Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 104:
Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for at nedbringe pesticidrester i dansk frugt og grønt. Af Mette Gjerskov (S) m.fl. (Fremsat 30/3 2006).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det forslag, som vi skal drøfte nu, drejer sig om at pålægge regeringen at udarbejde en handlingsplan, som skal indeholde en række elementer, nemlig en årlig afrapportering af pesticidfund, så resultaterne er let tilgængelige og anvendelige for gartnere og rådgivere; en registrering af fundene af pesticidrester i dansk frugt og grønt, så de kan spores tilbage til den enkelte avler; en fokuseret indsats i Miljøstyrelsen, så nye og bedre pesticider hurtigere kan godkendes og tiårsfristen for revurdering af godkendte sprøjtemidler som minimum bliver overholdt for pesticider, der anvendes i fødevaretest på høst; en registrering af behandlingshyppigheden for frugt og grønt; opstilling af mål herfor i lighed med målene for landbrugets behandlingshyppighed i pesticidhandlingsplanen; og endelig et klart mål for, hvornår dansk frugt og grønt skal være fri for pesticidrester.
     Det er regeringens målsætning at restindholdet af pesticider skal være så begrænset som muligt. Jeg skal samtidig indledningsvis understrege, at det jo er tilladt at anvende pesticider i dansk gartneri og landbrug. Ved anvendelse af pesticider kan der derfor forekomme rester i fødevarerne, men pesticidrester i vores fødevarer er kun sundhedsmæssigt acceptable, når disse fund ikke overskrider de gældende grænseværdier. Fund af pesticidrester i den danske pesticidkontrol er oftest fund af restindhold under gældende grænseværdi, men i 2-3 pct. af tilfældene er der dog tale om overskridelser af grænseværdierne.
     Vi skal løbende vurdere mulighederne for yderligere reduktioner af restindholdet af pesticider i dansk frugt og grønt. Det er som sagt regeringens mål, at restindholdet af pesticider i fødevarer skal være så lavt som overhovedet muligt.
     Forslagsstillerne stiller med beslutningsforslaget bl.a. krav om, at offentliggørelse af pesticidresultaterne sker på en sådan måde, at resultaterne er let tilgængelige og dermed anvendelige for danske gartnere og deres rådgivere. Det overrasker mig, at dette krav overhovedet stilles, idet det allerede i dag stort set er opfyldt. Fødevarestyrelsen har i januar måned i år ligesom de foregående år offentliggjort pesticidresultater fra den danske pesticidkontrol. Fødevarestyrelsen valgte - og det er jeg fortsat enig i - at offentliggørelsen skal være enkel og let tilgængelig for forbrugere, der ønsker at orientere sig om fund af pesticidrester i fødevarer udtaget under den danske pesticidkontrol. I den forbindelse valgte Fødevarestyrelsen, at kun fund over grænseværdierne samt fund, der viser overtrædelse af økologilovgivningen og mærkningsreglerne, bliver offentliggjort.
     Endvidere har Fødevarestyrelsen gjort samtlige analyseresultater om pesticidrester let tilgængelige på styrelsens hjemmeside, så det er muligt at finde samtlige analyseresultater angivet med afgrødetyper, oprindelsesland og resultat for samtlige analyserede pesticider. Jeg mener, at der nu er mulighed for, at avlere og rådgivere kan orientere sig om relevante fund af pesticidrester i danske så vel som i udenlandske afgrøder.

     Endvidere stiller forslagsstillerne et krav om en registrering af fund af pesticidrester i dansk frugt og grønt, med henblik på at man kan spore fundet tilbage til den enkelte avler. Forslagsstillerne peger på, at analyserne bør gennemføres, så den enkelte avler kan informeres om fund konstateret i hans egne afgrøder.
     Jeg kan oplyse, at Dansk Gartneri har henvendt sig til Fødevarestyrelsen med et lignende forslag netop vedrørende muligheden for at få adgang til analyseresultater med angivelse af, fra hvilken avler prøven stammer. Også Det Økologiske Råd har peget på vigtigheden af, at analyseresultaterne fra pesticidkontrollen bliver anvendt til rådgivning af avlere.
     Jeg er helt enig i, at det kan være hensigtsmæssigt, at analyseresultater kan spores tilbage til den enkelte avler til gavn for en forbedret rådgivning af avlerne. Sådan en rådgivning er vigtig. En styrkelse af rådgivningen kan på sigt betyde færre overskridelser af pesticidgrænseværdierne og vil kunne bidrage til muligheden for at nedbringe pesticidindholdet i danske afgrøder generelt. Det vil betyde en fødevaresikkerhedsmæssig forbedring.
     Derfor ser vi også positivt på ønsket fra Det Økologiske Råd og Dansk Gartneri. Fødevarestyrelsen har haft en positiv og konstruktiv dialog om en ordning vedrørende videregivelse af analyseresultater, de nærmere muligheder og procedurer vil
i nær fremtid blive aftalt med Dansk Gartneri og Fødevarestyrelsen, og jeg vil oversende Folketingets Fødevareudvalg information om resultaterne af disse drøftelser. Men med den dialog, der dermed så er kommet i stand, ser jeg ikke noget behov for at gøre en aftale om videregivelse af analyseresultater til genstand for den i beslutningsforslaget anførte handlingsplan. Derudover indeholder beslutningsforslaget ud over det, der drejer sig om mit område, også forslag om en række initiativer, som vedrører miljøministerens ansvarsområde. Miljøministeren har i den anledning bedt mig oplyse følgende: Et enigt Folketing har med kemikaliehandlingsplanen afsat yderligere midler til godkendelse af pesticider i landbrug og gartneri, hvorfor der bliver tale om en styrkelse af Mijløstyrelsens godkendelsesindsats. I kemikaliehandlingsplanen er det forudsat, at der skal træffes afgørelse om yderligere fem nye stoffer om året foruden de fire, der normalt bliver truffet afgørelse om om året. Der er derfor tale om en kraftig forøgelse af antallet af afgørelser af nye stoffer til landbrug, gartneri m.v. Men regeringen vil gerne slå fast, at de nye pesticider ikke nødvendigvis er bedre for miljø og sundhed end de eksisterende. Alle pesticider skal godkendes af Miljøstyrelsen, inden de må anvendes i Danmark. Derved lever de produkter, der er på markedet, op til den gældende standard for miljø og sundhed. Det er ikke Miljøstyrelsens erfaring fra vurdering af produkterne, at de nye produkter, der kan leve op til godkendelseskravene, har en bedre miljø- og/eller sundhedsprofil end de ældre produkter. Endvidere har miljøministeren oplyst under det åbne samråd AR om pesticider i Fødevareudvalet den 15. marts 2006 og i besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 2862, at Miljøstyrelsen arbejder hårdt på at nedbringe den pukkel af fornyede godkendelser af pesticider, der er opstået, og at det forventes, at puklen vil være afviklet i løbet af 2007. Det skal dog bemærkes, at det altid vil være nødvendigt at bruge de forhåndenværende ressourcer mest fornuftigt. Miljøstyrelsen bruger mange ressourcer på EU-arbejdet for at sikre et så højt beskyttelsesniveau som muligt. Derfor kan det i tilrettelæggelsen af arbejdet være hensigtsmæssigt at sikre en sammenhæng mellem EU-arbejdet med godkendelsen af aktivstoffer i EU-regi og den danske fornyelse af produktgodkendelserne. Der er altså allerede en fokuseret indsats i Miljøstyrelsen for at få truffet afgørelse om flere nye pesticider og få afviklet puklen af fornyede godkendelser inden for en rimelig tid, det vil sige inden udgangen af 2007. Med hensyn til forslaget om en registrering af behandlingshyppigheden for frugt og grønt og opstilling af måltal for disse afgrøder, på samme måde som det gøres for landbruget, ja, der har miljøministeren bedt mig oplyse, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at opgøre behandlingshyppigheden for pesticider i gartnerier og hos frugtavlere, ligesom det sker i landbruget. Det var også, hvad det såkaldte Kirsten Jensen-udvalg nåede frem til i sin rapport fra 2003. Og det skyldes, at det har en meget teknisk karakter, og miljøministeren har derfor bedt mig henvise til hendes besvarelse af spørgsmål nr. S 3331 af 21. marts 2006, hvor der er redegjort nærmere for årsagerne.

