samme periode. I 1980’erne havdeIrak en indkomst pr. indbygger på samme niveau som Sydkorea, der i dag er en af deasiatiske tigerøkonomier. Iraks uddannelsessystem var blandt de bedste i den arabiskeverden, og landet havde regionalt set en udmærket sundhedssektor. I 2003 var gennem-7

snitsindkomsten anslået til omkring 480 USD pr. indbygger. Årsagerne til Iraks økono-miske problemer var Saddam Hussein-regimet. Ressourcer blev i stor udstrækning om-dirigeret til uproduktiv militært forbrug og luksus til magthaverne. For få investeringer inøglesektorer som elektricitetsproduktion, infrastruktur og kommunikationsmidler samtfølgerne af regional og international isolation førte til nedslidning af infrastrukturen ogmanglende udvikling af økonomien. Den officielle arbejdsløshed i 2003 var ca. 50%.Den manglende rapportering mod veldefinerede indikatorer i Irak gør en præcis beskri-velse af den sociale og økonomiske situation under Saddam Hussein vanskelig. FN, Ver-densbanken og donorer arbejder over en bred front på at sikre den nødvendige dataind-samling, bearbejdning og rapportering, så standarden fremover bliver ensartet.Irak er potentielt set et rigt land med verdens tredjestørste8kendte oliereserver på ca. 112mia. tønder olie. Godt 80% af reserverne findes i landets sydlige del. Udnyttelse af po-tentialet kræver store investeringer i udvinding, transport og raffinaderikapacitet samt enforbedring af sikkerhedssituationen. Ud over direkte sabotage af produktionsapparatetgør sikkerhedssituationen det vanskeligt at tiltrække investeringer og den nødvendigeekspertise.Iraks administrative kapacitet har på trods af mange veluddannede embedsmænd lidtunder nepotisme og vilkårlighed i årtier. Effekten er en administrativ kultur, hvor derfortsat er et godt stykke vej til de standarder for regeringsførelse, som er nødvendige forIraks modernisering. Ud over regeringen og embedsværket har retssystemet i særlig ud-strækning været udsat for manipulation og indgriben de seneste tre årtier. Individuellebelønninger eller accept af korruption var et af de styringsredskaber, Saddam Hussein-regimet benyttede sig af. Den kultur eksisterer fortsat. Iraks administrative kapacitet erogså påvirket gennem afskedigelse af Baath-partimedlemmer, den såkaldte ’af-baathificeringsproces9, der betyder, at mange tidligere statsansatte har måttet forlade de-res arbejde i administrationen.Genopbygningen af Irak og landets transition fra kommandoøkonomi og et-parti-systemtil en åben markedsøkonomi under demokratisk ledelse er således en omfattende ogkompleks opgave, der vil tage tid og kræve en betydelig indsats fra det internationalesamfund.FN, Verdensbanken og IMF udarbejdede i 2003 en fælles behovsanalyse for Irak, dervurderede investeringsbehovet til 36 mia. USD for perioden 2004-2007. Dette beløbskulle gå til fysisk genopbygning, rådgivning, træning, drift og investeringer inden for enlang række områder10. Hertil kommer et beløb på 20 mia. USD, der dækker investeringeri sikkerhed og olieindustrien. Det samlede behov for investeringer blev således anslået til56 mia. USD.Kun overgået af Saudi Arabien og Canada.Under Saddam Hussein var medlemskab af hans Baath-parti nødvendigt for at gøre karriere eller få arbejde i statsad-ministrationen.10United Nations/World Bank Joint Iraq Needs Assessment. Oktober 2003.98

Efter tre års indsats er det ikke sikkert, at det anslåede behov dækker de faktiske behov.Mere nedslidt infrastruktur end forventet, i 2003 plyndringerne og sabotage samt ekstraomkostninger til sikkerhed har hævet omkostningerne11 for genopbygningen betragte-ligt.Det har imidlertid aldrig været tanken, at den fulde regning for genopbygningen og tran-sitionen skulle betales af det internationale samfund. En stor del af genopbygningen vilkunne finansieres af irakerne selv, ikke mindst fra olieproduktionen, hvor de fortsat højeoliepriser giver Irak mulighed for meget væsentlige indtægter. Dermed har den internati-onale indsats først og fremmest karakter af overgangsbistand, der i en kortere årrække vilhave til formål at supplere med de investeringer, Irak ikke selv umiddelbart kan finansie-re, eller hvor kapaciteten endnu ikke er tilstrækkelig udviklet.Figur 2. BNI pr. indbygger (USD)1200100080060040020002002200320042005

Indkomsten pr. indbygger steg i 2004 til 942 USD fra et lavpunkt på omkring 480 USD i2003. Det forventes endvidere, at indkomsten pr. indbygger i 2005 vil stige til 1054USD. De økonomiske rammebetingelser er blevet forbedret gennem liberaliseringer afpriserne – dog ikke for energi og fødevarer, der stadig er stærkt subsidierede. Den gamlemøntfod er blevet erstattet af en ny dinar, der umiddelbart har vist sig rimeligt stabil. Be-folkningen har atter adgang til at købe fundamentale fornødenheder, herunder fødeva-rer.Gældssanering og låneaftalerEn af forudsætningerne for en normalisering af den irakiske økonomi har været en om-fattende sanering af udlandsgælden, som ved udgangen af 2002 udgjorde ca. USD 125mia., hvoraf gælden til Parisklubben af statslige långivere, som Danmark er medlem af,udgjorde 42 mia. USD. Den 21. november 2004 indgik Irak en aftale i Parisklubben,hvorefter 80% af gælden til denne kreditorgruppe vil blive eftergivet. Med gældsaftalenmed Parisklubben vurderes Iraks gæld at være nedbragt til et bæredygtigt niveau. Dan-mark undertegnede den 21. december 2005 den bilaterale aftale med Irak. Aftalen inde-bærer eftergivelse af ca. 250 mio. kr. fordelt over fire år, mens restgælden på godt 50mio. kr. skal tilbagebetales over 23 år indledt med seks års afdragsfri periode.Indgåelsen af en ny låneaftale med IMF i februar 2006 var en stor anerkendelse af defremskridt, der er sket i Irak på trods af den vanskelige situation. Aftalen giver Irak ad-gang til yderligere billige lån. IMF noterer, at underskuddet på statsfinanserne er bragtunder kontrol og steget mindre end forudset i 2005, og at inflationen er dæmpet, om endprisstabiliteten følsom. De første skridt til en reform af det omfattende og tyngendestatsstøttesystem er taget, skønt store tiltag som helt at afskaffe tilskud til benzin og an-dre forarbejdede olieprodukter fortsat udestår.OlieproduktionenDet nuværende niveau for produktionen af råolie ligger på omkring 2,1 mio. tønder omdagen, hvilket er under niveauet fra begyndelsen af 2003 (ca. 2,5 mio. tønder om dagen).Årsagen til, at det endnu ikke er lykkedes at nå op på samme niveau, skyldes både etnedslidt produktionsapparat og løbende sabotage mod produktionsfaciliteter og olieled-ninger. Historisk set kulminerede Iraks olieproduktion i juli 1990 forud for invasionen afKuwait med 3,7 mio. tønder pr. dag. Det bæredygtige niveau for olieproduktionen meddet nuværende produktionsapparat vurderes at ligge på 2,5 mio. tønder pr. dag. Udvik-lingsfonden for Irak administrer olieindtjeningen. Tilsynet med Udviklingsfonden føresaf The International Advisory and Monitoring Board (IAMB), der har udpeget det pri-vate firma KPMG som uafhængig revisor.12Olie-for-mad-programmetOlie-for-mad-programmet blev iværksat med FN’s Sikkerhedsråds resolution 986 den14. april 1995 og afsluttedes den 21. november 2003. Programmet havde til formål at yde12

humanitær bistand til Irak for at modvirke nogle af de negative humanitære konsekven-ser af de internationale sanktioner. Programmet blev finansieret af Iraks indtægter fraolieeksporten. FN behandlede ansøgninger fra virksomheder om eksport til Irak. Ensærlig komité, der forvaltede sanktionerne mod Irak, gav tilladelser til eller afslag på deenkelte ansøgninger. I Danmark var det Erhvervs- og Boligstyrelsen (tidligere Erhvervs-fremmestyrelsen), der var de danske virksomheders kontaktpunkt til FN.Efter en række forlydender om uregelmæssigheder i programmet nedsatte FN en uaf-hængig undersøgelseskomité ledet af USA’s tidligere nationalbankdirektør Paul A.Volcker. Komitéens afsluttende rapport konkluderede, at i alt 2.253 virksomheder synesat have været involveret i betaling af returkommission eller bestikkelse til Saddam Husse-in-regimet. 22 danske virksomheder er nævnt i rapporten.Regeringen har med succes presset på for at FN skulle bevare undersøgelseskomitéensindsamlede dokumenter, så medlemslandendes kompetente myndigheder kan undersøge,om der kan foretages retslige skridt. Hvorvidt de 22 nævnte danske virksomheder harforetaget sig noget strafbart ifølge dansk lovgivning, er et spørgsmål for statsadvokatenfor særlig økonomisk kriminalitet og de danske domstole.ElektricitetProduktionskapaciteten for elektricitet i Irak lå i april 2006 på omkring 3.600 megawatt13.Kapaciteten før konflikten i 2003 skønnes at have været i størrelsesordenen 4.000 me-gawatt, mens den i juni-august 2003, umiddelbart efter kamphandlingerne var standset, låpå omkring 3.200 megawatt. Målet er 6.000 megawatt. Det er endnu ikke lykkes at nåmålet på grund af et nedslidt produktionsapparat, sabotage og tyveri af bl.a. elektriskeledninger. Sideløbende er efterspørgslen på det eksisterende net øget som følge af denøkonomiske vækst og ligger nu anslået i størrelsesordenen 10-12.000 megawatt. Manglenpå elektricitet er således steget, men drevet af en større efterspørgsel, ikke en markantfaldende produktion. Det anslås, at en forøgelse af produktionen på 1.000 megawattkræver investeringer i størrelsesordenen 1 mia. USD14. Den nuværende kapacitet leverergennemsnitligt 11 timers tilgængelig elektricitet om dagen på landsplan, hvilket opfylderden kortsigtede målsætning om at levere mellem 10-12 timers elektricitet. I Bagdad-området er der dog kun tale om ca. 4 timers tilgængelig elektricitet om dagen. UnderSaddam Hussein-regimet var Bagdad prioriteret og havde anslået mellem 16 og 24 timerstilgængelig elektricitet, mens resten af landet anslået lå på mellem 4 og 6 timer15.SubsidierPriserne i Irak på benzin, elektricitet, vand og mad er kraftigt subsidieret. De subsidiere-de priser gælder for alle uanset evne til at betale. Det vurderes, at udgifterne til subsidierudgør over halvdelen af de offentlige udgifter. Benzinsubsidierne er den største udgifts-1314

