Den første sag på dagsordenen var:
1) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 114:
Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks indgåelse af overenskomst af 20. februar 2006 mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Grønlands landsstyre på den ene side og Kongeriget Norges regering på den anden side om afgrænsning af kontinentalsoklen og fiskerizonerne i området mellem Grønland og Svalbard. Af udenrigsministeren (Per Stig Møller). (Fremsat 5/4 2006).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Da vores ordfører, hr. Lars Christian Lilleholt, ikke kan være til stede i salen, skal jeg læse følgende:
     Med vedtagelsen af beslutningsforslaget får Norge, Grønland og Danmark papir på afgrænsning af kontinentalsoklen og fiskerizonen mellem Grønland og Svalbard. I mange år har der været enighed om, at der i området mellem Grønland og Svalbard skal defineres en mindre præcist placeret midtlinje mellem de to områder som den linje, der afgrænser de to landes rettigheder. Området er i de senere år blevet opmålt, og det er nu muligt klart at placere og definere midtlinjen.
     På baggrund heraf er der i februar i år indgået en aftale mellem Norge og Danmark om en præcis placering af midtlinjen. Fra dansk side har Udenrigsministeriet i samarbejde med Grønlands landsstyre forhandlet aftalen på plads med den norske stat, og Grønlands landsstyre har givet sit samtykke til aftalen. Den norske regering har fremlagt forslag for Stortinget om at godkende aftalen, og med vedtagelsen af dette beslutningsforslag vil der også fra dansk side være tilslutning til aftalen.
     På den baggrund kan Venstre varmt anbefale Folketinget at vedtage beslutningsforslaget og dermed godkende aftalen.

Først vil jeg gerne gratulere udenrigsministeren med aftalen og med det beslutningsforslag, der nu skal behandles her i Folketinget for at få Folketingets samtykke til, at regeringen kan tilslutte sig den overenskomst, der er indgået mellem Danmarks regering sammen med Grønlands landsstyre på den ene side og Kongeriget Norge på den anden side. Det er en overenskomst, som vi fra Socialdemokratiets side kan tilslutte os.
     Aftalen er indgået i henhold til FN's havretskonvention af 1982, og aftalens afgrænsning baserer sig på en ny opmåling i et tidssvarende internationalt koordinationssystem til fastlæggelse af de geografiske bredder og længder. Opmålingen blev for Svalbards vedkommende startet i 2001 og for Grønlands vedkommende i 2004.
     Vi har i Socialdemokratiet noteret os, at Grønlands landsstyre har afsluttet sin interne procedure i Grønland og meddelt sit samtykke til indgåelse af overenskomsten. Det er vi selvfølgelig tilfredse med, og på det grundlag kan vi også fra Socialdemokratiets side erklære vores støtte til overenskomsten.
     Jeg vil godt afslutningsvis knytte et par kommentarer til den situation, vi havde for et år siden på den anden side af Grønland i Kennedystrædet. Vi kunne godt ønske os, at man søger den konflikt, der var mellem Canadas regering og den danske regering om afgrænsningen og suveræniteten over Hans Ø, løst på samme værdige måde, som situationen er løst her, når det drejer sig om forholdet mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Norge.
     Jeg skal afslutningsvis sige, at vi fra Socialdemokratiets side kan tilslutte os beslutningsforslaget, som det foreligger her for Folketinget.

Det samarbejde, der hersker mellem Norge og Danmark, har jo siden det moderne Norges grundlæggelse i 1905 bogstavelig talt været et forbillede for den måde, hvorpå nabolande bør samarbejde. Selv når de to lande har haft modstridende interesser, har man landene imellem altid søgt at løse dem på en ordentlig måde, det vil sige enten ved at forhandle sig frem til fornuftige løsninger eller ved at overlade beslutningen til internationale domstole.

     Historisk set mest imponerende er sagen i 1920'erne og 1930'erne om overherredømmet over Østgrønland. Begge lande viste stor retorisk tilbageholdenhed, og begge lande accepterede at følge den beslutning, som de internationale dommere nåede frem til. Siden dengang i 1933 har man i 1960'erne forhandlet sig frem til delinger af Nordsøen. Her kunne man set i bakspejlet nok have ønsket sig mere nærværende forhandlere fra dansk side, men at vi ikke havde det, skal nordmændene jo ikke lastes for.
     Også i det nordatlantiske område har de nye tider krævet, at grænsedragningerne blev endeligt afklarede, og det er det arbejde, der nu har fundet sin vistnok fornuftige afslutning. Det er jo vanskeligt for os som lægmænd at vurdere stregerne på søkortene, og derfor må vores svar være, at det er en grænseaftale, som man med tilfredshed har tilsluttet sig fra så vel Norges regering på den ene side som Grønlands landsstyre og Danmarks regering på den anden side. Der bør derfor nødvendigvis også være glæde i både Stortinget, Landstinget og Folketinget.
     Dansk Folkeparti kan derfor varmt støtte beslutningsforslaget, og jeg vil lykønske udenrigsministeren med et godt udført arbejde i denne sag, som atter cementerer det fortrinlige venskab mellem Norge og Danmark.