     Ligesom forslagsstillerne finder miljøministeren, at det vil være hensigtsmæssigt at få belyst pesticidforbruget i gartneri og frugtavl, men det forudsætter, at der kan findes et tilstrækkelig godt fundament for en sådan opgørelse. Miljøministeren har derfor bedt Miljøstyrelsen igangsætte en vurdering af, hvorvidt det med rimelig sikkerhed er muligt at opgøre salget af pesticider til frugt og grønt samt at undersøge mulighederne for at indsamle oplysninger om forbruget af pesticider i frugt- og grøntafgrøder i forbindelse med den målrettede bedriftsrådgivning, der indgår som en af aktiviteterne under pesticidplanen.
     Kirsten Jensen-udvalget blev nedsat på grundlag af Bichel-udvalgets anbefalinger om, at gartneri og frugtavl skulle inddrages i en fremtidsstrategi for reduktion af pesticider. Det var udvalgets opgave at foretage en yderligere konsekvensvurdering, før der blev fastsat reduktionsmål.
     Kirsten Jensen-udvalgets analyse viste imidlertid, at der ikke fra frugt- og grønterhvervene i modsætning til landbruget var mulighed for at fastsætte konkrete reduktionsmål, og det skyldes, dels at forbrugsstatistikkerne ikke er tilstrækkeligt detaljerede, dels at frugt- og grøntafgrøder er højværdiafgrøder, hvor en fejlslagen bekæmpelse af skadevoldere vil kunne medføre ganske betydelige tab.
     Udvalget pegede også på, at selv om det ikke var muligt at opstille præcise reduktionsmål, så var det muligt at opstille en række anbefalinger, som kan medvirke til at nedsætte pesticidanvendelsen. Det er disse anbefalinger, der danner grundlaget for de målsætninger, der i Pesticidplan 2004-2009 er opstillet for frugt og grønt.
     Som udgangspunkt finder miljøministeren, at ideen om måltal for reduceret brug af pesticider i frugt og grønt er god og har derfor anmodet Miljøstyrelsen om at få igangsat en vurdering af, hvorvidt det er muligt at fastsætte nogle vejledende måltal for nogle frugt og grønt hovedafgrøder.
     Vejledende måltal vil, hvis muligt, kunne give avlerne en idé om, hvilket niveau pesticidanvendelsen kan ligge på ved en fornuftig dyrkningsstrategi, og vil i givet fald kunne indarbejde de dyrkningsvejledninger for frugt og grønt, der blev udarbejdet i forbindelse med pesticidplanen.
     Der er med B 104 også stillet et forslag om et klart mål for, hvornår dansk frugt og grønt skal være helt fri for pesticidrester. Anvendes der pesticider i dyrkning af frugt og grønt, vil det uundgåeligt efterlade rester. En målsætning som den, der er foreslået i B 104, om, at dansk frugt og grønt skal være helt fri for rester af pesticider, indebærer derfor, at der slet ikke anvendes pesticider, noget, der også ifølge Kirsten Jensen-udvalget vil være meget dyrt og ødelæggende for gartnerierhvervets konkurrenceevne. Det kan regeringen ikke støtte.
     Man skal også holde sig proportionerne for øje. Så længe grænseværdierne ikke er overskredet, så står vi ikke med noget sundhedsmæssigt problem.
     Udvalgets analyse viste også, at en begrænset reduktion af pesticider vil kunne gøres for ingen eller relativt små stigninger i produktionsomkostningerne, hvad udvalget også anbefalede, og det er også grundlaget for pesticidplanens målsætning for frugt og grønt.
     Som sagt er det regeringens målsætning, at værdierne for pesticidrester i dansk frugt og grønt skal være så lave som muligt. Der er i pesticidplanens regi igangsat en lang række initiativer for at nå dette mål, som regeringen forventer at se resultaterne af i de kommende år.
     Forslagsstillernes ønske om behandlingshyppighed og måltal for frugt og grønt kan ikke imødekommes. Det faglige grundlag er ganske enkelt ikke tilstrækkeligt. Miljøministeren har som nævnt bedt Miljøstyrelsen se på, hvad der er muligt for at belyse pesticidforbruget i frugt og grønt og for at opstille vejledende måltal.
     Regeringen mener altså, at der allerede er igangsat tilstrækkeligt med initiativer, som skal sikre nedbringelse af pesticidrester i fødevarer, og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Jeg synes, det er positivt, at ministeren, sådan som jeg kunne forstå det, er enig i, at det kan være hensigtsmæssigt, at analyseresultater kan spores tilbage til enkelte avlere.
     Så var ministeren inde på en dialog mellem Det Økologiske Råd og Dansk Gartneri på den ene side og Fødevarestyrelsen på den anden. Jeg tænkte på, om ministeren kunne sige, hvor langt man er nået i de drøftelser, og hvor tæt man er på at blive enige om en procedure.

Det er sådan, at der er tilkendegivet en positiv holdning, og man er inde i en positiv og konstruktiv dialog omkring en ordning om videregivelse af analyseresultaterne.
     Nu er man så i gang med at vurdere de nærmere muligheder og procedurer, men jeg forventer, at vi vil kunne få en afklaring og dermed en aftale mellem Dansk Gartneri og Fødevarestyrelsen inden for ganske nær fremtid, og så vil jeg som sagt oversende resultatet heraf til Folketingets Fødevareudvalg.

Jeg siger tak for det. Det kunne være godt, hvis vi kunne komme lidt nærmere ind på, hvor tæt man egentlig er på at finde en fælles forståelse mellem de forskellige parter
     Jeg har forstået det sådan, at miljøministeren siger en ting om pesticidrester i dansk frugt og grønt, men at bl.a. Det Økologiske Råd siger noget andet om frugt og grønt. Der er simpelt hen uoverensstemmelse imellem det, som Det Økologiske Råd siger, og så det, som miljøministeren siger, som bl.a. fremgår af et bilag til Fødevareudvalget. Mener ministeren ikke, at der i realiteten er behov for, at man får et bedre grundlag for den rådgivning, som vi, så vidt jeg kan forstå, alle sammen mener skal ydes avlerne? Mener ministeren, at grundlaget for at rådgive er godt nok?

Nej, jeg er sådan set enig i, som jeg også sagde i min indledning her til debatten, at der bestemt er behov for at se på, om vi kan give avlerne en bedre rådgivning, og derfor er det hensigtsmæssigt, at analyseresultater kan spores tilbage til den enkelte avler, fordi det kan danne grundlag for en forbedret rådgivning. Vi skal hele tiden bl.a. ved denne forbedrede rådgivning prøve at få pesticidrestindholdet ned på det lavest mulige overhovedet.

Tak til ministeren. Jeg synes, det er meget positivt at høre på ministeren, at det, efter at vi har rejst den her sag, hvor vi Socialdemokrater bad om et samråd med både forbrugerministeren og miljøministeren, ser ud til, at der er lidt skub i sagen. Men jeg synes stadig væk ikke, at ministeren tager det her tilstrækkelig alvorligt.
     En af de ting, som jo er væsentlig, og som er punkt 1 i beslutningsforslaget, handler om den her afrapportering, altså hvad det er for nogle informationer, forbrugerne kan få, og hvad det er for nogle informationer, som gartnernes rådgivere får. Ministeren har skåret rapporteringen ned fra
100 sider til 6 sider, og så henviser han i øvrigt til statistikker, der ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Så kommer vi faktisk til mit spørgsmål. Jeg vil spørge ministeren, om han selv har været inde at se tallene inde på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Jeg vil faktisk tro, man skal være statistikker for at kunne få noget som helst ud af, at hvert eneste prøveresultat bare ligger hulter til bulter i en bunke i en statistik på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Det giver jo ikke grobund for en ordentlig rådgivning af gartnerne, en rådgivning, som de selv efterspørger. Det kan da ikke bruges til noget som helst. Vi har da brug for en ordentlig afrapportering.

Jeg mener jo faktisk, at det er en forbedring af informationen til de almindelige forbrugere, at den publikation, der kommer ud af undersøgelserne, er let tilgængelig, det vil sige, at den ikke er mere omfattende, end at den er overskuelig for den enkelte.
     Så ligger de mere grundlæggende data på nettet, og der er det da ganske rigtigt sådan, at de ikke er umiddelbart analyserbare for den almindelige forbruger, men der er meningen jo netop også, at det er information, der stilles til rådighed for eksperter, for fagfolk, der netop er i stand til at vurdere resultaterne.
     Men jeg skal da gerne, som jeg også mener at jeg gjorde, da vi havde en drøftelse om det i Fødevareudvalget, tilkendegive, at vi da er parat til en løbende dialog med de fagfolk, der skal anvende tallene, hvis det er sådan, at de mener, at tallene kan fremstilles på en bedre måde. Men det må jo være sådan, at de fagfolk, der er i de organisationer, der skal rådgive avlerne og andre, selv er i stand til analysere tallene og dechifrere dem i det omfang, det er nødvendigt for at kunne give nogle gode råd.

Jeg siger tak for svaret, men jeg siger også, at vi jo må konstatere, at vi har stigende mængder af pesticidrester i dansk frugt og grønt. Det er et problem, som vi som politikere er nødt til at tage alvorligt. De danske forbrugere er ikke interesserede i at få flere pesticidrester end allerhøjst nødvendigt. Grænseværdierne er et nødvendigt onde. Vi vil helst være fuldstændig fri. Det må jeg gå ud fra er et fælles udgangspunkt vi, både ministeren og Socialdemokratiet, har.