post (8-9 mia. USD om året). De lave priser resulterer endvidere i omfattende smugleriaf benzin til nabolande med højere benzinpriser. Udgifterne til fødevaresubsidier er ogsåbetydelige og ligger omkring 3-4 mia. USD om året. Subsidierne på dette område ydesførst og fremmest i form af fordeling af gratis fødevarekurve. Selv om systemet for for-deling af fødevarer er under udfasning, modtager 97% af alle irakiske husholdningerfortsat disse kurve, der hver især har en værdi på ca. 180 USD. På el-området er priserneomkring 1/12 af de faktiske omkostninger. Subsidiepolitikken er generelt usund, og bådeUSAID, IMF og Verdensbanken anser reformer heraf for bydende nødvendige for Irak,idet olieindustrien – på trods af en udbredt forventning herom i befolkningen – ikke ale-ne vil kunne sikre fremtidig velstand og fremgang for hele den irakiske befolkning. Udensubsidiereformer vil det være umuligt at diversificere økonomien. En vigtig forudsætningfor at gennemføre subsidiereformer er imidlertid, at der skabes bred offentlig forståelsefor og opbakning til sådanne reformer, og dette vil derfor være af en af de væsentligsteudfordringer for den nye irakiske regering.Medier og kommunikationKommunikationssystemerne er ved at blive opbygget. Telefonsystemerne fungerer atter,hvilket tydeliggøres af en stigning fra ca. 1,5 til 4,6 mio. teleabonnenter fra august 2004til august 2005. Irakerne har fået adgang til frie medier og internettet. Hvor der i startenaf 2003 ikke fandtes nogen form for uafhængige medier, var det i oktober 2005 muligt attælle 44 kommercielle tv-stationer, 72 kommercielle radiostationer og over 100 uafhæn-gige blade og aviser16. Antallet af tv-apparater og satellitmodtagere til privat brug er ogsåsteget betragteligt.Box 2. Verdens største fødevareprogramThe Iraqi Public Distribution System (PDS) er det største eksisterende offentlige fødevare-program i verden. Programmet sikrer, at basale fødevarer, såsom mel, ris, sukker og madolie,når ud til selv de fattigste dele af den irakiske befolkning. FN’s Fødevareprogram (WFP)estimerer, at omkring 25% af den irakiske befolkning er stærkt afhængige af PDS, mens yder-ligere 35% er delvist afhængige af programmet. I alt skønnes det, at omkring 97% af de iraki-ske husholdninger modtager fødevarehjælp. P.t. eksisterer der ikke i Irak andre sikkerheds-net, der evner at nå ud til en lignende del af befolkningen, herunder i særdeleshed den fattig-ste del.Kilde: Iraq Public Distribution System, World Bank Discussion Note, USAID Workshop March 1,2006.

4. Genopbygningen af Irak og den humanitære bistand – den danske indsatsInternational støtte til IrakBehovet for genopbygning af Irak fik bred international opbakning på donorkonferen-cen i Madrid i oktober 2003, hvor der blev givet tilsagn om bistand på godt 32 mia. USDud af det anslåede behov på 36 mio. USD (se afsnit 3)17. Den irakiske regering fremlagdei oktober 2004 en national genopbygningsstrategi.Internationalt finder koordinationen af bistanden til Irak primært sted inden for ram-merne af The International Reconstruction Fund Facility for Iraq (IRFFI), som admini-streres af FN og Verdensbanken i fællesskab. Danmark deltager i koordinationsmøderne.Verdensbanken har oprettet en trustfond under faciliteten, hvortil der er indbetalt USD457 mio. FN’s Udviklingsgruppe (UNDG) administrerer ligeledes under faciliteten entrustfond, hvortil der hidtil er indbetalt 907 mio. USD.Af de samlede indbetalinger på 1,36 mia. USD til IRFFI står Japan for 491 mio. USD;EU-kommissionen for 466 mio. USD; UK for 127 mio. USD; Canada for 69 mio. USD;Spanien for 42,4 mio. USD; Nederlandene for 12, 9 mio. USD; Sverige for 16,4 mio.USD; Sydkorea for 15 mio. USD; samt 10 mio. USD fra Danmark, Tyskland, Indien,Iran, Kuwait og Qatar. Belgien, Finland, Grækenland, Island, Irland, Luxembourg, NewZealand og Tyrkiet har alle givet tilsagn eller bidraget med mindre end 10 mio. USD.Box 3. IRFFIInternational Genopbygnings Fond og Facilitet for Irak (In-ternational Reconstruction Fund Facility for Iraq)•Oprettet efter Madrid-konferencen i 2003 som en me-kanisme til at kanalisere donormidler til Iraks genop-bygning.•Administreres af Verdensbanken og FN i fællesskab.•Verdensbanken og FN har hver sin trustfond underfaciliteten. Donorerne har i alt givet tilsagn for 1,3 mia.USD til fondene.•Heraf har fondene kommet indbetalinger for 900 mio.USD, og der er udbetalt 400 mio. USD

EU’s engagement i IrakEU’s samlede engagement i Irak er fortsat under udbygning. Der blev i efteråret 2005undertegnet en fælles erklæring om gennemførelse af en politisk dialog mellem EU ogIrak samt fremsat forslag om etablering af et EU-Kommissionskontor i Bagdad i førstehalvdel af 2006. Beslutning om oprettelsen af kontoret er under gennemførelse. Desu-den er EU fortsat engageret i Iraks genopbygning, herunder retssikkerhed og respekt formenneskerettigheder via EUJUST LEX-retsstatsmissionen (se desuden afsnit 5.2). Se-nest besluttede Rådet i marts at bemyndige EU-Kommissionen til at åbne forhandlingerom en handels- og samarbejdsaftale med Irak. Regeringen har støttet bestræbelserne påat udbygge EU’s engagement i Irak.Den danske indsatsDen danske genopbygningsbistand er en del af den omfattende internationale støtte, derer ydet til Irak efter Saddam Hussein-regimets fald. Danmark har en løbende dialog medandre donorer, herunder USA, UK, EU-Kommissionen, Verdensbanken og FN.Den danske indsats fokuseres i Basra-provinsen, hvor det danske militære styrkebidrager placeret og fordeler sig på seks hovedområder, der er centrale for genopbygningsar-bejdet:•Menneskerettigheder, retssektorreformer og demokratisering.•Landbrug og økonomisk udvikling (infrastruktur).•Nærområdeindsatser.•Humanitær bistand.•Multilateral genopbygningsbistand.•Rådgiverbistand.Bistanden ydes efter konkrete behovsanalyser. Den samlede danske bevilling til genop-bygning og humanitær bistand til Irak beløber sig til 500 mio. kr. fordelt over aktstykke111 af 31. marts 2003 og aktstykke 158 af 15. juni 2005.18De afsatte midler under akt-stykke 111 er blevet brugt op. Af de 250 mio. kr., der afsattes under aktstykke 158, er202,9 mio. kr. anvendt eller øremærket til gennemførelse af konkrete aktiviteter. Allemidler under aktstykke 158 ventes at være anvendt eller øremærket til konkrete aktivite-ter i løbet af 2006. Under aktstykke 111 og 158 er anvendt 12,5 mio. kr. til civil-militæresamtænkningsaktiviteter.Udenrigsministeriet har siden 2003 haft en styringsenhed i Basra med op til seks udsend-te civile rådgivere, der har styret den civile danske bistandsindsats i Irak. Styringsenhedenstår for kontakten til de irakiske myndigheder i Basra-provinsen. Samtidig er der opbyg-get et civilt-militært samarbejde mellem styringsenheden og den danske bataljon og mel-Aktstykkerne kan ses påhttp://www.oes-cs.dk/aktstykker.Med etableringen af den nye bevilling på 250 mio kr.under aktstykke 158 afsluttedes aktstykke 111 9. april 2003. En række aktiviteter under aktstykke 111 blev videreførtunder aktstykke 158.18

lem Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet i København. Justitsministeriet og Rigs-politiet indgår centralt i samarbejdet om civil polititræning.Menneskerettighedsstøtte og retsstatsudviklingMenneskerettighedsindsatsen er et centralt element i den danske genopbygningsindsats.Den juridiske rådgiver udsendt til styringsenheden har skabt kontakt til dommere og of-fentlige anklagere, politi, advokater og de tre juridiske fakulteter i Basra-provinsen samtrådgivet om etableringen af et mere åbent og gennemskueligt retssektor- og ordens-håndhævelsessystem. Rådgiveren har også ydet teknisk bistand til en række irakiske juri-diske institutioner i lokalområdet. Et konkret resultat af rådgivningen har været finansie-ringen af renoveringen af domhuset i Basra i et tæt samarbejde med USA.Box 4. Oversigt over den civile danske bistand (hovedtal)Aktstykke 111 (forbrug)Menneskerettigheder, retssektorreformerog demokratiseringLandbrug og økonomisk udviklingNærområdeindsatserHumanitær bistandMultilateral genopbygningsbistand (inkl. valgstøtte)RådgiverbistandTotal153943120452,5264,5Aktstykke 158(øremærkning)406958288203

Dansk Institut for Menneskerettigheder (IMR) er en vigtig dansk samarbejdspartner i detlokale NGO-samarbejde. IMR har gennem lokale samarbejdsorganisationer og i et tætsamarbejde med Udenrigsministeriet og styringsenheden bistået med etablering af et lo-kalt NGO-hus i Basra. Dette støtter en bred vifte af menneskerettighedsorganisationerog civilsamfundsgrupper i det sydlige Irak. Flere end 250 NGO’er er knyttet til NGO-huset, der til dagligt fungerer udelukkende med brug af irakisk arbejdskraft og ekspertise.Endvidere har Institut for Menneskerettigheder gennemført en række kapacitetsopbyg-gende aktiviteter af irakiske NGO’er, herunder ”træn træneren”-programmer.DemokratiseringsstøtteSe under afsnit 2.

LandbrugsområdetLandbrugsrådgiveren, der er udsendt til styringsenheden, har siden 2003 ydet rådgivningtil landbrugsministeriet i Bagdad og lokale myndigheder i Iraks fire sydlige provinser.Rådgiveren, der sidder i en arbejdsgruppe, som koordinerer landbrugsindsatserne påprovinsniveau, er placeret i Basra, men foretager jævnlige besøg i Bagdad.Den danske rådgivning har konkret bidraget til iværksættelsen et kreditprogram (høst-pantebreve), som nu opererer i 14 af Iraks 18 provinser. Programmet koordineres af dendanske rådgiver i samarbejde med irakiske partnere. Det finansieres udelukkende vedhjælp af irakiske midler og gennemføres af irakiske institutioner. Der er på nuværendetidspunkt godt 100 mio. kr. i fonden, der understøtter programmet. Op mod 7.000 lån ergivet det første år (2005) til gavn for et stort antal irakiske familier. Programmet er etgodt eksempel på hjælp til selvhjælp og understøtter omstillingsprocessen fra planøko-nomi til markedsøkonomi.Under landbrugsprogrammet påbegyndtes i 2005 to større og et antal mindre kunstvan-dingsprojekter til i alt over 20 mio. kr. i Basra-området. De forventes samlet at kommeca. 200.000 personer til gavn. Konstruktionen af to større kunstvandingsanlæg ventesigangsat, når der foreligger endelige aftaler herom med de irakiske myndigheder på bag-grund af en udbudsrunde.Økonomisk udvikling/infrastrukturSom resultat af et tæt samarbejde mellem de irakiske havnemyndigheder, et skibsværft iKuwait og det danske firma Danmarine A/S finansierer Danmark i samarbejde med deirakiske havnemyndigheder istandsættelsen af Iraks eneste bøjeudlægningsskib ”Nessir”til 25 mio. kr. Skibet ventes klart i sommeren 2006. Bøjeskibets kommende indsats vilvære vigtig for samhandel med omverdenen via Den Persiske Golf, der traditionelt harudgjort en livline for Irak, ikke mindst for befolkningen i de sydlige provinser.22