Jeg vil også indledningsvis gratulere udenrigsministeren med det flotte arbejde, der ligger bag, og jeg føler, at der heller ikke set fra konservativ side skulle være nogle problemer med at støtte dette beslutningsforslag. Vi sætter stor pris på, at Grønlands landsstyre og Kongeriget Norge har kunnet finde en overenskomst om en afgrænsning af kontinentalsoklen og fiskerizonerne i området mellem Grønland og Svalbard, så vi kan varmt støtte forslaget.

Jeg vil gerne tilslutte mig, hvad andre ordførere har givet udtryk for, og give udtryk for tilfredshed med, at dette spørgsmål er løst ved en aftale mellem på den ene side Norge og på den anden side Danmark/Grønland. Som jeg kan vurdere det, ser det ud til at være en fornuftig aftale, og vi støtter med glæde aftalen.

Jeg vil tilslutte mig de andre ordføreres positive bemærkninger om aftalen. For os har det selvfølgelig været afgørende vigtigt, at også Grønland synes, det er en god aftale, og derfor vil vi stemme for forslaget.

Jeg kan tilslutte mig koret af ordførere, der er glade for det gode samarbejde, der har været. Især lægger vi ligesom SF vægt på, at det grønlandske landsstyre har været en del af aftalen og er med i forhandlingerne.
     Jeg har bare et enkelt spørgsmål. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at der under høringen ikke fremkom nogen substantielle bemærkninger, og det forstår jeg sådan, at der er fremkommet nogle bemærkninger, men åbenbart ikke nogle, som Udenrigsministeriet har ment der skulle lægges vægt på. Jeg skal bare spørge: Dækker det over, at der har været nogle indvendinger mod grænsedragningen, eller er det mere noget rent teknisk, som man ikke har set nogen grund til at vi behøvede at besvære os med?

Jeg vil godt takke Folketinget for den meget positive modtagelse af denne aftale med Norge. Den blev også omtalt på Svalbard i går. Vi havde nordisk udenrigsministermøde, og her bekræftede Norge sin tilfredshed med aftalen og også med den måde, det er foregået på med venskabelige, fornuftige og konstruktive forhandlinger. Man ønsker selvfølgelig også, at de norsk-russiske forhandlinger kan ende på en lige så fordragelig måde, og de har foreløbig stået på i 30 år.
     Jeg synes også, det er en god model for aftalesystemet. Norge, Danmark og det grønlandske landsstyre er tilfredse, og jeg håber da ligesom hr. Frank Jensen, at vi kan få en lige så fornuftig løsning på spørgsmålet om Hans Ø. Det manglede da bare andet, og det skal ikke komme an på os. Hr. Frank Jensen omtalte den værdige måde, sagen her er forløbet på, og det håber jeg også kan blive tilfældet over for Canada.

     Fru Line Barfod stillede et spørgsmål til vendingen om ingen substantielle bemærkninger. Der er ikke fremsat bemærkninger, som har haft nogen vægt, og som kunne påvirke resultatet, men i stedet for at stå her og citere dem efter hukommelsen skal jeg mellem første og anden behandling orientere udvalget om, hvilke bemærkninger der er tale om. Det synes jeg er ret og rimeligt over for Folketinget.
     Jeg takker for tilslutningen. Forhandlingerne med Norge er forløbet forbilledligt, og det betyder, at vi nu har en aftale, hvor de maritime grænser ud for Grønland er fastlagt overalt inden for 200 sømil over for nabostaterne Norge og Island. Aftalen er forhandlet på plads sammen med Grønlands landsstyre, og den udgør således slutstenen i det nordatlantiske grænseaftalekompleks ved Østgrønland.
     Som Folketinget finder jeg også, det er tilfredsstillende, og jeg er meget glad for den fulde tilslutning fra Folketinget og takker for den.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget vedr. Grønlandske Forhold. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.