     Når jeg så hører fra gartnernes rådgivere, at de ikke kan bruge den her statistik til et hak, så forstår jeg ikke, hvorfor ministeren så selv skærer ned på den oplysning, som rådgiverne kan få. Det er jo da fint, at forbrugerne får, hvad vi vist plejer at kalde en pixibogsudgave, som ikke forvirrer med alt for meget viden, men det har rådgiverne da brug for.
     Nu er det 2 måneder siden, ministeren sidst sagde, at han da gerne ville se på det, hvis rådgiverne gerne ville have noget mere. Hvad har ministeren gjort i den mellemliggende tid? Har ministeren taget kontakt til de her rådgivere for at finde ud af præcis, hvilket redskab de har brug for, så vi som forbrugere slipper for pesticidrester i frugt og grønt?

Jeg synes, at de pågældende selv skulle henvende sig, hvis det er sådan, at de har forslag til forbedringer og ændringer af den måde, tallene står på nettet på, og så vil Fødevarestyrelsen være parat til en dialog.
     Men det må jo være sådan, at de eksperter, der er i de pågældende organisationer, også selv er i stand til at analysere grunddata, og det er jo netop den mest åbne og ærlige form at kommunikere på til eksperter, at man kan se de grunddata, der ligger til grund for de råd, der skal gives.

Det er jo meget vigtigt, når man både skal lovgive og administrere, at man så gør det på et så godt og fyldestgørende vidensgrundlag som muligt.
     Jeg kunne godt tænke mig at høre, om familie- og forbrugerministeren mener, at det er tilfredsstillende, at vi
i realiteten ikke ved, hvor mange pesticider der bliver brugt inden for det her område. Vi ved jo heller ikke, hvordan udviklingen er, for den debat, der har været mellem Det Økologiske Råd og regeringen om det her spørgsmål, har jo afsløret, at da man i første omgang i et samråd sagde, at man mente, at anvendelsen af pesticider var faldende, så har man senere i et svar til mig erkendt, at det ved man ingenting om, og man tror så heller ikke på den måde, Det Økologiske Råd gør det op på. Jamen er det en tilfredsstillende situation at være i?

Jeg synes, at vi løbende skal arbejde på at få mere og mere viden om området, og i den forbindelse skal vi også arbejde på at kunne vurdere forbruget bedre og komme tættere på at vurdere forbruget i dansk frugt og danske grønsager.
     Så det er klart, og det arbejder vi også på, at der skal ske en løbende indsats, for at vi kan være i stand til at analysere det her til bunds, og det er en målsætning, som regeringen løbende vil forfølge.

Jeg synes måske bare, det er lidt underligt, at først er vi i et samråd, hvor vi får at vide, at forbruget er faldende, og så viser det sig, at der er nogle, der mener, at det er stigende, og så når regeringen frem til, at man ikke rigtig ved, hvad tallene er. Og så siger man, at vi må til at forbedre det her. Har de ansvarlige ministre ikke været klar over, at man ikke vidste, hvor stort forbruget var tidligere?

Som sagt er det sådan, at regeringen finder, at det er vigtigt, at vi kan belyse pesticidforbruget både i gartnerier og i frugtavl, men det forudsætter altså, at der er et tilstrækkelig godt fundament for en sådan opgørelse, og at man kan fastholde en ubureaukratisk og ressourceeffektiv måde at opgøre pesticidforbruget på.
     Derfor har miljøministeren bedt Miljøstyrelsen igangsætte en vurdering af, om det med rimelig sikkerhed er muligt at opgøre salget af pesticider til frugt og grønt, og
i den forbindelse vil man også inddrage de erfaringer, der er gjort i Sverige, hvor man jo netop har gjort forskellige tiltag på området.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål i denne omgang, og derfor bliver det nu første ordfører, hr. Søren Pind.

Da vores ordfører, fru Inger Støjberg, desværre ikke kan være til stede, skal jeg fremføre følgende:
     Indledningsvis vil jeg sige, at det altid er en god idé at få set på, hvordan sundhedstilstanden er i vore fødevarer, herunder dansk frugt og grønt, så vi sikrer forbrugerne sunde fødevarer. Enhver debat om forbedringer er på sin plads, hvis der vel at mærke er tale om forbedringer.
     De socialdemokratiske forslagsstillere ønsker en handlingsplan for at nedbringe pesticidrester i dansk frugt og grønt, en plan, der minimum skal indeholde fem punkter for årlig afrapportering af pesticidfund og et klart mål for, hvornår dansk frugt og grønt skal være fri for pesticidrester.

     Flere af de forslag, som beslutningsforslaget indeholder, arbejdes der allerede for nærværende intenst på. Det kan derfor give anledning til forundring, at de pludselig dukker op i et beslutningsforslag. Men det må indrømmes, at regeringen tager mange gode initiativer på miljø- og fødevareområdet, så en gang imellem kan det måske godt være lidt svært at følge med.
     I Venstre er vi enige i forslagsstillernes hensigt, altså at det vil være et fremskridt, hvis de pesticidrester, der bliver fundet i dansk frugt og grønt, kan spores tilbage til den enkelte avler. Det vil være et godt redskab til at styrke den rådgivning, der gives til avlerne, så brugen af pesticider bruges i så nøjagtige doser som muligt. Ligeså giver det en mulighed for at gøre op med brodne kar i branchen, hvis der måtte være nogen, og det er netop et af de områder, hvor regeringen allerede er i gang, hvilket gør forslaget her overflødigt.
     I Venstre ønsker vi naturligvis, at restindholdet af pesticider i fødevarer er så lavt som overhovedet muligt. Men hvis vi vedtager det forslag, som Socialdemokraterne har fremsat her, vil det reelt betyde, at der på sigt ikke vil være mulighed for at dyrke frugt og grønt på konventionel vis
i Danmark. Et af de underpunkter, som forslagsstillerne foreslår, er nemlig, at der skal sættes et klart mål for, hvornår dansk frugt og grønt skal være helt fri for pesticidrester. Det lyder jo tillokkende, men sandheden er, at Socialdemokraterne burde have skrevet, at al produktion af frugt og grønt i fremtiden skal dyrkes økologisk, for så længe det er lovligt at benytte pesticider, kan der forekomme rester af det i vore fødevarer. Det vigtige i den forbindelse er derfor, at de, hvis der findes pesticidrester i vores fødevarer, ikke overskrider de tilladte grænseværdier.
     I Venstre og i regeringen som helhed er det den klare opfattelse, at de initiativer, der er igangsat for at mindske restindholdet af pesticider i frugt og grønt, bl.a. i forbindelse med pesticidplanen, er tilstrækkelige. Men hvis det mod forventning viser sig ikke at være tilfældet, skal vi naturligvis rejse sagen igen. Venstre kan derfor ikke støtte forslaget.

Der ser ikke ud til at være nogen ... jo, fru Mette Gjerskov har lige bestemt sig i sidste øjeblik, men alt kan nås, værsgo.

Tak for det. Normalt stiller vi jo ikke spørgsmål, når en af vores kolleger taler på vegne af andre, men jeg synes, at Venstres ordfører, eller reserveordfører i dag, tillod sig at sige nogle ting, som gør, at jeg bliver nødt til at reagere, bl.a. at vi i Socialdemokratiet med det her forslag forbyder pesticidforbruget.
     Er det ikke rigtigt, spørger jeg ordføreren om, at man er nødt til at være ambitiøs for at få verden til at flytte sig. Hvis vi nu i dag laver en plan, som siger, at der om 10 eller 20 år ikke skal være pesticidrester i vores frugt og grønt, kunne vi mon så ikke være med til at flytte en udvikling i retning af et mindre forbrug og en teknisk udvikling i retning af, at pesticidresterne er forsvundet fra vores frugt og grønt, inden vi spiser det? Ville det ikke være en dejlig situation, spørger jeg bare Venstres ordfører om.

Det var sandelig mange spørgsmål på en gang. Jeg vil nu også som svar på spørgsmålet om, hvorvidt man skal være ambitiøs for at flytte verden, sige, at det minder mig sådan lidt om de der 1970'ere, hvor folk rendte rundt og satte alle mulige umulige målsætninger op, hvorved der så i virkeligheden ikke skete noget som helst. Så jeg vil sige, at det sandelig afhænger lidt af det område, vi taler om.
     Jeg har ikke noget imod høje ambitioner, men jeg synes også, man skal passe på ikke at løfte fanen så højt, at fødderne ikke kan nå jorden, som en i øvrigt begavet SF'er engang sagde for rigtig mange år siden. Så jeg synes, det forslag, der er fremsat her, er udtryk for en urealisme i forhold til den realitet, som f.eks. danske frugtavlere står over for.

Den næste ordfører er hr. Martin Henriksen.