Det danske konsulentfirma COWI hjælper de irakiske myndigheder med et større trans-portkorridorstudie i det sydlige Irak, som landets myndigheder vil kunne bruge somgrundlag for de langsigtede prioriteringer inden for transportsektoren.NærområdeindsatserTilbagevendte flygtninge og internt fordrevne har en række særlige behov relateret tilmuligheden for at genetablere deres tilværelse. Ud over problemer med at få dækketgrundlæggende livsvilkår – f.eks. fødevaresikkerhed, husly/bolig, personlig sikkerhed,adgang til helbreds- og sundhedsfaciliteter, arbejde, uddannelse og andre basale offentli-ge faciliteter – er disse menneskers situation ydermere belastet af, at de enten ikke hørertil i de lokale miljøer eller først for nylig er vendt tilbage til deres oprindelige hjemegn ogderfor endnu ikke har fået de fysiske eller sociale rammer på plads. Endvidere er de ira-kiske myndigheders ressourcer og kapacitet til at identificere og modtage tilbagevenden-de flygtninge og internt fordrevne ofte mangelfulde. Gennem nærområdeindsatsen ermålet at udvikle aktiviteter i de lokalområder, hvor tilbagevendende og internt fordrevneirakere bosætter sig, herunder særligt at tilvejebringe beskæftigelsesfremmende projekter,ligesom der skal ydes støtte til kapacitetsopbygning af de irakiske myndigheder.Local Governance FondenUnder nærområdeindsatsen har styringsenheden udviklet et koncept til fremme af direk-te samarbejde med de lokale, demokratisk valgte irakiske myndigheder. Gennem endansk fond for lokalt identificerede projekter (såkaldt Local Governance Fund, LGF)finansieres mindre, målrettede projekter til gavn for lokalområder. Projekterne planlæg-ges og gennemføres af lokale myndigheder, irakiske entreprenører og andre private virk-somheder, hvorved den lokale økonomi styrkes, samtidig med at der skaffes arbejdsplad-ser og opbygges kapacitet.Ved udgangen af april 2006 var seks projekter afsluttet, fire projekter var under gennem-førelse og 15 projekter var under forberedelse. Projekterne omfatter etablering af klinik-ker, veje, en internetcafé og reparation af skoler. Udgifterne til gennemførelse af projek-terne varierer. De enkelte projekter må beløbe sig til ca. 600.000 kr.Repatriering af irakere i udsendelsespositionDanmark har vedholdende presset på over for den irakiske regering for at indgå en aftaleom tvangsrepatriering af irakere i udsendelsesposition på en ordentlig og værdig måde.Af praktiske grunde vil det formentlig være i den kurdiske region, en tilbagesendelseførst vil kunne gennemføres. Ambassaden i Bagdad har derfor under et besøg i Erbildrøftet indholdet af en sådan aftale med de regionale kurdiske myndigheder, hvortilkommer, at man i Bagdad fører forhandlinger med den irakiske regering. Forhandlinger-ne med de føderale og de regionale myndigheder er meget vanskelige.I den forbindelse er forberedelsen af et samarbejde med International Organisation forMigration (IOM) omkring støtte til tilbagevendte flygtninge og afviste asylansøgere gået igang. Projektet (4 mio. kr.), som indledningsvis fokuserer på hjemvendte til de kurdiske23

områder, vil ikke blive sat i gang, før der er irakisk accept af tvangsrepatriering. IOMmodtog også i 2003 støtte (2 mio. kr.) til sit arbejde i Irak.Box 6. Herværende irakere i udsendelsespositionRigspolitiet har oplyst, at der pr. 15. april 2006 var 578 irakiskestatsborgere i udsendelsesposition.Der er udrejst 41 personer i medfør af den tidligere særlige støtte-ordning for irakiske statsborgere, der ønsker at vende hjem frivilligttil Irak, og der er kun to personer, som afventer planlægning af de-res udrejse. Dertil har 14 personer frafaldet deres ansøgning omstøtte efter ordningen, og 22 personers ansøgninger om støtte erbortfaldet. Der er tale om frivillig tilbagevenden med økonomiskstøtte for alle irakere omfattet af støtteordningen.

Fra dansk side har man over for de irakiske myndigheder fremlagt konkrete forslag tilledsageydelser, som man er klar til at levere i forbindelse med hjemsendelser fra Dan-mark til Irak. Der forhandles fortsat om en tilbagetagelsesaftale.Udenrigsministeriet støtter via den tyske NGO AGEF indsatsen gennem en bevilling på4 mio. kr. Der er tale om et pilotprojekt, der har til formål gennem en integreret tilgangat styrke de lokale økonomiske og erhvervsmæssige forhold for herved at lette integrati-onen af hjemvendte irakere og internt fordrevne i deres lokalområder.Hovedparten af de projektaktiviteter, som AGEF står for, ventes igangsat, når der fore-ligger en aftale om tvangsrepatriering af afviste irakiske asylansøgere med de irakiskemyndigheder. Endvidere har Udenrigsministeriet støttet et pilotprojekt udført af dendanske NGO Care4You.Gennem Dansk Flygtningehjælp støttes indsatser rettet mod tilbagevendte flygtninge oginternt fordrevne i Basra og Diyala. Der ydes 25 mio. kr. til aktiviteter for tilbagevendteflygtninge og internt fordrevne, bl.a. rehabilitering og bygning af boliger, indkomstska-bende aktiviteter, fødevarebistand samt styrkelse af lokale partneres kendskab til flygt-ningekonvention. Endvidere ydes støtte til nationale og lokale myndigheder (bl.a. Mi-nistry of Migration and Displacement MoMD,og lokalsamfundene) og relevante aktører(lokale NGO’er m.fl.). Dansk Flygtningehjælp modtog også i 2003 og 2004 i alt 25 mio.kr. til sit arbejde i Irak.Danmark yder tillige støtte til UNHCR’s arbejde med reintegration af flygtninge gennemFN’s fond for Irak (IRFFI). 15 mio. kr. er givet til trustfondens indsatser i områder, somer berørt af tvungen migration og som huser store grupper af internt fordrevne samtmodtager store grupper af tilbagevendte. Støtten vil bl.a. bestå af aktiviteter i det sydlige24

Irak, herunder støtte udvikling af de lokalsamfund, der modtager de pågældende, i formaf rådgivning, adgang til bolig, faglig opkvalificering, beskæftigelses- og erhvervsfremme,samt styrkelse af de irakiske myndigheder og civilsamfundsressourcer. UNHCR modtogogså i 2004 støtte (20 mio. kr.) til arbejdet i Irak.Den humanitære indsatsLevevilkårene for befolkningen i Irak er omtalt ovenfor i afsnit 3. De humanitære indsat-ser sigter på at støtte svage grupper i det irakiske samfund. Særligt udsatte er mennesker,der er tvunget til at forlade deres sædvanlige opholdssted enten på grund af etniske for-hold eller uroligheder. Udenrigsministeriet har gennem danske NGO’er og institutionersamt FN-organisationer ydet støtte til humanitære aktiviteter for i alt 148 mio. kr. Dekonkrete indsatser omfatter minerydning, skolerehabilitering, fødevare- og ernærings-programmer, sundhedsprogrammer og rehabilitering af infrastruktur facilliteret af dendanske bataljon.Der er eksempelvis ydet støtte til minerydning gennem Danish Demining Group ogFolkekirkens Nødhjælp med i alt 50 mio. kr., skoleprogrammer gennem Unicef og RedBarnet med 19 mio. kr., ernæringsprogrammer gennem FN’s Verdensfødevareprogramog Caritas med 30 mio. kr., rehabiliteringsprojekter gennem forsvaret med ca. 12,5 mio.kr., samt logistik og ekspertudsendelser gennem Det Internationale Humanitære Bered-skab, Beredskabsstyrelsen og FN med i alt 17 mio. kr.Civil-militær samtænkningSamtænkning mellem civile og militære indsatser er løbende blevet opprioriteret i densydlige del af Irak. Samtænkningsindsatsen består grundlæggende af to dele. Den ene deler forsvarets støtte til den civile danske genopbygningsindsats i form af logistik og sik-kerhed, hvilket har afgørende betydning for gennemførelsen af de danske bistandsaktivi-teter.Den anden del af samtænkningsindsatsen er bataljonens facilitering af projekter. Indsat-sen har vist sit værd gennem en række små synlige projekter i den danske bataljons an-svarsområde udført med bistand fra danske soldater.Den danske bataljon har siden juni 2003 gennemført projekter til en værdi af ca. 12,5mio. kr. for Udenrigsministeriet. Herudover er der gennemført ’’CIMIC-projekter’’ fi-nansieret af forsvaret til en værdi af ca. 1 mio. kr.Bataljonens facilitering af civile genopbygningsprojekter for Udenrigsministeriet steg iløbet af 2005. Fremgangen skyldes, dels at der nu er udsendt en civil rådgiver fra Uden-rigsministeriet til bataljonen, dels at der i efteråret 2005 blev etableret nye retningslinjer,som i højere grad gør det muligt at godkende projekter lokalt.

Box 7. Skoleprojekt i JubairI efteråret 2005 blev Jubair Primary School i den nordlige del af det danske ansvarsområderestaureret. Dette er et blandt mange skoleprojekter og et godt eksempel på, hvor danske solda-ter faciliterer genopbygningsprojekter finansieret af Udenrigsministeriet. Restaureringen bestårprimært i at tilvejebringe døre og vinduer i klasseværelserne, men også nye toiletter er priorite-ret, da de eksisterende ofte er kilde til spredning af sygdomme. Det er de danske soldater i støt-te og samtænkningsenheden, som vejledt af Udenrigsministeriets civile rådgiver står for kontak-ten til lokale entreprenører og myndigheder.

Som led i opprioriteringen af samtænkningsindsatsen er den særlige støtte- og samtænk-ningsenhed fra februar 2006 blevet forstærket med yderligere kapacitet til at faciliteregenopbygningsprojekter samt dedikerede sikrings-, eskorte- og transportelementer. Sam-let er der i dag op til 45 personer i enheden. Desuden vil andre dele af bataljonen fortsatsituationsbestemt kunne støtte den danske genopbygningsindsats i det sydlige Irak, her-under ikke mindst i form af logistik og sikkerhed.Samarbejdet med de irakiske myndigheder på det civile områdeDe danske bistandsindsatser gennemføres i videst muligt omfang i samarbejde med deirakiske myndigheder, det civile samfund, private irakiske virksomheder, NGO’er samtinternationale samarbejdspartnere. Det er vanskeligt at gennemføre civil bistand i Irakunder de nuværende omstændigheder, herunder ikke mindst i lyset af den vanskelige sik-kerhedssituation. Selv om samarbejdet fra tid til anden har været nede i en bølgedal, harrelationerne til de irakiske myndigheder generelt været gode siden den civile genopbyg-ningsindsats blev iværksat i 2003.Imidlertid annoncerede Basra provinsråd den 14. februar 2006 en boykot af Danmark ogUK med henvisning til dels offentliggørelsen af en britisk video med overgreb på iraki-ske fanger, dels tegningesagen. Den irakiske planlægningsminister slog i en erklæring den19. februar 2006 fast, at det er de føderale myndigheder i Bagdad, der beslutter, hvemIrak samarbejder med på genopbygningsområdet, og hilste i den forbindelse den danskeindsats og de danske civile rådgivere velkommen.Provinsrådets boykot har påvirket genopbygningsindsatsen i Basra-området de senestemåneder. Guvernøren/Basra provinsråd og visse lokale råd og myndigheder har ikkevillet godkende nye skridt inden for igangværende programmer og helt nye aktiviteter.Møder med teknisk personale på lavere niveau har ikke været berørt af boykotten.Ambassaden og styringsenheden har i de senere uger arbejdet for at opnå fuld normali-sering af situationen. Ambassadøren har bl.a. haft møder på højt niveau i Bagdad for adden vej at presse på for, at Basras guvernør/provinsråd ophæver boykotten. Styringsen-heden har med samme ærinde haft møder med lokale politikere i Basra. Selv om detdanske styrkebidrag i det daglige ikke oplever problemer i samme omfang med sine mili-