Forslagsstillerne ønsker en handlingsplan for at nedbringe pesticidrester i dansk frugt og grønt. I Dansk Folkeparti ønsker vi, at pesticidrester i danske fødevarer skal være på et så lavt niveau som overhovedet muligt, så tilstedeværelsen af disse stoffer holdes inden for de rammer, som er sundhedsmæssigt forsvarlige, og naturligvis ikke overskrider de gældende grænseværdier.
     Det er et fåtal af danske fødevarer, hvor der er en overskridelse af grænseværdierne, så vidt jeg husker 2-3 pct., men det, at pesticidresterne i Danmark typisk er under de gældende grænseværdier, gør ikke, at vi skal undlade at sætte fokus på fortsat nedbringelse af de her stoffer i fødevarer.
     Fødevarestyrelsen offentliggør hvert år en liste over pesticidrester i danske fødevarer, og det skal den naturligvis blive ved med. Fødevarestyrelsen fører selvfølgelig også kontrol med og offentliggør omkring udenlandske fødevarer, og det skal den naturligvis også blive ved med, for her er det i høj grad relevant.

     Socialdemokraterne foreslår endvidere, at man skal kunne spore pesticidrester tilbage til den pågældende avler. Det synes jeg er sund fornuft, og vi skal have undersøgt nærmere under udvalgsbehandlingen, hvordan det ser ud i dag, og hvordan man kan gøre det fremover. Det kan efter Dansk Folkepartis overbevisning medføre en forbedret fødevarestandard, og det vil vi som sagt gerne se nærmere på under udvalgsbehandlingen.
     Der er iværksat initiativer i Miljøministeriets regi. Alle partier i Folketinget har i fællesskab afsat midler til en kemikaliehandlingsplan, hvor vi netop sætter fokus på bl.a. pesticidrester i danske fødevarer, og så vidt jeg har forstået er meningen også her at sikre en hurtigere godkendelse af bedre og alternative pesticider.
     Socialdemokraterne ønsker, at pesticidrester helt skal væk fra dansk frugt og grønt. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre i praksis, men hvis det kan lade sig gøre helt at udslette pesticidrester, vil vi selvfølgelig gerne være med til det.
     Dansk Folkeparti afventer derfor udvalgsbehandlingen. Her synes jeg, vi skal få klarhed over de initiativer, som er taget, og over, hvilke initiativer der vil blive taget. Herefter vil vi så træffe en endelig afgørelse.

Næste ordfører bliver hr. Per Ørum Jørgensen.

Det var egentlig ganske velgørende at høre fru Mette Gjerskov tale om at være så ambitiøs, at man får ikke mindre end hele verden til at flytte sig. Det understreges så også med det klare mål, som står i dette beslutningsforslag, om, at dansk frugt og grønt skal være helt fri for pesticidrester.
     Jeg er helt enig og på linje med Venstres ordfører, som jo klart understregede, at det nok ikke er et realistisk mål
i Danmark, hvis vi fortsat skal have en velfungerende gartneribranche. Jeg synes egentlig, når vi ser på situationen i erhvervet lige nu, at det at skulle gennemføre sådan et mål vil være en meget, meget voldsom konkurrenceforvridning for dansk gartneri, som ville få nogle massive konsekvenser. Dermed er ikke sagt, at man ikke over nogle år måske teknisk kunne være i en anden situation. Men ligefrem her i dag at støtte, at man skal sætte et klart mål her og nu, synes jeg måske er lidt for overambitiøst og en utopi at gennemføre. Der har været megen drøftelse om tingene med hensyn til afrapportering, registrering osv. Jeg er faktisk på linje med ministeren: at de ting jo finder sted i dag. Med hensyn til om de resultater, der så ligger på hjemmesiden, er tilgængelige nok, synes jeg selvfølgelig, det er værd at kigge nærmere på, om der er nogen ting, der kan forbedres der. Vi kan jo altid gøre tingene bedre. Men der skal ikke herske tvivl om, at de her resultater er tilgængelige og vel egentlig også for de aktører, der har behov for at undersøge dem. Men som sagt synes jeg, det er fornuftigt at sikre, at resultaterne er tilgængelige nok. Så synes jeg også, det er vigtigt i den her debat, at der er en dialog mellem Dansk Gartneri, Det Økologiske Råd og Fødevarestyrelsen, og som jeg kan forstå på ministeren, er der en konstruktiv dialog om registrering. Jeg synes, vi skylder at se, hvad der kommer ud af det arbejde, og jeg vil også gerne kvittere over for ministeren for, at der vil tilgå oplysninger til udvalget om det her forhold. Så er der kemikaliehandlingsplanen - det er jo et enigt Folketing, der står bag den - hvor det er forudsat, at der træffes afgørelse om yderligere fem nye stoffer om året foruden de fire, der normalt bliver truffet afgørelse om hvert år, og det skulle også imødekomme en del af de punkter, som er i handlingsplanen. Med hensyn til behandlingshyppigheden er det således, at Kirsten Jensen-udvalget i 2003 når frem til, at der ikke er grundlag for at gøre dette, og det er jo beskrevet i den rapport. Jeg synes, det er positivt med det her ambitiøse forslag fra Socialdemokratiet, men Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Jeg vil gerne sige tak til ordføreren, selv om jeg selvfølgelig er skuffet, for med alle de pæne ord forstår jeg slet ikke, hvorfor Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte det her forslag. Jeg hørte ikke noget, som gjorde, at man behøvede at stemme nej til forslaget. Selv et ambitiøst mål om, at pesticidrester skal helt væk fra frugt og grønt over en årrække, hørte jeg da ordføreren sige ikke var urealistisk, men nok kunne lade sig gøre. Så jeg vil sige, at det faktisk undrer mig, at ordføreren ikke vil være med til det her.
     Så vil jeg bare spørge til en af de helt konkrete ting:
Registrering af behandlingshyppigheden kan man godt finde ud af i Sverige, hvorfor skulle vi dog ikke få det gjort i Danmark? Det, vi lægger op til her, er jo en handlingsplan, hvor vi kan drøfte udmøntningen, den skal bare indeholde de her elementer. Man kan i Sverige, hvorfor skulle vi så ikke gøre det?

Jeg vil først og fremmest sige, at jeg er meget ked af, hvis jeg har skuffet fru Mette Gjerskov. Det vil jeg da gerne beklage. Men jeg tror måske også, fru Mette Gjerskov tillægger min ordførertale en lidt for stor imødekommenhed over for beslutningsforslaget i forhold til, hvad der reelt var ment.
     Jeg synes, der er en vis realisme i at sige: Vi skal da ikke udelukke, at det om 20, 30 eller 40 år måske er teknisk muligt, at dansk frugt og grønt er fuldstændig fri for pesticidrester. Jeg synes da, det ville være positivt, hvis vi kunne nå dertil, men som situationen er nu, kan det selvfølgelig ikke lade sig gøre.
     Med hensyn til registrering og Sverige er spørgsmålet jo, hvilken kvalitet de resultater, de har i Sverige, har. Det må jeg måske nok stille mig sådan lidt tvivlende over for, og samtidig må jeg også henvise til den rapport, som Kirsten Jensen-udvalget kom med, og ikke gøre mig klogere end de konklusioner, de er nået frem til.

Så er det fru Mette Gjerskov for sidste gang.

Nu blev jeg faktisk næsten endnu mere skuffet. Det er jo lidt ærgerligt. Jeg prøver lige at opsummere, hvad jeg har forstået at Det Konservative Folkepartis ordfører siger.
     Hvad angår den årlige afrapportering af pesticidfundene, hører jeg, at man siger, at det kan vi godt tale om. Jeg hører også, at man gerne vil tale om en registrering af pesticidfundene. Det er jo nogle ting, som er blevet sat i værk, efter at vi har rejst det over for ministeren.
     En fokuseret indsats i Miljøstyrelsen: Det, vi foreslår, er, at puklerne skal være væk i år og ikke først ved udgangen af 2007. Det er jo nogle pukler af godkendelser, af ansøgninger, der bare ligger på skrivebordene. Jeg har svært ved at forestille mig, at nogen kunne være imod, at vi fik ryddet de pukler af vejen hurtigere.
     Så er der registrering af behandlingshyppigheden, som de altså kan i Sverige, og som jeg hører at ordføreren mener kunne være godt hvis man kunne. Og så er der målet for, hvornår dansk frugt og grønt skal være fri for pesticidrester, som jo også, hører jeg dog trods alt, på længere sigt vil være et mål, som Det Konservative Folkeparti kan støtte.
     Så hvor er problemet?

Det går jo ikke for godt med os to i dag, hvis fru Mette Gjerskov bare bliver mere og mere skuffet, så det skal jeg da beklage.
     Når det gælder behandlingshyppigheden, henholder jeg mig til den rapport, der ligger fra Kirsten Jensen-udvalget, som siger, at det ikke er realistisk at udarbejde de her ting. Der vil jeg ikke gøre mig klogere end de konklusioner, man er nået frem til der.
     Med hensyn til afrapportering og registrering har man jo de her tiltag. Det, jeg egentlig sagde om de ting, var jo, at hvis der er problemer med adgangen til de her informationer fra de relevante aktører, så er det naturligt at kigge på at lette adgangen. Det var sådan set det, jeg sagde til det.
     Så igen til det der med et klart mål for, hvornår dansk frugt og grønt skal være helt fri for pesticidrester: Det er selvfølgelig en pragtfuld ambition, som jeg jo tror alle deler et eller andet sted ude i horisonten, men det er bare ikke realistisk på nuværende tidspunkt. Det, jeg egentlig sagde, var sådan set, at man selvfølgelig ikke skal udelukke, at det på sigt er muligt teknologisk at undgå de her ting, hvilket vi alle sammen er enige om det er rarest at nå frem til.

Det er muligt, at det ikke er sundhedsskadeligt, at der er giftrester i æbler og pærer og øvrig dansk frugt, men det er jo det, det drejer sig om. Derfor synes jeg altså, man skøjter utrolig overfladisk hen over det her, når man siger, at man vil gøre det bedst muligt med hensyn til at nedbringe, især når vi jo fra de oplysninger, der er tilgået udvalget, ved, at der er en voldsom, voldsom stigning i restkoncentrationen af giftstoffer i dansk frugt.

     Det er jo virkeligheden. Det synes jeg man skulle tage langt mere alvorligt, end både ministeren og ordførerne har gjort indtil nu. Man taler jo nærmest om forslaget, som fru Mette Gjerskov har været ordfører på, som noget, der er temmelig utopisk, men glemmer altså åbenbart, at det er dyb alvor, hvis det er sådan, at den her vækst fortsætter, som vi har set det inden for den sidste tid. Jeg synes, man skulle forholde sig helt anderledes klart til problemet, som det er skitseret.

Jeg tror - uden at hr. Jens Peter Vernersen skal opfatte undertegnede som overfladisk i relation til det her spørgsmål
- at det er vigtigt at sige, at det selvfølgelig er et konservativt ønske og regeringens ønske, hvad man også understreger med de initiativer, man har iværksat på området, at indholdet skal være så lavt som overhovedet muligt. Hvis hr. Jens Peter Vernersens ambition er, at vi skal ned på et nul, jamen så må hr. Jens Peter Vernersen jo også tage den konsekvens, at det fjerner muligheden for, at vi kan have en dansk gartneribranche, der er velfungerende. Vi har en branche, som har massive problemer i øjeblikket. Skal vi konkurrencemæssigt svigte den branche? Og så er det selvfølgelig vigtigt, at vi har nogle grænseværdier, så vi sikrer, at vi ikke når op på et uacceptabelt niveau, når det gælder miljø, og når det gælder sundhed. Der er vi altså under de grænseværdier, og det er regeringens forventning, at der vil være et faldende indhold af pesticider på grund af de initiativer, man allerede har taget på det område.

Sagen er, må jeg sige til hr. Per Ørum Jørgensen, at indtil nu er der jo sket en meget, meget voldsom stigning. Vi har ikke nogen sikkerhed for, at det ændrer sig, men der har jo været oplysninger fremme om, at netop det, at man foretager en meget sen sprøjtning med gift i danske frugtplantager, gør, at man får en større restkoncentration. Det er da dybt, dybt problematisk. Nogle mener faktisk også, at det ikke er særlig nødvendigt at have den der sene sprøjtning, sådan som det er belyst. Derfor er det jo altså vigtigt, at man kommer videre med det her.
     Det er jo ikke nok, at man taler med Dansk Gartneri og Fødevareministeriet og Det Økologiske Råd. Det er også lidt vigtigt, at man tager Forbrugerrådet ind i den her diskussion og hører, hvad de siger til den stigning, og lader dem blive part, så det ikke kun lige er erhvervet, vi taler om, men også dem, der repræsenterer dem, der køber æbler og pærer, og hvad der ellers er af danske frugter.

Nu er det jo ikke så vanskeligt at finde ud af, hvad Forbrugerrådet mener - det plejer de faktisk generelt at være ganske gode til at udtrykke. Jeg synes egentlig, at en fremgangsmåde, hvor man respekterer, at der er en positiv og konstruktiv dialog mellem Det Økologiske Råd, Dansk Gartneri og Fødevarestyrelsen omkring de her ting, er fin, og lad os da se, hvad de når frem af konstruktivt. Og så må vi jo, som ministeren har givet udtryk for i dag, se på, hvad der så tilgår udvalget og så drøfte det i udvalget. Jeg ved ikke, hvorfor vi skulle give Forbrugerrådet den rolle her. Forbrugerrådet er da selvfølgelig velkommen til også at komme med sit synspunkt på det område, men jeg synes, at vi skal være glade for, at der er den her konstruktive og positive dialog.
     Så lyder det jo, når man hører hr. Jens Peter Vernersen, som om regeringen slet ikke tager det her område alvorligt. Selvfølgelig gør man det. Og der er en masse initiativer, som man allerede har taget på området netop for holde niveauet nede, og det synes jeg egentlig hr. Jens Peter Vernersen skulle være taknemmelig for.

Jeg kan forstå, at hr. Per Ørum Jørgensen bekymrer sig meget om de danske frugtavleres og grøntsagsavleres forhold, og det er der jo god grund til at gøre, for det går dem rigtig skidt, som hr. Per Ørum Jørgensen jo også er inde på.
     Et af de argumenter, vi indtil nu har haft for at vælge danske produkter, har jo været, at der var væsentlig færre pesticidrester i dem end i udenlandske produkter. Det har producenterne selv brugt som argument. Det tyder på, at man sådan set godt ved, at forbrugerne interesserer sig for det her. Så tror hr. Per Ørum Jørgensen ikke, at hvis man virkelig bekymrer sig for frugtavlernes fremtid, så må man også interessere sig meget seriøst for, at vi fremover ikke ser en stigning i mængden af pesticidrester, men at der sker et fald?

Der skal jo ikke herske tvivl om, og det tror jeg alle partier her i Folketinget er enige om, at vi ikke ønsker, at andelen af pesticidrester overstiger et niveau, hvor det kan være skadeligt, hvad angår sundhed og miljø. Det tror jeg vi er ret enige om.

     Jeg er egentlig også glad for, at hr. Per Clausen anerkender, at branchen er hårdt spændt for i øjeblikket. Vi ser mange lukninger, og der ligger også flere forude, må jeg desværre erkende, i hvert fald ud fra de prognoser, man ser. Det er en situation, vi selvfølgelig skal tage alvorligt, og det er også derfor, jeg et eller andet sted finder det problematisk, at debatten om, at dansk frugt og grønt skal være helt fri for pesticidrester, florerer her i dag, for det er altså ensbetydende med, at man ydermere konkurrencemæssigt stiller Dansk Gartneri i en situation, som er meget, meget uholdbar, når man oven i købet tænker på, de i forvejen er i en vanskelig situation lige nu.

Jeg tør faktisk slet ikke tænke på den situation, der ville opstå, hvis danske gartnere gik ud og solgte deres produkter med den deklaration, som hr. Per Ørum Jørgensen nævner her, nemlig: I kan være sikre på, at der er pesticider i, men det er under grænseværdien. Det tror jeg ikke er nogen tilfredsstillende målsætning at have, og jeg synes, hr. Per Ørum Jørgensen skulle tilslutte sig den målsætning, vi andre har, nemlig at nedbringe mængden af pesticidrester og sikre os, at vi faktisk kender til, hvor mange pesticider der bliver brugt i dansk frugtavl og i gartnerierne.
     Det tror jeg ville være nyttigt. Jeg tror også, det ville være nyttigt, hvis man vil sikre den branches overlevelse i Danmark i fremtiden. Ellers kan man jo lige så godt købe det, som kommer fra andre lande, hvorom man også ved, at det indeholder pesticider, men forhåbentlig ikke mere, end grænseværdierne tillader.

Hr. Per Clausen skal slet ikke være i tvivl om, at Det Konservative Folkeparti og regeringen er meget ambitiøse på det her område og vi ønsker at holde niveauet så lavt som overhovedet muligt. Det skal der slet ikke herske tvivl om. Når jeg kan sige det med god samvittighed, så er det på baggrund af alle de initiativer, man har foretaget. Derfor synes jeg, at den præmis, at det er noget, man totalt negligerer - det er lidt de undertoner, jeg hører fra hr. Per Clausen - altså ikke holder. Man har faktisk i handling vist, at man tager det her område meget, meget alvorligt.

Kunne jeg få ordføreren til at erklære sig enig i, at hvis vi kunne registrere behandlingshyppigheden, ville det være et redskab til at kunne begrænse brugen? Det kan man i Sverige.
     Og den anden del af mit spørgsmål: Kan ordføreren ikke også godt medgive, at de første elementer i forslaget faktisk udgør redskabet til at kunne få fat i behandlingshyppigheden?

Jeg vil gentage mig selv i relation til det svar, jeg kom med til fru Mette Gjerskov, om, at jeg vil tillade mig at have en lille tvivl om, hvor høj kvalitet den her undersøgelse fra Sverige har. Og så vil jeg henholde mig til, at man i det udvalg, der har arbejdet med de her ting, altså Kirsten Jensen-udvalget, som kom med en rapport i 2003, har vurderet, at det ikke er muligt at gennemføre i Danmark. Hvis jeg skulle sige andet, ville jeg sådan set gøre mig klogere end et udvalg, der har eksperter på området, og det vil jeg dog ikke gøre.