tære samarbejdspartnere i den irakiske hær, har man oplevet visse problemer med atgennemføre aktiviteter ude på en del af de lokale politistationer.Basra Provinsråd stemte den 3. maj 2006 for at ophæve boykotten mod Danmark ogUK.Dansk samarbejde med USA og UK om etablering af Provincial Reconstruction Teams(PRT)Etableringen af Provincial Reconstruction Teams (PRTs) sigter på at understøtte en ef-fektiv irakisk administration og er således et centralt element i den overordnede strategiom at opbygge Iraks kapacitet. PRT’erne udgør et nødvendigt bindeled mellem kapaci-tetsopbygningen på nationalt og provinsniveau. PRT’erne skal træne og udvikle nødven-dige tiltag til bl.a. at styrke den lokale administration. Kernen i PRT’erne vil blive udgjortaf civile eksperter, der udfører indsatserne i samarbejde med de relevante irakiske myn-digheder. De tilknyttede militære komponenter vil bistå med logistik og sikkerhed samt inødvendigt omfang ekspertise.Der er tre kategorier af PRT’er:•Amerikansk ledede.•Koalitionsledede.•Irakisk ledede.Indtil videre er der etableret fire amerikansk-ledede PRT’er. De foreløbige tilbagemel-dinger synes at bekræfte, at PRT’erne udfylder netop det rum, som opstår i overgangsfa-sen mellem en mere militært fokuseret indsats og den civile bistand.I Basra-provinsen er et PRT under britisk ledelse under opbygning og forventes ifølgeden eksisterende planlægning at være på plads i løbet af sommeren 2006 Dette PRTventes at omfatte i alt 40 personer fra UK, USA og Danmark. Danmark har indgået enaftale med UK om, at en udsendt dansk rådgiver fungerer som souschef i PRT’et, samtat landbrugsrådgiveren og den juridiske rådgiver overflyttes fra styringsenheden tilPRT’et.4.1 Perspektiver for den fremtidige danske civile bistandsindsatsBidrag til genopbygningen, herunder humanitær bistand og PRTDen danske genopbygningsbistand til Irak videreføres som et højt prioritet element i detsamlede danske engagement i Irak. Gennemførelse af genopbygningsbistanden vil af-hænge af de operationelle vilkår og i sin nuværende form kræve understøtning fra detdanske militære styrkebidrag i form af bidrag til logistik og personbeskyttelse til den dan-ske ambassade i Bagdad, styringsenheden i Basra samt udsendte danske civile rådgivereknyttet hertil. Indsatserne vil derfor løbende blive tilpasset den danske militære tilstede-værelse i Irak.27

De danske indsatser vil blive konsolideret inden for de hovedområder, man fra danskside hidtil har fokuseret på (menneskerettigheder, retssektorreformer og demokratise-ring, landbrug og økonomisk udvikling/infrastruktur samt nærområdeindsatser).Der vil stadig være tale om en blanding af projektaktiviteter i Basra-provinsen udførtunder ledelse af Styringsenheden og aktiviteter, f.eks. støttet via PRT og multilateralestrukturer, der også kommer bredere målgrupper i Irak til gode. Mulighederne for, atman fra dansk side kan styrke støtten til centrale ministerier i Bagdad, vil blive vurderetkonkret, når der er dannet en ny irakisk regering. Civil-militær samtænkning vil fortsatindgå som et centralt element i den danske indsats. De afsatte midler til genopbygnings-bistand under det nuværende aktstykke 158, der løber frem til 2008, ventes at være an-vendt eller øremærket til konkrete aktiviteter i løbet af 2006. På baggrund af konkretebehovsanalyser og en vurdering af de gældende operationelle vilkår, herunder samarbej-det med Basra-provinsråd, har regeringen til hensigt at fremlægge et nyt aktstykke på optil 50 millioner kroner vedrørende bistand til Irak.Projektgennemførelsen vil fortsat ske i samarbejde med de irakiske myndigheder, detcivile samfund, private irakiske virksomheder og NGO’er samt internationale samar-bejdspartnere. Et stigende antal aktiviteter ventes at kunne gennemføres af irakiske part-nere med støtte fra danske rådgivere placeret uden for Irak. En effektiv dansk bistands-indsats forudsætter således, at samarbejdet med disse partnere kan gennemføres i fuldtomfang. Styringsenheden i Basra vil uændret stå for styringen af den civile danske bi-standsindsats i Basra-provinsen.Det nyetablerede Provincial Reconstruction Team (PRT) i Basra ventes at komme til atspille en stadig vigtigere rolle i den civile genopbygningsindsats. Fra dansk side vil manfortsætte dialogen med amerikanske og britiske samarbejdspartnere om udviklingen afkonceptet og bidrage til PRT’et i Basra, særligt med civil dansk rådgivning. Der kan end-nu ikke gives et tidspunkt for, hvornår PRT’et i Basra forventes at være på fuld omdrej-ningshøjde.Fra dansk side vil man fortsat presse på for, at de multilaterale strukturer engagerer sigstadig stærkere i den civile genopbygningsindsats i Irak. Der vil også fremover blive ydetdansk støtte til genopbygningsindsatser udført af FN.På det humanitære område vil der via multilaterale strukturer, danske NGO’er og dendanske bataljon blive arbejdet videre med igangværende minerydningsindsatser og reha-biliteringsindsatser vedrørende skoler, sundhedsklinikker, drikkevand og sanitet.NærområdeindsatsenI nærområdeindsatsen, som fortsat vil være et centralt element i den danske bistand tilIrak, vil der også fremover indgå samtænkning med den danske nationale flygtningeind-sats. Gennem nærområdeindsatsen er det målet at fortsætte og udvikle de aktiviteter iIrak, som er rettet mod tilbagevendende irakere, internt fordrevne og de lokalsamfund,28

hvor de er bosat. Hensigten er at bidrage til målgruppens integration/reintegration, her-under modtagelse, rådgivning og faglig opkvalificering, beskæftigelse- og erhvervsfrem-me samt forskellige former for social infrastruktur. Endvidere er det målet at bidrage tilkapacitetsopbygning af de myndigheds- og civilsamfundsressourcer, som er ansvarligefor at identificere og modtage de tilbagevendende irakere, herunder de internt fordrevne.Udenrigsministeriet vil fortsat styrke og udbygge samarbejdet med Basra provinsråd, dedemokratisk valgte lokalråd i Basra provins og lokale samarbejdspartnere om identifika-tion og gennemførelse af projekter gennem Local Governance Fonden (LGF).Irak modtager i dag egne statsborgere, når dette sker som led i frivillig tilbagevenden.Irak skal i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser bringes til at modtagealle de irakiske statsborgere, som ikke har lovligt ophold i Danmark. Der arbejdes fortsatfor at udmønte dette princip i en aftale mellem Irak og Danmark.Fra dansk side fastholder man således størst muligt pres på de irakiske myndigheder forindgåelse af en aftale om tvangsrepatriering af afviste irakiske asylansøgere. Samtidig ar-bejdes der fortsat for en forståelse med de irakiske myndigheder om, at der, mens for-handlingerne om en aftale pågår, kan foretages tvangshjemsendelser på forsøgsbasis afmindre grupper afviste asylansøgere uden lovligt ophold i Danmark. Fra dansk side vilman over for de irakiske myndigheder opretholde de allerede fremsatte danske konkretetilbud om ledsageydelser i forbindelse med hjemsendelser.Civil-militær samtænkningSamtænkningen af militære og civile indsatser vil fortsætte med at være højt prioriteret,så længe der er danske militære styrker i Irak. Den særlige støtte- og samtænkningsenhedvil fortsat være omdrejningspunktet på militær side. Der må forventes at forblive behovfor kapacitet til at facilitere genopbygningsprojekter samt dedikerede sikrings-, eskorte-og transportelementer. Samlet er der i dag op til 45 personer i enheden. Derudover vilandre dele af bataljonen fortsat situationsbestemt kunne støtte den danske genopbyg-ningsindsats i det sydlige Irak, herunder ikke mindst i form af logistik og sikkerhed. Derforventes også fremover udsendt en civil rådgiver fra Udenrigsministeriet til bataljonenfor at bistå med rådgivning om samtænkningsprojekter.5. Øget irakisk kapacitet til at varetage sikkerheden5.1 SikkerhedssituationenSikkerhedssituationen i Irak er fortsat alvorlig. Den værste vold er hovedsagelig koncen-treret i fem af Iraks 18 provinser. Salah al-Din- og Anbar-provinserne i det centrale Iraker kerneområdet for den væbnede sunni-opstand, og volden er her rettet mod koalitions-styrkerne og irakiske institutioner. Særligt i Bagdad-området, men generelt i områdermed blandende befolkninger er det i første række sunni-shia-sekterisk vold, der domine-rer.29

Under Saddam Hussein-regimet holdt sikkerhedsstyrkerne og de frygtede Mukhabarat-efterretningstjenester de etniske, religiøse og stamme/klanbaserede spændinger nedegennem brutal undertrykkelse. Mod slutningen af Saddam Husseins regime blev der istigende grad ligeledes ført en kynisk del-og-hersk-politik, hvor målrettet favorisering afforskellige grupperinger blev benyttet som redskab til at sikre styrets overlevelse.Med brug af terror har det været forsøgt at puste til modsætningerne mellem Iraks man-ge forskellige grupperinger i en situation, hvor det nye demokratiske Irak er ved at tageform. Midlet har været de grusomme terrorhandlinger, der er foretaget med det formål atundergrave demokratiseringsprocessen og provokere til sekterisk vold.Det er først og fremmest irakerne, som lider under terroranslagene. Ikke kun er det ho-vedsagligt civile, der omkommer ved aktionerne, men det er også den irakiske befolk-ning, som bærer konsekvenserne af de forsinkelser i genopbygningen, der er en følge afterroren, herunder uregelmæssig forsyning af daglige fornødenheder som el og vandsamt manglende økonomisk råderum som følge af begrænsningen i olieindtægten. Antal-let af dræbte og sårede civile irakere er under alle omstændigheder for højt.Terroranslagene er kun en del af forklaringen på den tiltagende vold mellem irakiskegrupperinger. Shiitiske og kurdiske lederes ønsker om at kontrollere den politiske proces,herunder skaffe sig herredømmet over geografiske områder, har sammen med sunni-arabernes politiske splittelse og indledningsvise afvisning af at deltage i den politiskeproces også spillet en central rolle.Den første alvorlige sekterisk-religiøse terroraktion var drabet i Najaf den 29. august2003 på lederen af SCIRI Ayatollah Muhammad Baqr al-Hakim kort efter dennes tilba-gevenden til Irak efter mange års eksil i Iran. Siden er fulgt drab på såvel sunni- somshia-muslimer. En meget alvorlig hændelse fandt sted den 22. februar 2006 med bomb-ningen af en af de fire helligste shia-moskéer, Imam al-Hadi-moskéen (Den Gyldne Mo-ské) i Samarra, som førte til gengældelsesangreb på over 160 sunni-moskeer og drab påhundreder af sunni-muslimer. Skønt størstedelen af irakerne og deres ledere har tagetafstand fra volden, er det lykkedes for voldsmændene at antænde sekterisk vold i Irak.De bevæbnede grupper i Irak er en bred gruppe med forskelligartede motivationer ogmetoder. Den væbnede sunni-opstand nyder nogen opbakning blandt irakiske sunni-arabere. Opstanden føres af medlemmer af det gamle regime fra Baath-partiet og de fireMukhabarat-tjenester samt de tidligere hær- og politistyrker, som har mistet magt og pri-vilegier siden Saddam Hussein-regimets fald. Den skyldes ligeledes frygt for shiitisk do-minans. En nødvendig del af løsningen på volden skal søges i den politiske proces, hvorinddragelsen af sunnierne gennem reel medindflydelse kan mindske voldsudøvelsen19.1964% af den samlede irakiske befolkning mener, at Irak er på vej ”i den rigtige retning”. Der er store etnisk-religiøse