Problemet er jo, at registreringen er med til at lave redskabet, og registreringen har ikke været god nok. Det oplevede vi i det samråd, vi havde, og i den efterfølgende dialog med Det Økologiske Råd. Det er derfor, jeg spørger, og når vi nu får styr på det og mere viden på området, så kunne vi også løfte behandlingshyppigheden, og det ville være ønskeligt.
     Ordføreren henholder sig så til, at der er udtalt usikkerhed. Jamen det er der jo, fordi vi ikke har nok registrering. Så kunne vi ikke få et nik til, at jo, lad os gå den vej, lad os få mere registrering?

Jeg har sådan set svaret på det spørgsmål. Jeg mente egentlig, det mere var en kommentar, der kom her i anden omgang.

Det var, fordi jeg hørte hr. Per Ørum Jørgensen sige, at man fra regeringens side godt vil nedbringe niveauet, når det, sådan som jeg forstod det, var teknisk muligt. Vi skulle jo gerne i gang så hurtigt som muligt. Mener hr. Per Ørum Jørgensen ikke, at der er redskaber, som man godt kan tage i brug nu bl.a. for at styrke rådgivningen og for at spore pesticidresterne tilbage til avlerne? Mener hr. Per Ørum Jørgensen ikke, at der faktisk nu er mulighed for, at man kan gøre mere for at nedbringe niveauet af pesticidrester i dansk frugt og grønt, og ikke ude i fremtiden, når der skulle vise sig en eller anden fantastisk teknisk mulighed? Vi har jo altså mulighed for at sætte ind på det her område nu. Det går jeg ud fra at ordføreren er enig med mig i.

Det er også det, jeg henviser til, bl.a. i form af den pesticidhandlingsplan, vi lavede sammen med Dansk Folkeparti, hvor jo netop målsætningen med de initiativer, der er, er at nedbringe antallet af pesticidrester. Men der er jo så også i den aftale den klausul, at hvis udviklingen ikke går i den retning, som man ønsker - et ønske, som man jo deler fra regeringspartiernes og Dansk Folkepartis side, om at nedbringe brugen af pesticiderne - så må vi se, om der er behov for at stramme op på indsatsen. Det ligger jo reelt i den aftale, partierne har med hinanden.

Det synes jeg var en fornuftig tilkendegivelse her til sidst. Så må jeg forstå det sådan, at såfremt det er nødvendigt, at vi skal hjælpe ministeren lidt på vej, så vil De Konservative godt være med til at skubbe deres egen minister lidt på vej, sådan at vi kan komme i den rigtige retning. Sådan forstår jeg det. Og så vil ordføreren selvfølgelig også holde ministeren op på, at der er drøftelser i gang imellem Dansk Gartneri og Det Økologiske Råd med henblik på at styrke rådgivningen på det her område. Så det tager jeg som en tilkendegivelse af, at De Konservative vil være med til at hjælpe ministeren lidt på vej.

Jeg tror egentlig ikke, der er behov for at hjælpe ministeren på vej. Det, jeg henholder mig til, er den aftale, regeringen har indgået med Dansk Folkeparti om en handlingsplan på det her område, hvor man jo netop også har lagt vægt på, at hvis man ikke når de ønskede resultater, så er man klar til at se på behovet for at stramme op på indsatsen.
     Det er jo sådan set ganske fornuftigt, at vi kontinuerligt følger udviklingen og så sætter ind, hvis det viser sig, at udviklingen går i den forkerte retning. Det er jeg nu meget, meget overbevist om også er ministerens indgang til det her.

Tak til hr. Per Ørum Jørgensen. Så er det fru Elisabeth Geday som ordfører.

Når man nu hører hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører for Det Konservative Folkeparti igen og igen sige, at han glæder sig over den konstruktive og positive dialog, der bl.a. er blandt Det Økologiske Råd og gartnerne, så synes jeg jo, det er kendetegnende for De Konservative, at det er nogle ualmindelig tålmodige mennesker. Om det gælder madordninger, eller det gælder pesticidrester, eller det gælder mange af de andre områder, hvor jeg er vant til at være i dialog med De Konservative - det kunne også være mænds anvendelse af barselorlov - så er de så tålmodige, at de er villige til at vente og vente, fordi de tror, at udviklingen vil være den rigtige til sidst.
     Jeg har jo hørt det i så mange år, at de vil være villige til at vente. Jeg tror, jeg har været aktiv i politik
i snart 20 år, og jeg har altid været vant til, at De Konservative var gode til at vente på, at den rigtige udvikling måtte vise sig. Jeg tror ikke, jeg er helt så tålmodig som De Konservative, og det er måske derfor, jeg ikke er konservativ. Jeg har den grundlæggende opfattelse, at hvis man gik på gaden og spurgte 100 tilfældige danskere uanset alder, køn eller hudfarve, så ville de sige, at de ikke ønsker at spise grøntsager med pesticider i. De ønsker ikke at få unødvendige kemikalierester - det er jo en eller anden form for kemikalierester - i de madvarer, som de indtager. Jeg tror
f.eks. også, at der er mange, der føler sig rigtig skræmt, når Greenpeace faktisk holder et debatmøde om industriens kemikalierester i legetøj og alle mulige andre ting, som altså ender i menneskers organismer på den ene eller på den anden måde. Jeg tror, det skræmmer rigtig mange mennesker at vide, at en tilfældig dansker, som får målt mængden af kemikalier i sit blod eller sin krop i øvrigt, kan have helt op til mellem
44 og 74 forskellige kemikalier i sig. Måske er de skadelige, måske er de ikke. For nogle af dem gælder det, at der i hvert fald er en mistanke om, at de kan være kræftfremkaldende. Så jeg tror egentlig, at hvis vi tog udgangspunkt i, hvad den almindelige dansker ønsker, så ønsker vedkommende ikke at spise pesticider eller rester af pesticider, samtidig med at de sætter tænderne i et dejligt dansk æble. Vi er jo nødt til at sige, at grunden til, at vi står her i dag, er, at de tal, vi har fået fra ministeriet, peger i den forkerte retning. Jeg synes, at Socialdemokraterne har peget på en række initiativer, som efter min opfattelse i hvert fald kan dreje fokus det rigtige sted hen. Målet må være, at vi får færre og færre pesticidrester i vores mad, og på sigt, at vi undgår det fuldstændigt. Det må da være målsætningen. Det kan der da ikke være nogen der kan være uenig i. Det er jo vigtigt at sige, og det er noget, som vi faktisk slet ikke har haft oppe
i debatten i dag, at den sikreste måde at undgå pesticidrester på jo er at støtte den økologiske produktion. Også her har regeringen altså et problem.

Det er sådan, at med hensyn til landdistriktsmidlerne har bl.a. Det Radikale Venstre bedt om, at en del af de midler bliver afsat til at støtte den økologiske landbrugsproduktion
i Danmark. Det har - så vidt jeg forstår - fødevareministeren afvist at gøre. Det peger jo igen i den forkerte retning.

     Hvis det nu var, regeringen var villig til at være en lillebitte smule ambitiøs på det her område, var der altså to initiativer, man kunne tage på kort sigt, som ville have en effekt: Man kunne vælge at fremme den økologiske landbrugsproduktion i Danmark, og man kunne vælge at stemme for Socialdemokraternes beslutningsforslag her, eventuelt med et par smårettelser, sådan at man kunne imødekomme den kritik, der måtte være fra ministerens og fra den konservative ordførers side.
     Det synes jeg ville være helt fornuftigt at gøre og ville overbevise mig om, at på et eller andet tidspunkt, rinder selv Det Konservative Folkepartis tålmodighed ud.

Jeg bliver nødt til at knytte et par bemærkninger til den store del af ordførerens tale, som vedrørte den konservative tålmodighed.
     Jeg kan måske indledningsvis sige, at det jo politisk set har været en god ting for De Konservative at have den dyd, som jeg anser tålmodighed for at være, bl.a.
i forbindelse med kommunalreformen, skattelettelser osv., rigtig mange konservative resultater, som vi har frembragt gennem mange års politisk kamp og med tålmodighed. Så jeg vil næsten håbe, at Det Radikale Venstre vil have samme tålmodighed, nu man er dansepartneren, ingen i Folketinget rigtig vil danse med i øjeblikket. Men det var så en helt anden ting. Jeg vil bevæge mig over til det her beslutningsforslag og spørge den radikale ordfører, om De Radikale reelt egentlig er ligeglad med, at der er den her konstruktive og positive dialog mellem Det Økologiske Råd, Fødevarestyrelsen og Dansk Gartneri, og om ikke det måske var klogt at høre, om de kan finde frem til en fornuftig løsning først, før vi overtrumfer dem fra Folketingets side.