Derudover er der udenlandske islamiske terrorister, herunder den jordanske terrorist al-Zarqawis organisation, som har forbindelser til al-Qaida.De kurdiske partier har organiserede ”peshmerga-militser”, der primært opererer i denkurdiske provins. På shia-muslimsk side er den største og mest velorganiserede paramili-tære organisation SCIRI’s væbnede arm Badr-militsen, der længe var del af den væbnedekamp mod Saddam Hussein med baser i Iran. Mahdi-militsen under ledelse af Muqtadaal-Sadr har tidligere vist villighed til åben konfrontation med koalitionen, særligt i aprilog august 2004. Al-Sadr har dog engageret sig i den politiske proces og forfølger hoved-sagligt denne vej. Ud over de landsdækkende militser er der også i det sydlige Irak enrække mindre væbnede militser med tilknytning til politiske grupperinger.Heroverfor står, at de irakiske sikkerhedsstyrker i stigende omfang har taget ansvar for atbekæmpe den væbnede modstand, og det er i nogen udstrækning lykkedes. Indsatsen frade politiske og religiøse ledere har hidtil forhindret en generel mobilisering af Irak i be-væbnede sekteriske grupper, men har ikke kunnet dæmme op for vold i områder medblandede befolkningsgrupper. Den sekteriske vold har således ikke spredt sig til hele lan-det, men er fremherskende, hvor de etnisk-religiøse grupper har særlige udeståender.Personer fra militserne har haft mulighed for at blive rekrutteret til såvel hær som politi iIrak som led i omorganiseringen af sikkerhedsstyrkerne. Processen har ikke været udenproblemer, idet shia-militsmedlemmer i et vist omfang har infiltreret sikkerhedsstyrker-ne. Særligt inden for politiets rækker har man i de blandede områder i det centrale Irakomkring Bagdad måttet konstatere, at positionen i politiet er blevet udnyttet til ikke kunat ramme den voldelige bevæbnede opstand, men også i nogen udstrækning til hævnak-tioner rettet mod særligt sunni-muslimer i tiden efter Samarra-terroraktionen.Den bedste tilgang til at indskrænke militsernes skadelige virke er imidlertid stadig dels atsøge dem integreret i de officielle sikkerhedsstyrker med ordentlig uddannelse og dels atafvæbne dem. Mens en målrettet træningsindsats er i gang, må det erkendes, at en lang-varig løsning på militsernes indflydelse er afhængig af den politiske proces. Skulle deropnås passende politiske kompromiser, alt imens træningen af de irakiske sikkerheds-styrker skrider frem planmæssigt, vurderes der at være en god chance for, at militsernesomfang og indflydelse vil svinde betydeligt.Voldelig berigelseskriminalitet udgør et stort sikkerhedsmæssigt problem for civile irake-re og internationale eksperter i landet. Sikkerhedsstyrkernes engagement mod sunni-opstanden, terrorister og den sekteriske vold bortleder ressourcer fra kriminalitetsbe-kæmpelse. Det anslås, at op imod halvdelen af de civile ofre siden afslutningen af kamp-handlingerne i 2003 skyldes kriminalitet.98% shiiter, 91% kurdere og 13% sunni-arabere.Kilde: The Brookings Institution, Iraq Index – Tracking Variables of Re-

I det sydlige Irak, hvor de danske styrker befinder sig, har antallet af angreb mod de mul-tinationale styrker været nogenlunde konstant i perioden juni 2003 til april 2006, dog be-nyttes en stadig mere sofistikeret teknik, bl.a. en stigende anvendelse af vejsidebomber.Af figuren nedenfor fremgår, at der pr. 2. april 2006 er registreret 226 angreb mod dan-ske styrker. Heri indgår 19 angreb i Bagdad-området, der ikke kan betegnes som alenerettet mod danske soldater.Figur 3. Antal Angreb på danske styrker i Irak pr. 30. april 200620181614121086420jun-03jul-03aug-03sep-03okt-03nov-03dec-03jan-04feb-04mar-04apr-04maj-04jun-04jul-04aug-04sep-04okt-04nov-04dec-04jan-05feb-05mar-05apr-05maj-05jun-05jul-05aug-05sep-05okt-05nov-05dec-05jan-06feb-06mar-06apr-06maj-06jun-06jul-06

Hovedparten af de angreb, der er gennemført mod danske styrker, er foregået omkringhenholdsvis Al Qurnah og Al Hartha samt lejlighedsvist mod den lejr, hvor danskerne erindkvarteret. Danmark har lidt to tab henholdsvis 1. oktober 2005 og 23. marts 2006.5.2 Sikkerhed på irakiske hænder – kapacitetsopbygning af irakisk politiog militærDet overordnede mål for irakerne og det internationale samfund er, at Irak selv skalkunne varetage ansvaret for sikkerhed og stabilitet i landet. Irakerne har en afgørendeinteresse i at bringe volden til ophør, og den irakiske regering har derfor en udtalt ambi-tion om, at kunne tage vare på sikkerheden selv. Der arbejdes derfor målrettet på, at:•Træne og udstyre irakiske sikkerhedsstyrker.•Overdrage ansvaret for konkrete operationer gradvist til de irakiske sikkerheds-styrker.•Opbygge kapacitet for det irakiske forsvarsministerium og det irakiske indenrigs-ministerium.•Opstille betingelserne for, hvornår de irakiske myndigheder kan overtage det for-melle ansvar for sikkerheden i landet og planlægge processen herfor.

Sigtet er fortsat at opbygge, herunder uddanne og udruste, de irakiske sikkerhedsstyrker.Men fokus er i stigende grad tillige på opbygningen af institutionel kapacitet til at under-støtte både politistyrkerne og de væbnede styrkers operationelle virke. Målet er at opnåen professionel og bredt sammensat hær og politistyrke, hvor alle landets etniske og reli-giøse grupper er repræsenteret. Det irakiske forsvarsministerium arbejder fokuseret på atrekruttere fra alle samfundslag i overensstemmelse med den nye irakiske forfatning, dergaranterer lige muligheder for alle.Antallet af irakiske sikkerhedsstyrker stiger i øjeblikket med ca. 5.000 om måneden, ogder er p.t. opstillet mere end 240.000 irakiske sikkerhedsstyrker, heraf ca. 111.000 væb-nede styrker og ca. 131.000 politistyrker. Målet er at opstille ca. 130.000 væbnede styrkerog ca. 195.000 politistyrker, i alt 325.000 styrker medio 2007.Når de irakiske sikkerhedsstyrker er opstillet, vil der fortsat være behov for den multina-tionale sikringsstyrke til den videre uddannelsesproces og egentlige sikkerhedsopgaver.De irakiske sikkerhedsstyrker skal således uddannes yderligere, ligesom logistik, ministe-riel kapacitet, efterretningsstrukturer m.v. skal udvikles, før enhederne er i stand til atklare sig uden den multinationale sikringsstyrkes støtte. Etablering af kommando- ogkontrolstrukturer, logistik og støttestrukturer vil tage tid. Næste skridt er en situation,hvor de irakiske sikkerhedsstyrker er i stand til at klare sig uafhængigt af de multinationa-le sikkerhedsstyrker, og den formelle overdragelse af ansvaret for sikkerheden til de ira-kiske myndigheder.Figur 4. Uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

0

sep-0no 4v-0ja 4n-0m 5ar-0m 5aj-05jul-0se 5p-0no 5v-0ja 5n-0m 6ar-0m 6aj-06jul-0se 6p-0no 6v-0ja 6n-0m 7ar-0m 7aj-07jul-07

bombningen af Den Gyldne Moské i Samarra begrænsede voldens omfang. Hærens ope-rationer viste irakernes vilje til at tage ansvar for løsning af vanskelige opgaver. Der ude-står dog fortsat et stykke arbejde i mange provinser.Uddannelse af embedsmænd i såvel det irakiske forsvarsministerium som det irakiskeindenrigsministerium indgår som en meget væsentlig del af den multinationale sikrings-styrkes indsats i Irak, da velfungerende ministerier er en forudsætning for den admini-strative drift af såvel det irakiske forsvar som det irakiske politi. Med henblik på målret-ning af indsatsen på dette område er de to træningshold, der har denne opgave, pr. 1.oktober 2005 blevet underlagt den multinationale sikringsstyrkes støtte til opbygning afsikkerhedsstrukturer (MNSTC-I), der i forvejen har ansvaret for forsvars- og politistruk-turerne under ministerieniveau. I erkendelse af dette områdes vigtighed arbejdes der iforlængelse heraf på at styrke disse to træningshold.Bedømmelsen af, hvornår det formelle ansvar skal overdrages til de irakiske myndighe-der, sker i den sikkerhedsoverførselskomité, som den irakiske premierminister leder isamarbejde med USA og UK.Sikkerhedsoverførselskomitéen har til opgave at fastsætte de betingelser, der skal væreopfyldt i provinser og hovedbyer, for at ansvaret for sikkerheden kan overgå til irakerne.Hovedoverskrifterne for fastsættelsen af betingelserne er:••••De irakiske myndigheders styringskapacitet.Trusselsvurdering for det konkrete område.De irakiske sikkerhedsstyrkers militære kapacitet.Den støtte, de multinationale sikkerhedsstyrker er i stand til at give.

udsendt til koalitionens centrale uddannelses- og koordinationsenhed for politi-træning CPATT (NCC) ligeledes i Bagdad.Den danske bataljon anvender pt. ca. 25% af sin operative kapacitet til uddannelse afirakiske sikkerhedsstyrker. Hertil kommer, at dansk civilt politi bidrager til uddannelse afdet irakiske politi i samarbejde med den danske bataljons militærpolitidetachement ogUK i Basra.Den danske bataljon uddanner, rådgiver, moniterer, patruljerer og opererer sammen medde irakiske sikkerhedsstyrker (hær, politi og enheder til bevogtning af grænser og infra-struktur). Decideret uddannelse af 1. Irakiske Bataljon gennemføres et par dage omugen, herunder med undervisning i elementer af humanitær folkeret. Militærpolitideta-chementet uddanner irakisk politi i grundlæggende politimæssige færdigheder. Danskmilitærpoliti har gennemført 500 vejledningsbesøg og ca. 180 træningsbesøg i løbet af2005. Samtidig har det civile politi på et år selvstændigt gennemført 448 besøg på politi-stationer samt distrikts- og sektorhovedkvarter.Opgaven for NATO’s træningsmission i Irak er at bidrage til uddannelsen af de irakiskesikkerhedsstyrker samt koordinere materielanskaffelser og materieldonationer på bag-grund af den irakiske regerings ønsker. NATO rådgiver og bidrager med uddannelse ogopbygning af institutioner, der efterfølgende skal overdrages til irakerne. Alle NATO-lande bidrager med personel og/eller finansielle midler til NATO’s træningsmission.Rådgivningen består af egentlig undervisning og mentorvirksomhed til støtte for kom-mandostrukturen i primært forsvarsministeriet og indenrigsministeriet. Opgaverne for-ventes opretholdt i uændret omfang til primo/medio 2007. Derudover er det hensigten,at NATO overtager driften og videreudviklingen af Det Nationale Militære Universitet,der består af dels en officersgrunduddannelse, dels et Joint Staff College (et værnsfællesstabskursus) fra den multinationale sikringsstyrke i løbet af 2006. Opgaven forventesoverdraget til irakerne i løbet af 2007. Derudover støttes irakerne i at udvikle et varigt,standardiseret materiel- og uddannelsesprogram, ligesom de modtager materieldonatio-ner. Endelig assisterer NATO med at etablere og drive en irakisk uddannelseskomman-do.Et andet aktuelt fokus for NATO er – sammen med den multinationale sikringsstyrke,FN og internationale organisationer, herunder Røde Kors – at implementere ledelse ogmilitær etik, menneskerettigheder og humanitær folkeret i al uddannelse og træning afirakiske sikkerhedsstyrker.Danmark er en af de største bidragydere til NATO’s træningsmission i Irak med p.t. 21personer svarende til godt 10% af den samlede mission. Det danske bidrag består af in-struktører og stabspersonel. Instruktørerne er dels beskæftiget med uddannelse af denirakiske kommandostruktur i forsvarsministerielt regi og dels med uddannelse af irakiskekadetter på den britisk-ledede officersgrunduddannelse. Danmark bidrager med to offi-35