Jeg synes da også, det er dejligt, at der er en positiv og konstruktiv dialog, men det afholder altså ikke mig fra at handle, mens de snakker. Jeg kan konstatere, at udviklingen går i den forkerte retning, der er flere pesticider i den mad, vi spiser i dag end i den mad, vi spiste for 10 år siden. Det er altså en udvikling, der går i den forkerte retning.
     Så må de gerne have en konstruktiv dialog og forhåbentlig også nå frem til nogle initiativer, som igen vil pege i den rigtige retning, men det forhindrer altså ikke mig
i at nikke positivt til Socialdemokraternes forslag, sådan som det ligger i dag.

Tak til fru Elisabeth Geday. Så er det hr. Poul Henrik Hedeboe som ordfører.

I SF erklærer vi os også for utålmodige på det her område, vi er langtfra tålmodige. Vi lever i et samfund, hvor vi faktisk bombarderes med kemikalier. Frugt og grønt er direkte menneskeføde, og vi oplever, at der er en stigende brug af kemikalier. Det er ikke acceptabelt! Vi ser, at vi har stigende problemer med frugtbarheden, altså vores egen fertilitet, vi har stigende problemer med allergier, og det er ting, vi kan føre tilbage til kemikaliepåvirkninger, og et af elementerne er altså, at vi også får dem gennem føden. Så der er ingen grund til ikke at være ambitiøs på det her område. Jeg hørte på den konservative ordfører, at der var en tendens til at sætte frugt- og grøntbranchens problemer over forbrugerkravet. Det er i virkeligheden en forkert problemstilling, for den danske branche inden for frugt og grønt har, skal vi sige det sådan, været svagt foran specielt vores importlande sydfra, og det skal vi ikke sætte over styr. Overlevelsen er at være foran og have et konkurrenceparameter dér, og det er et af de områder, hvor vi skal hjælpe erhvervet. Når vi hjælper erhvervet på den måde ved at være i front og kunne prale af, at dansk frugt og grønt er bedre end det importerede, så går vi også forbrugernes ærinde. Vi kan lave sådan en win-win-situation der.

     Det virker, som om der stort set er almindelig enighed om, at de første dele i det her forslag er på vej til at være opfyldte fra ministerens side. Så er der jo ingen grund til ikke at kunne sige ja til dem, når oppositionen vil gå lidt længere, og så lige stadfæste, at vi faktisk skal gøre, som der står her.
     Med hensyn til en ordentlig rapportering af pesticidfundene i frugt og grønt er det, vi har opdaget i den diskussion, der har været mellem ministerierne og Det Økologiske Råd, at vi ikke rigtig har ordentlige registreringer på det her område. Og når vi ikke har ordentlige registreringer, kan vi heller ikke sætte ordentligt fokus på at gøre noget ved det, og det skal vi altså gøre.
     Med hensyn til at få en hurtig godkendelse af nye pesticider vil jeg sige, at der i forslaget her fra Socialdemokratiet står »nye og bedre pesticider«, og det er altså ikke en automatik, at de nye pesticider er bedre. Jeg kan se, at der også bliver nikket til det, så det er vi enige om.
     Nu lyser den gule lampe, så jeg vil gå lidt videre og sige, at når vi skal operere på det område her, er der altså to strategier. Der er den strategi, at vi skal nedbringe pesticiderne i det traditionelle, og den har jeg haft fat i. Den anden strategi er, at vi udvider dyrkningen af det økologiske. Når vi ser på sidste pind, hvor der står »Et klart mål for, hvornår dansk frugt og grønt skal være helt fri for pesticider«, så peger det i min verden på, at vi skal ende med at have det hele økologisk, for når vi har en åbning for at bruge pesticider i det traditionelle, så vil der altid være rester i en eller anden størrelsesorden. Det er et spørgsmål om, hvor vores detektionsgrænse er; der vil altid være det i en eller anden grad. Ambitionen må så være at være bedre, at være i front på området, sådan at dansk frugt og grønt i traditionel dyrkning er noget af det bedste.
     Med hensyn til det område, der hedder økologi, som er området, hvor vi ikke bruger pesticider, og hvor der i virkeligheden er en afsmittende virkning på det traditionelle - vi lærer metoder til at undgå at bruge kemikalier - er det meget vigtigt at være ambitiøs. Der er det sørgeligt at sige, at der er regeringen ikke ambitiøs nok. Der kan virkelig gøres mere, og vi oplever også en opgangstid og en interesse for det område, så det var et andet flot område at komme i front på.
     Vi kan støtte forslaget og kunne godt ønske, at det havde været endnu mere ambitiøst, og at det også havde nævnt økologi som et område.

Tak til hr. Poul Henrik Hedeboe. Og så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Jeg vil også indlede med at sige, at på nogle områder er det socialdemokratiske forslag her jo meget vidtgående, for det er jo rigtigt, som hr. Poul Henrik Hedeboe sagde, at når man siger, at dansk frugt og grønt skal være helt fri for pesticidrester, så er det det samme som at sige, at dansk frugt og grønt skal produceres efter økologiske principper, og skal man være helt sikker på, at der ikke er nogen pesticidrester, skal det omkringliggende landbrug også dyrkes økologisk.
     Jeg synes, det er dejligt, at Socialdemokraterne er kommet så langt, selv om man ikke benyttede sig af lejligheden til også at sætte et årstal på. Det kan vi forhandle videre om efterfølgende. Det bliver jo helt velsignelsesrigt, når vi skal til at føre forhandlinger om en kommende regering og et kommende regeringsgrundlag, hvor der skal sættes årstal på, hvornår den danske landbrugsproduktion skal være omlagt til økologi. Det giver da mig en vis positiv optimisme med hensyn til, at det vil være forholdsvis enkelt at forklare folk, hvad der er forskellen på konservativ politik og socialdemokratisk politik.
     Ellers må man sige, at udgangspunktet for den her debat er ganske alvorligt, for det er jo faktisk sådan, at hvis man kigger på resterne af sprøjtegifte i dansk grønt og frugt, er der sket en dramatisk stigning i løbet af de sidste 4-5 år. Der tales om, at det er steget fra at være hvert sjette parti til at være hvert andet parti, når man snakker om frugt, og når man snakker om grøntsager, er der tale om en tredobling. Altså en meget dramatisk udvikling, hvor det helt entydigt går den forkerte vej, og så er det vel, at man skal være konservativ for i den situation at sige, at der er en god dialog, og at det nok engang skal begynde at gå fremad. For situationen er jo alvorlig.

     Så kan man vælge det andet konservative standpunkt, nemlig at det ikke er farligt, fordi det holder sig under grænseværdierne. Til det vil jeg bare sige, at jeg tror, det vil være livstruende for den danske frugt- og grøntbranche, hvis man begynder at føre reklamekampagner under sloganet »Der er pesticider i, men det er ikke giftigt« eller »Det er ikke giftigt, så det er ikke farligt. Spis roligt videre«. Jeg tror, det ville være langt farligere for branchen, end at vi stiller ambitiøse krav til, hvad det er, man skal opnå.
     Det andet, man kan sige, er, at i selve det forslag, som er fremsat fra Socialdemokraternes side, er det jo sådan, at langt størstedelen handler om afrapportering og registrering og fokuseret indsats. Der er faktisk ikke, når man ser bort fra den sidste pind, som er ambitiøs, noget, der er sådan vældig radikalt ambitiøst. Jo, i forhold til de nuværende tilstande er det selvfølgelig ambitiøst, for det er selvfølgelig en interessant situation at være i som oppositionspolitikere, at vi først hører det her om pesticidresterne, og så får vi at vide i et samråd, at pesticidforbruget er faldende, og så får vi til sidst at vide, at det ved man ingenting om.
     Så er det selvfølgelig klart, at oppositionen starter med at stille krav om, at vi gerne vil have nogle tal, så vi ved, hvad vi snakker om. Det synes jeg er et rimeligt og fornuftigt krav. Så Enhedslisten kan altså på alle områder støtte det forslag, der ligger her fra Socialdemokraternes side.
     Jeg vil bare til allersidst sige, at hvis det er sådan, at man fremover skal have en produktion af frugt og grønt i Danmark og kunne klare sig i konkurrencen med andre lande, tror jeg altså, det er meget, meget afgørende, at man er i stand til at præstere en kvalitet, som er bedre end den, der kommer andre steder fra, og til det tror jeg faktisk hører, at man også kan være nogenlunde sikker på, at der ikke er pesticidrester i.
     Det får nok den konsekvens i det lange løb, at den frugt- og grøntproduktion, der vil være tilbage i Danmark, i stor udstrækning vil være økologisk, hvad enten det måske er som følge af politiske beslutninger, hvis Socialdemokraterne får det her igennem, eller det sker som følge af, at det er det eneste produkt, som er i stand til at konkurrere, fordi det er det eneste produkt, der er i stand til at opnå en pris, som gør, at det også kan overleve i konkurrencen med de produkter, der kommer fra andre lande.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Gjerskov.