cerer, som bistår med udviklingen af Det Nationale Militære Universitet. Endelig harDanmark bidraget med materieldonationer og 250.000 euro til missionens trustfond i2005 og et yderligere bidrag på 500.000 euro i 2006.For at styrke træningen af irakiske sikkerhedsstyrker bemander Danmark desuden to stil-linger ved den multinationale sikringsstyrkes militære uddannelsesstøtteenhed (CMATT)i Bagdad. Opgaven for enheden er at genopbygge de militære sikkerhedsstyrker i heleIrak ved at organisere, udruste og uddanne de irakiske militære enheder.Træning af det irakiske politi i det danske operationsområdeDet er en del af arven fra Saddam Hussein-tiden, at den irakiske befolkning fortsat nærerudbredt frygt og mistro til politiet. Da irakisk politi på sigt skal overtage det fulde ansvarfor lov og orden, har man fra international side anført af den multinationale sikringsstyr-ke fra starten været opmærksom på behovet for at bistå Irak med at oprette politistyrkermed moderne færdigheder og kendskab til menneskerettigheder.Det danske politiprojekt er siden 2003 blevet gennemført under til tider vanskelige ope-rationelle forhold i Basra-provinsen og delvist i Bagdad. Det er vurderingen, at projek-tets form og indhold er rettet mod de relevante forhold og udvikler sig i den rigtige ret-ning, om end langsommere end forudset.Det civile danske polititræningsprojekt er højt prioriteret i regeringens Irak-politik ogomfatter bidrag til træning, uddannelse og monitering af irakiske politifolk i det danskeoperationsområde i det sydlige Irak. Indtil videre har 700 irakiske politifolk modtagettræning ved kurser på det regionale politiakademi i Az Zubayar, der uddanner politifolktil de fire sydlige provinser. Træningen er planlagt fulgt op af besøg på politistationer afdanske polititrænere. Man er enedes om at arbejde med en ”mønsterpolitistation”, hvordanske polititjenestemænd besøger ledelsen på en irakisk politistation, og som led i enmentorfunktion støtter og vejleder med henblik på at sikre en hensigtsmæssig drift afpolitistationerne. Besøgene tjener også et projektovervågningsformål. På grund af for-holdene i Basra-området, herunder sikkerhed og provinsrådets beslutning om boykot afvisse af de danske og britiske civile projekter (se afsnit 4), er besøg ved politistationer iforåret 2006 kun sket i begrænset omfangI december 2005 aftalte Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet ogRigspolitiet en række tilpasninger af politiprojektet i nært samarbejde med UK. Projekt-overvågningen blev styrket efter britisk forlæg som svar på forlydender om systematiskanvendelse af tortur ved politistationer i Basra og forlydender om, at den irakiske politi-styrke i Basra-provinsen i et vist omfang er infiltreret af lokale militser. De kendte tilfæl-de af brug af tortur er relateret til politistationer i Basra by uden for det danske operati-onsområde.Menneskerettighedsdelen i projektet er blevet forbedret og udbygget i tæt samarbejdemellem den danske styringsenhed, de udsendte danske polititjenestemænd og Institut for36

Menneskerettigheder (IMR). Danmark er ved at undersøge mulighederne for at støtteden nydannede menneskerettighedsafdeling i Basra politi.Antallet af udsendte polititjenestemænd øges fra syv i 2005 op til 11 i 2006. Danmarkhar nu en polititjenestemand udsendt til Bagdad til koalitionens centrale uddannelses- ogkoordinationsenhed for polititræning (NCC/CPATT), og en dansk polititjenestemand erindsat som leder af den samlede dansk-britiske polititræning i Basra Nord, der ligger i dedanske styrkers operationsområde (sektor 4 og 5) og indgår i den koordinationsgruppe,der leder polititræning på provinsniveau. Styringsenheden i Basra har fået sæde i den ny-etablerede øverste koordinationsgruppe, som dækker polititræning i de fire sydlige pro-vinser. Den samlede danske polititræningsindsats er således blevet styrket ved indgangentil 2006.EU’s støtte til politi- og retssektorenEU’s udenrigsministre vedtog den 21. februar 2005 at iværksætte en integreret civil mis-sion under EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik, ESDP. Formålet med EU JUSTLEX-missionen er at støtte opbygningen af retsvæsnet i Irak og at styrke det tværfaglige sam-arbejde mellem dommere, politi og kriminalforsorgen. Dette foregår ved at træne et stortantal embedsmænd på højt niveau i overensstemmelse med respekten for retsstatsprin-cipperne og de grundlæggende menneskerettigheder. Missionen blev iværksat den 1. juni2005, og det nuværende mandat under første fase udløber den 31. juni 2006. I april blevdet besluttet at forlænge og udvide mandatet for EU JUSTLEX-missionen med en an-den fase. Den forlængede mission under anden fase løber frem til den 31. december2007.Målet med missionens første fase er at træne 770 embedsmænd på højt niveau fra politi,domstole og fængsler. Ved udgangen af marts 2006 var der afholdt 14 EU JUSTLEX-kurser. Der er planlagt yderligere syv kurser under første fase af missionen. Indtil videreer der trænet omkring 500 embedsmænd fra politi, domstole og fængsler. Danmark harafholdt to integrerede kurser på højt niveau i henholdsvis november/december 2005 ogjanuar/februar 2006. Danmark har sammen nordiske og baltiske lande uddannet i alt 80embedsmænd på højt niveau i bl.a. menneskerettigheder, tværfagligt samarbejde, ledelseog kriminalefterforskning. Rigspolitiet har under første fase sekunderet en politileder tilEU JUSTLEX-koordinationsenheden i Bryssel.Det betragtes fra dansk side som væsentligt, at EU udbygger og forstærker sit engage-ment i Irak. EU JUSTLEX-retsstatsmissionen har ydet et vigtigt bidrag, og det var der-for positivt, at der blev opnået enighed om at forlænge og udvide missionen. Missionenvil skulle videreføre tidligere træningsprogrammer og supplere med målrettede kurser,evt. praktikophold i medlemsstater og sandsynligvis udvide kontoret i Bagdad.

5.3 Den internationale militære tilstedeværelse i Irak – dansk styrkebidragDen internationale militære tilstedeværelse i Irak er dynamisk. Den vil også fremoverafspejle udviklingen i landet, herunder fremskridtene i den politiske proces, den økono-miske genopbygning og udviklingen i ikke mindst de irakiske væbnede styrkers og politi-styrkers kapacitet og evne til selvstændigt at varetage sikkerhedsopgaverne.De betydelige regionale forskelle i sikkerhedssituationen indebærer, at den multinationalesikringsstyrkes varetagelse af sine opgaver, herunder uddannelse af de irakiske væbnedestyrker og politi, udvikles i forskellige tempi. Behovet for den multinationale sikrings-styrkes aktive deltagelse i direkte sikkerhedsopgaver må derfor forventes at aftage i for-skellige tempi fra område til område.Grundlæggende er ændringer i den internationale militære tilstedeværelse i Irak betingel-sesbaseret. Først når sikkerhedsstyrkerne gennem uddannelse og træning har nået et ni-veau, der gør dem i stand til selvstændigt at gennemføre sikkerhedsoperationer, vil an-svaret gradvist blive overdraget. De irakiske sikkerhedsstyrker og de irakiske civile myn-digheder er således i løbende udvikling og får i stigende grad ansvar for sikkerhedsopera-tioner. Irakerne selv har nu ansvaret for hen ved 30% af Iraks territorium.Overdragelsen i de enkelte provinser vil ske trinvist. Indledningsvist rekrutteres og træ-nes de irakiske væbnede styrker. Efter den indledende træning inddrages irakerne mereog mere i løsningen af konkrete sikkerhedsopgaver sammen med de multinationale styr-ker, og de gives større ansvar. Det kan eksempelvis være selvstændig løsning af mindretaktiske opgaver. Herefter gives de ansvaret for operationer under støtte af de multinati-onale sikringsstyrker, og afslutningsvist overdrages ansvaret til irakerne selv.De multinationale styrkers profil og rolle bliver i løbet af forløbet mindre og mindre syn-lig, og i den afsluttende fase vil de alene have en funktion som reserve, der kan tilkaldes,hvis de irakiske sikkerhedsstyrker ikke er i stand til selvstændigt at løse en given opgave.Status for de enkelte proviser evalueres løbende med henblik på at vurdere, hvornår situ-ationen er moden til en overdragelse. Evalueringen overdrages til den irakiske regeringog skal endelig offentliggøres og implementeres.I det sydlige Irak forventes Al Muthanna og Maysan at være de første provinser, hvorsikkerheden overdrages til irakerne, mens ansvaret for sikkerheden i Dhi Qar og Basra –hvor de danske styrker befinder sig – forventes overdraget efterfølgende. Det er sand-synligt, at Basra bliver den sidste provins i det sydlige Irak, der bliver klar til overdragel-se.Hvad angår det sydlige Irak (MND SE), består de britiske militære overgangsplaner aftre faser: taktisk overvågning, operativ overvågning og strategisk overvågning.•Man er overgået til taktisk overvågning i to af provinserne (Al Muthanna og May-san) i MND SE den 1. december 2005. I disse provinser løser de multinationale38

sikringsstyrker primært støtte- og reserveopgaver samt fortsat træning af de iraki-ske sikkerhedsstyrker. Overgangen til taktisk overvågning medfører ikke væsentli-ge ændringer i de multinationale sikringsstyrkers styrkeprofil.•Det er forventningen, at man vil kunne overgå til operativ overvågning i AlMuthanna og Maysan medio 2006 og dernæst i Dhi Qar og Basra (hvor de danskestyrker befinder sig). Herved forventes, at de multinationale sikringsstyrker kanregrupperes og reduceres med henblik på at løse reserve- og træningsopgaversamt fortsat stå for træning af de irakiske sikkerhedsstyrker. Hvis betingelserneherfor er til stede, vil der ske en vis reduktion i styrkerne, samtidig med at det erhensigten, at koalitionsstyrkerne i MND SE primært vil bestå af en ”reaction ope-rational overwatch battle group” i Basra, der dækker hele MND SE. Irakerne vil idenne fase formelt få overdraget ansvaret for sikkerheden.•Ved overgang til strategisk overvågning vil de multinationale sikringsstyrkers fod-aftryk kunne reduceres til et minimum. UK forventer, at overgang til strategiskovervågning skal ske samtidig i de fire provinser i MND SE (Al Muthanna, May-san, Dhi Qar og Basra).I en række lande pågår der overvejelser om mulighederne for justering af styrkebidrag.Nogle lande har foretaget reduktioner, herunder bl.a. Nederlandene, Bulgarien, Italien,Polen, UK og USA, mens andre lande har opjusteret deres bidrag siden efteråret 2004,eksempelvis Australien og Georgien.I det sydlige Irak har UK i forbindelse med en rutinemæssig rotation af deres enhederforetaget en reduktion af det samlede antal soldater på ca. 800 i april-maj 2006. Redukti-onen hænger ikke sammen med formel overdragelse af ansvaret for sikkerheden til deirakiske myndigheder, men dog bl.a. at de irakiske sikkerhedsstyrker overtager flere op-gaver selv. Efterfølgende gradvise reduktioner i de sydlige provinser forventes i andenhalvdel af 2006, i takt med at – og såfremt – betingelserne er til stede i første omgang iAl Muthanna og Maysan, senere i Dhi Qar og Basra.USA planlægger at reducere fra 17 til 15 brigader svarende til ca. 7.000 personer, når denirakiske premierminister har accepteret Sikkerhedsoverførselskomitéens indstilling.Det danske styrkebidragDe danske styrker i det sydlige Irak har tre primære opgaver, der alle sigter mod at bidra-ge til en mere stabil udvikling og et bedre grundlag for genopbygningen. Disse er tilveje-bringelse og opretholdelse af sikkerhed, støtte til den civile genopbygningsindsats og ud-dannelse af de irakiske sikkerhedsstyrker.Styrkebidraget er løbende blevet tilpasset udviklingen i Irak. Regeringen har således lø-bende justeret det danske bidrag i takt hermed, og i det seneste beslutningsforslag fra39

januar 2006 blev det danske bidrag justeret, således at træning af de irakiske sikkerheds-styrker og understøttelse af genopbygningen tillægges stadig større vægt.Siden Irak-analysen fra april 2005 er der foretaget følgende væsentlige ændringer af detdanske styrkebidrag og bidrag til FN’s mission i Irak (UNAMI):•For at styrke støtten til genopbygningsindsatsen er den danske bataljons støtte- ogsamtænkningsenhed i februar 2006 styrket fra ca. 10 til ca. 45 personer, herunderen dedikeret sikrings- og eskorteenhed.•For at styrke FN’s aktiviteter i Irak har Danmark udsendt i alt syv personer tilFN’s mission i Irak (UNAMI): en officer som assisterende militærrådgiver fra de-cember 2005 og yderligere en officer som assisterende militærrådgiver, en militærforbindelsesofficer og en logistisk styringsenhed for personel- og materieltrans-port på fire personer fra marts 2006.•For at styrke støtten til Udenrigsministeriets civile rådgivere ved styringsenheden iBasra er bemandingen ved personbeskyttelsesholdet i Basra øget fra syv til 10 per-soner fra november 2005.•For at støtte afstemningen om forfatningen i oktober 2005 og parlamentsvalget idecember 2005 blev det danske styrkebidrag midlertidigt forstærket under valg-handlingerne med helikopterstøtte.•For at styrke den danske træningsindsats er antallet af danskere ved NATO’s træ-ningsmission øget fra 16 til 21 personer.•For at styrke træningen af de irakiske sikkerhedsstyrker bemander Danmark tostillinger ved koalitionens militære uddannelsesstøtteenhed i Bagdad (CMATT).Bataljonen indgår i den britiske brigade, som er underlagt den britisk-ledede division idet sydøstlige Irak. Operationsområdet er således det sydøstlige Irak. Bataljonen ersammensat af et panserinfanterikompagni, en spejdereskadron, et stabs- og logistikkom-pagni, et ingeniørdetachement, et militærpolitidetachement, en sanitetsdeling, en støtte-og samtænkningsenhed vedrørende militær støtte til genopbygningsindsatsen, et natio-nalt støtteelement samt stab og stabsofficerer, herunder et mindre antal officerer ved denbritiske brigade og division. Et bidrag fra Litauen er fortsat tilknyttet den danske batal-jon. Herudover bidrager den danske styrke til et fælles britisk-dansk militært uddannel-sesstøttehold og med fem stabsofficerer til den polsk-ledede multinationale division i detcentralt sydlige Irak.Derudover bidrager p.t. 20 danske soldater til beskyttelsen af den danske repræsentationi Bagdad og styringsenheden i Basra. Endelig yder Danmark et substantielt bidrag på pt.21 personer til NATO’s træningsmission, ligesom to personer er tilknyttet koalitionensmilitære uddannelsesenhed (CMATT) i Bagdad.Det samlede danske styrkebidrag i Irak omfatter på nuværende tidspunkt ca. 530 perso-ner.40

Ud over det militære styrkebidrag har Danmark udsendt i alt syv militærpersoner til FN’smission i Irak (UNAMI).Danske soldater vil fortsat gennem træning af irakiske sikkerhedsstyrker bidrage til enkapacitetsopbygning af den irakiske sikkerhedsstruktur, der på sigt skal gøre det muligtfor irakerne selv at varetage landets sikkerhed. Ligeledes vil det danske styrkebidrag fort-sat støtte genopbygningsprocessen i Irak dels ved støtte til styringsenheden i Basra ogdels ved bataljonens selvstændige facilitering af civile projekter.5.4 Perspektiver for danske trænings- og styrkebidragSikkerhedssituationen i Irak er fortsat alvorlig, og forsinkelsen af regeringsdannelsen hargivet spillerum for opblussen af sekterisk vold. Samtidig er det vigtigt at erindre, at derogså er sket en række fremskridt i Irak, som både irakerne og de internationale partnerehar et ansvar for at bevare og bygge videre på.En forudsætning for genopbygning og demokratisk udvikling i Irak er et vist niveau afsikkerhed. Ved at tilvejebringe denne samt udvikle de irakiske kapaciteter hertil har deninternationale militære tilstedeværelse medvirket til at skabe et grundlag for demokrati oggenopbygning. Men de opnåede fremskridt er skrøbelige.Irakerne har en afgørende interesse i at bringe volden til ophør og har det bedste ud-gangspunkt for at bekæmpe terror og kriminalitet. Den irakiske regering har også en ud-talt ambition om at kunne tage vare på sikkerheden selv. Meget er nået, og det er vigtigt,at de opnåede demokratiske, og økonomiske fremskridt ikke tabes på gulvet. At forladeIrak forhastet kunne få uoverskuelige konsekvenser.Det er vigtigt ikke at overlade hele byrden for forbedring af sikkerheden, demokratiskkonsolidering og fortsat genopbygning hos de stadig skrøbelige civile og militære irakiskeinstitutioner. Derfor har både den irakiske regering og FN opfordret den multinationalesikringsstyrke til at blive og gøre arbejdet færdigt. FN forlængede således sit mandat inovember 2005 for den multinationale sikringsstyrkes tilstedeværelse frem til udgangenaf 2006. Mandatet skal gennemgås af FN’s Sikkerhedsråd ikke senere end 15. juni 2006.Det vil på den baggrund efter regeringens opfattelse være forkert at fastsætte en dato fortilbagetrækning af det danske militære bidrag, som ikke har sammenhæng med udviklin-gen, herunder sikkerhedssituationen og opbygningen af irakiske sikkerhedsstyrker. Deter således fortsat regeringens holdning, at ændringer i det danske styrkebidrag i Irak pri-mært skal ske i takt med overdragelsen af ansvaret for sikkerheden til irakerne.Iraks regering påtager sig et stadig større ansvar for sikkerhedsstrukturerne, og der er imarts 2006 opstillet flere end 240.000 styrker ud af planlagte 325.000, der i fortsat sti-gende grad har ansvaret for sikkerhedsoperationer. Den multinationale sikringsstyrke harfortsat det overordnede ansvar for sikkerheden, men det er forventningen, at irakerne41

gradvist også vil kunne overtage dette ansvar. Processen er i gang over hele Irak, og deter ikke mindst fremdriften i denne proces, der afgør, hvornår tiden er moden til, at deinternationale styrker, herunder de danske, kan trækkes hjem.I det sydlige Irak forventes Al Muthanna og Maysan at være de første provinser, hvorsikkerheden overdrages til irakerne, mens ansvaret for sikkerheden i Dhi Qar og Basra –hvor de danske styrker befinder sig – forventes overdraget efterfølgende.I Al Muthanna- og Maysan-provinserne løser de multinationale sikringsstyrker på nuvæ-rende tidspunkt primært støtte- og reserveopgaver for de irakiske sikkerhedsstyrker (tak-tisk overvågning), der i stigende omfang selv varetager sikkerheden. Herudover gennem-føres der fortsat træning af de irakiske sikkerhedsstyrker med fokus på monitorering ogmentoring. Når betingelserne herfor er tilstede og efter beslutning i Sikkerhedsoverfør-selskomitéen – forventeligt medio 2006 – forventes ansvaret for sikkerheden overdragettil de irakiske myndigheder i disse provinser. Herved forventes de multinationale styrkerat kunne regrupperes og reduceres med henblik på at løse reserve- og træningsopgaver(operativ overvågning). På et senere tidspunkt forventes de multinationale sikringsstyr-kers tilstedeværelse reduceret til et minimum (strategisk overvågning).En forventet generel forskydning i arbejdsopgaverne for det danske styrkebidrag somfølge af, at de irakiske sikkerhedsstyrker i det sydlige Irak overtager flere opgaver, vilkunne give mulighed for tilpasninger i det danske bidrag, inden ansvaret for sikkerhedenoverdrages formelt til irakerne i det nuværende danske operationsområde. Herudover erdet forventningen, at Danmark kan styrke støtten til FN’s aktiviteter i form af lufttrans-portstøtte.Når ansvaret for sikkerheden overdrages til irakerne i Basra-provinsen, vil fokus for etdansk styrkebidrag i Irak kunne justeres yderligere i retning af bidrag til en beredskabs-styrke i det sydlige Irak, der kan støtte de irakiske sikkerhedsstyrker med fortsat fokus påtræning af disse.2006 er udnævnt til ”Politiets år” for derved at rette fokus på den fortsatte udvikling afpolitistyrkerne. Fra dansk side vil man fortsat prioritere opbygningen af et fungerenderetssamfund med respekt for menneskerettighederne højt. Den bilaterale danske indsatsafmåles naturligt i forhold til den internationale indsats gennem EU, FN og evt. andre. Iden sammenhæng betragtes det som væsentligt, at EU udbygger og forstærker sit enga-gement i Irak.Danmarks bidrag til træning af det irakiske politi forventes at forblive en højt prioriteretopgave i det danske engagement i Irak. Indsatsen indgår som et vigtigt led i den samledebistand til Iraks myndigheder med henblik på at overtage ansvaret for egen sikkerhed.Den danske bilaterale indsats vil fortsat prioritere overholdelse af menneskerettigheder.Indsatsen vil blive løbende vurderet med henblik på at afveje, hvorvidt den største effektopnås ved en styrket indsats på centralt niveau i Bagdad eller fortsat fokus på indsatsen i42