Jeg vil sige tak for debatten. Jeg synes, at det har været meget positivt. Jeg undrer mig selvfølgelig over, at Venstre og De Konservative har så svært ved at støtte noget, som i mine øjne er så åbenlyst rigtigt, og især når man hører deres begrundelser for ikke at ville støtte det.
     For situationen er jo den, at vi har stigning i allergier, vi har faldende fertilitet. Det bliver sværere og sværere for danskere og mennesker i det hele taget at få børn, og hvad angår mange af tingene, ved vi ikke hvorfor.
     Der er stærk mistanke om, at det er kemikalier, pesticider, og hvad vi ellers omgiver os med i hverdagen, som har en indvirkning på det her. Derfor er det ikke ligegyldigt, om der er pesticidrester i den mad, vi spiser. Det er ikke ligegyldigt, og det bliver aldrig ligegyldigt.
     Det kan godt være, at det for en lang række stoffers vedkommende ikke er bevist, at der er et problem. Men der mener jeg altså, at vi skal lade tvivlen komme forbrugerne til gode, vi må ikke bare slå os til tåls, som ministeren gør, med, at bare det er under grænseværdien, så er det alt sammen godt. Det er det ikke, og det ved vi ikke, og vi ved det måske først om 10 eller 20 år, og så er det for sent.
     Jeg synes, vi skal slå fast: Vi vil ikke have pesticidrester i vores mad og slet ikke i dansk frugt og grønt. Danske gartnere står i en meget svær situation. Hvis forbrugerne mister tilliden til dem og til deres frugt og grønt, vil det være katastrofalt for erhvervet, og det er bestemt ikke en god situation, de i forvejen er i. Mange forbrugere har nemlig et ønske om at kunne sætte tænderne i et stykke god dansk frugt, og det vil vi Socialdemokrater gerne bidrage til, altså at dansk frugt og grønt er i en klasse for sig.
     Vi ved godt, at stigningen, vi har set i pesticidresterne, kun er en lille stigning, og at stigningen ligger inden for grænseværdierne. Men det er selve tendensen, vi ser et stort problem i, og det skræmmer os faktisk. Det går den forkerte vej, og det er det skred, vi mener det er afgørende at der sættes en stopper for.

     Vi synes ærlig talt, det er meget uambitiøst bare at klappe i hænderne, fordi vi holder os inden for grænseværdierne. Vi vil som De Radikale ikke være lige så tålmodige som De Konservative. Faktisk synes vi, at det er en rigtig god idé at være rastløs på det her område og kræve handling så hurtigt som muligt.
     Der har været en masse diskussion om tallene i de seneste par måneder, og det, vi foreslår, er jo sådan set bare, at vi får styr på tallene. Først får vi at vide, at der er et fald, og så får vi at vide, at det ved vi ikke alligevel. Det er bare ikke godt nok. Vi er simpelt hen nødt at få klarhed på det her område.
     Jeg skal prøve lige kort at tage en ting ad gangen. Der er jo fem små forslag her i vores forslag til elementer, der skulle være i en handlingsplan.
     Det er for det første: Hvorfor er det så afgørende, at vi får en afrapportering med resultater, som er lettilgængelig for gartnere og deres rådgivere? Jeg tror, jeg prøvede at illustrere det tydeligt, da jeg bemærkede til ministeren, at de jo skal vide, hvordan de undgår pesticidrester. Det er da meget enkelt. Vi taler jo ikke om, at vi skal lave et værk på størrelse med finansloven. Den der 100-siders-rapport var vi jo egentlig rimelig godt tilfredse med, mere forlanger vi ikke. Det er ikke noget, der koster en bondegård. Jeg vil bare sige til ministeren, at selvfølgelig skal de gartnere, som gerne vil overholde reglerne og vil nedbringe pesticidforbruget, da have mulighed for det.
     Så er der for det andet spørgsmålet om, hvorfor vi synes, det er så vigtigt at registrere fundene af pesticidrester, sådan at de kan spores tilbage til den enkelte avler. Ja, der er vi jo faktisk blevet inspireret af Det Økologiske Råd og gartnerne selv. De vil jo gerne have det. Så kan det godt være, at der er en dialog og alt muligt andet, vi har jo fået rodet lidt op i det her de sidste par måneder, og det er jeg da glad for, men jeg kan slet ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne gå ind for det element.
     Så er der for det tredje spørgsmålet om at fokusere indsatsen i Miljøstyrelsen. Det er sådan, at der bliver indsendt ansøgninger om nye pesticider. Vi ved godt, at pesticider er nødvendige. Vi kan være heldige, at nogle af de nye er mindre skadelige end de gamle. Det er der ikke nogen garanti for, det er jeg fuldstændig enig med SF i. Men det er da fuldstændig håbløst, at ansøgningerne ligger i store bunker ovre i Miljøstyrelsen, og at ambitionen fra regeringens side er, at bunkerne skal være væk inden udgangen af 2007. Vi skriver i dag den 19. maj 2006. Om halvandet år skal bunkerne være væk. Det er ærlig talt alt for uambitiøst.
     For det fjerde er der jo spørgsmålet om at sætte mål for registrering af behandlingshyppigheden, det er den måde, vi kigger på pesticidrester på, når vi kigger på landbrug. Det ville vi meget gerne gøre på gartneriet. Det her er jo igen et forsøg på bare at få et overblik over situationen, så vi ved, hvad det er, der sker derude, så vi ved, hvad det er, vi sætter tænderne i.
     Det kan vi så åbenbart heller ikke få. Jeg er godt klar over, at Kirsten Jensen-udvalget har sagt, at det var besværligt, men jeg synes ærlig talt, at man skulle tage at kigge på de svenske erfaringer og så prøve at se, om ikke vi kunne få et eller andet slags mål. Men jeg er glad for, at forbrugerministeren refererer miljøministeren for, at hun
i det mindste vil være parat til at kigge på nogle måltal af en eller anden art. Så vil jeg bare håbe, at det er noget, vi kan bruge i den her sammenhæng. Det femte og det sidste, jeg vil sige, er, hvorfor det er afgørende, at vi kræver klare mål for, hvornår frugt og grønt skal være helt fri for pesticidrester. Der vil jeg bare sige, at vi som Socialdemokrater altså ikke kan stå og sige, at det er i orden, at der er så og så mange pesticidrester om
10 år eller om 20 år eller om 30 år. Det afgørende må selvfølgelig være, at vi skal have fjernet de pesticidrester. Pesticidrester inden for grænseværdien er et nødvendigt onde, som vi må leve med, indtil vi f.eks. finder nogle bedre pesticider, for det kan godt lade sig gøre at finde nogle bedre pesticider. Jeg er sikker på, at den teknologiske udvikling vil hjælpe os hen ad vejen. Nu ved jeg, at Venstres ordfører var inde på, at der var sådan lidt halalhippie over det, og faner, der vajede tilbage
i 1970'erne. Men hvis ikke nogle gode folk tilbage i 1970'erne havde sagt, at vi ikke kun kan satse på olie, at vi er nødt til at kigge på vedvarende energi og vindmøller og alt muligt andet, så var vi aldrig nogen sinde rykket i den sag. Det er det samme, jeg mener vi skal her. Vi må tage alle de kemikalier, vi får i vores mad, alvorligt, og vi må have en ambition om, at de skal væk. Så jeg synes, det er klart. Det kan nok ikke blive i overmorgen. Om 5 år, 10 år, 20 år? Jeg er parat til at snakke om det. Det væsentligste er, at vi sætter os nogle ordentlige mål og sender nogle signaler ud i verden om, hvad det er, vi gerne vil.

     Det er jo netop sådan, at gartnerne faktisk har brug for det her. De danske gartnere har brug for at bevare troværdigheden omkring deres produkter. Det er jo den eneste måde, de kan overleve på. Jeg har faktisk heller ikke hørt dem protestere over de ting, som vi har stillet som forslag. Så vi taler altså om fem bittesmå skridt. Det er bestemt ikke revolutionerende, det er jeg faktisk enig med Enhedslistens ordfører i. Det her er da ikke revolutionerende, det er bare fem små skridt i den rigtige retning.
     Så samlet vil vi Socialdemokrater med de her fem retningslinjer sikre, at vi også fremover kan sætte tænderne
i dansk frugt og grønt uden at risikere at få udslet, eller at det får mere katastrofale konsekvenser, som vi simpelt hen ikke kender i dag. Vi har noget fantastisk frugt og grønt i Danmark, og det skal vi værne om. Vi mener faktisk, at vi med det her forslag kan være med til at fremtidssikre erhvervet i Danmark. Så jeg kan kun sige til både Venstre og De Konservative:
Skulle vi nu ikke komme op på hesten og så komme derudad og få flyttet det her område? Jeg glæder mig i hvert fald til udvalgsbehandlingen, og jeg synes, der tegner sig et billede her i Folketingssalen af, at vi kan nå frem til noget godt og noget konstruktivt, så vi ikke skal vente hundrede år og en sommer, før vi får gjort noget ved pesticidresterne i dansk frugt og grønt. Men tak for debatten og tak for indlæggene her en fredag eftermiddag.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.