Basra-området. Indsatsen forventes fortsat på et niveau som nu med op til 11 udsendtepolitirådgivere og en juridisk rådgiver i styringsenheden. Politiindsatsen vil fortsat væreafhængig af sikkerhedssituationen og bistand fra danske styrker i form af sikkerhed oglogistik. Muligheder for at bistå i udmøntningen af den forlængede og udvidede EU-JUSTLEX-retsstatsmission overvejes tillige fra dansk side.6. KonklusionI Irak er der tre hovedtendenser, der forløber samtidigt og gensidigt påvirker hinanden:fremdriften i den politiske proces, bestræbelserne på at genopbygge landet og en fortsatalvorlig sikkerhedssituation med voldelige episoder særligt i den centrale del af landet,men også i andre områder med religiøst-etnisk blandede befolkningsgrupper.En nødvendig del af løsningen på volden skal søges i den politiske proces, hvor inddra-gelsen af sunnierne gennem reel medindflydelse kan mindske voldsudøvelsen. Terroran-slag foranstaltet af udenlandske terrorister, herunder den jordanske terrorist al-Zarqawisorganisation, som har forbindelser til al-Qaida, vil ikke kunne dæmpes ad politisk vej,men må håndteres af de irakiske sikkerhedsstyrker bistået af den multinationale sikrings-styrke.Det er først og fremmest irakerne, der lider under terroranslagene. Terroranslagene erdog kun en del af forklaringen på den fortsatte vold. Shiitiske og kurdiske lederes ønskerom at kontrollere den politiske proces og sunni-arabernes indledningsvise afvisning af atdeltage har også spillet en central rolle i den opblussen af sekterisk vold og religiøs for-følgelse, der særligt har kunnet konstateres efter bombningen af Den Gyldne Moské iSamarra i februar i år.Det internationale samfunds overordnede strategi i Irak er en sammenhængende indsats,hvor sikkerhed er et blandt flere ligeværdige elementer. Opbygningen af et fredeligt, sta-bilt og demokratisk Irak kræver således en indsats på flere felter: politisk, økonomisk ogsikkerhedsmæssigt. Hensigten er opbygning af irakisk kapacitet, der vil muliggøre et de-mokratisk Irak under en regering, der kan lede og administrere i den irakiske befolkningsog landets interesse.Det er fortsat regeringens hensigt at bidrage til opbygningen af et frit og demokratiskIrak. Det er regeringens holdning, at den internationale støtte til Irak bør fortsætte, ogdet vil også gælde det danske trestrengede bidrag. Indsatsen bør imidlertid løbende juste-res i forhold til udviklingen i Irak. Fokus bør derfor være på kapacitetsopbygning af deirakiske myndigheder bredt.Konsolideringen af Iraks demokrati, herunder danske bidragIrak har i dag en demokratisk vedtaget forfatning, der er gennemført tre succesfulde valgi 2005, parlamentet er trådt sammen og har udnævnt en ny præsident, premierministerog parlamentsformand, og regeringsdannelsen er gået ind i en afgørende fase. En bred43

samlingsregering kan bidrage til at dæmpe den sekteriske vold, hvis der gives reel indfly-delse til alle Iraks dominerende politiske, etniske og religiøse grupper. Parallelt hermed erIrak på vej til at finde sin naturlige plads som et respekteret medlem af det internationalesamfund.Når den politiske overgangsproces som indeholdt i sikkerhedsrådsresolutionerne 1546og 1637 er tilendebragt ved afslutningen af den igangværende regeringsdannelse, ergrundstenene lagt for en videreudvikling af det irakiske demokrati. Der vil imidlertid og-så herefter være tale om en proces med mange og kontinuerlige udfordringer: provins-rådsvalg, revision af forfatningen og vedtagelse af lovgivning, der skal udfylde forfatnin-gens rammer, genopbygningen skal accelereres, sikkerheden skal forbedres, den irakiskeregerings serviceydelser over for befolkningen skal øges, ligesom der skal gennemføresvanskelige policy-reformer. Årtiers brutalitet har forårsaget en manglende rettighedskul-tur, hvorfor overholdelsen af menneskerettigheder fortsat er en udfordring i dagensIrak.Det er regeringens vurdering, at disse udfordringer kun kan løses med fortsat internatio-nal støtte, og at også Danmark bør støtte konsolideringen af det irakiske demokrati ogde nødvendige reformer. Den fortsatte danske støtte vil ske igennem konkrete demokra-tiseringstiltag og projekter, der aftales med den irakiske regering, lokale myndigheder,FN og andre internationale partnere. Dansk støtte til gennemførelse af de foreståendeprovinsrådsvalg vil være én mulighed.Dansk bidrag til genopbygningen af IrakGenopbygningen af Irak og landets transition fra planøkonomi og et-parti-system til enåben markedsøkonomi under demokratisk ledelse er en omfattende og kompleks opga-ve, der vil tage tid og kræve en betydelig indsats fra det internationale samfund.På trodsaf, at sabotage og i nogen udstrækning korruption har hæmmet væksten i den irakiskeøkonomi, er udviklingen positiv. Den internationale opbakning til at bistå med Iraksgenopbygning er markant fra såvel internationale organisationer som bilaterale donorer.Der venter store udfordringer for den nye irakiske regering med hensyn til at reformereden irakiske økonomi, så en større del af det statslige budget kan anvendes til investerin-ger i infrastruktur, sundhed, uddannelse og andre offentlige serviceydelser.Den danske genopbygningsbistand til Irak videreføres som et højt prioritet element i detsamlede danske engagement i Irak. Gennemførelse af genopbygningsbistanden vil i sinnuværende form kræve understøtning fra det danske militære styrkebidrag i form af bi-drag til personbeskyttelse ved den danske ambassade i Bagdad, styringsenheden i Basraog udsendte danske civile rådgivere knyttet hertil. Indsatserne vil fortsat blive tilrettelagtunder hensyntagen de gældende operationelle vilkår og vil løbende blive tilpasset dendanske militære tilstedeværelse i Irak.Basra provinsrådets boykot har påvirket genopbygningsindsatsen i Basra-området deseneste måneder. Ambassaden og styringsenheden har i de senere uger arbejdet for at44

opnå fuld normalisering af situationen. Basra Provinsråd stemte den 3. maj 2006 for atophæve boykotten mod Danmark og UK. Projektgennemførelsen vil fortsat ske i sam-arbejde med de irakiske myndigheder, det civile samfund, private irakiske virksomhederog NGO’er samt internationale samarbejdspartnere. En effektiv dansk bistandsindsatsforudsætter således, at samarbejdet med disse partnere kan gennemføres i fuldt omfang.De danske indsatser vil blive konsolideret inden for de hovedområder, man fra danskside hidtil har fokuseret på (menneskerettigheder, retssektorreformer og demokratise-ring, landbrug og økonomisk udvikling/infrastruktur samt nærområdeindsatser).Der vil stadig være tale om en blanding af projektaktiviteter i Basra-provinsen udførtunder ledelse af styringsenheden og aktiviteter, f.eks. støttet via PRT og multilateralestrukturer, der også kommer bredere målgrupper i Irak til gode. Mulighederne for, atman fra dansk side kan styrke støtten til centrale ministerier i Bagdad, vil blive vurderetkonkret, når der er dannet en ny irakisk regering. Hertil kommer igangsættelse af forbe-redte nærområdeindsatser, når der foreligger en tilbagetagelsesaftale med den irakiskeregering samt en fortsættelse af de humanitære indsatser. Det civile-militære samtænk-ningsarbejde vil fortsat indgå som et centralt element i den danske indsats.De afsatte midler til genopbygningsbistand under det nuværende aktstykke 158, der lø-ber frem til 2008, ventes at være anvendt eller øremærket til konkrete aktiviteter i løbetaf 2006. På baggrund af konkrete behovsanalyser og en vurdering af de gældende opera-tionelle vilkår, herunder samarbejdet med Basra-provinsråd, har regeringen til hensigt atfremlægge et nyt aktstykke på op til 50 millioner kroner vedrørende bistand til Irak.Irak modtager i dag egne statsborgere, når dette sker som led i frivillig tilbagevenden.Irak skal i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser bringes til at modtagealle de irakiske statsborgere, som ikke har lovligt ophold i Danmark. Der arbejdes fortsatfor at udmønte dette princip i en aftale mellem Irak og Danmark.Varetagelsen af sikkerheden i Irak, danske trænings- og styrkebidragRegeringen finder det vigtigt, at Danmark sammen med den bredest mulige kreds af lan-de fortsat deltager i en multinational sikringsstyrke i Irak. Regeringen lægger vægt på, atsikringsstyrken er nødvendig for at understøtte og sikre den internationale indsats i Irak,således at den langsigtede genopbygning af landet kan finde sted og de demokratiskefremskridt kan konsolideres.Den irakiske regering har en udtalt ambition om at kunne tage vare på sikkerheden selv.Regeringsdannelsen skaber mulighed for at etablere en mere inklusiv politisk proces, deri sig selv vil kunne medvirke til at begrænse den sekteriske vold, der blussede op underde langstrakte forhandlinger om dannelsen af en ny regering.En forudsætning for genopbygning og demokratisk konsolidering i Irak er et vist niveauaf sikkerhed. Ved at tilvejebringe denne samt støtte og udvikle de irakiske kapaciteter45

hertil har den internationale militære tilstedeværelse medvirket til at skabe et grundlag fordemokrati og genopbygning. Men de opnåede fremskridt er skrøbelige.Det er vigtigt ikke at overlade hele byrden for forbedring af sikkerheden, demokratiskkonsolidering og fortsat genopbygning til de stadig skrøbelige civile og militære irakiskeinstitutioner. Derfor har både den irakiske regering og FN opfordret den multinationalesikringsstyrke til at blive og gøre arbejdet færdigt. FN forlængede således sit mandat inovember 2005 for den multinationale sikringsstyrkes tilstedeværelse frem til udgangenaf 2006. Mandatet skal gennemgås af FN’s Sikkerhedsråd senest 15. juni 2006.Koalitionens fokuserede træningsindsats og den irakiske regerings eget ønske om atvaretage landets sikkerhed har ledt til, at irakiske sikkerhedsstyrker i dag selv har detfulde ansvar for kontrollen over hen ved 30% af Iraks territorium og i stigendeudstrækning leder operationer også i de resterende dele af landet. Efterfølgende skal detformelle ansvar for sikkerheden overdrages til irakerne Det er de irakiske myndigheder isamarbejde med de multinationale styrker, der bestemmer, hvornår irakerne er klar til atovertage ansvaret for sikkerheden.Danmarks bidrag til træning af det irakiske politi forventes fortsat at befinde sig på etniveau som nu med op til 11 politirådgivere og en juridisk rådgiver. Indsatsen vil bliveløbende vurderet med henblik på at afveje, hvorvidt den største effekt opnås ved enstyrket indsats på centralt niveau i Bagdad i overensstemmelse med den internationalestrategi om at bistå den irakiske regering med kapacitetsopbygning. Politiindsatsen vilfortsat være afhængig af sikkerhedssituationen og bistand fra danske styrker i form afsikkerhed og logistik. Danmark vil fortsat lægge vægt på at støtte multilaterale tiltag, bl.a.i EU- og FN-regi, og som hidtil aktivt bidrage til gennemførelsen af EUJUST LEX-missionen.I takt med at ansvaret for sikkerheden i tiden fremover gradvist overdrages til irakerne,herunder i det sydlige Irak, er der mulighed for ændringer i den multinationale sikrings-styrke. En forventet generel forskydning i arbejdsopgaverne for det danske styrkebidrag,som følge af at de irakiske sikkerhedsstyrker i det sydlige Irak overtager flere opgaverselv, vil kunne give mulighed for tilpasninger i det danske bidrag, inden ansvaret for sik-kerheden overdrages formelt til irakerne i det nuværende danske operationsområde. Det-te forventes at kunne ske i form af en justering af det danske styrkebidrags sammensæt-ning som følge af udviklingen og de deraf afledte ændringer i de øvrige bidrag til denmultinationale sikringsstyrke i det sydlige Irak.Når ansvaret for egentlige sikkerhedsopgaver i det danske operationsområde er overdra-get til irakerne, vil fokus for et dansk styrkebidrag i Irak kunne justeres yderligere i ret-ning af bidrag til en beredskabsstyrke i det sydlige Irak, der kan støtte de irakiske sikker-hedsstyrker, fortsat træning af irakiske sikkerhedsstyrker og fortsat understøttelse af dencivile danske genopbygningsbistand i form af logistik og støtte. Gennemførslen af dencivile danske genopbygningsbistand i sin nuværende form vil fortsat kræve understøttel-46