Jeg vil sige tak for debatten. Jeg synes, at det har været meget positivt. Jeg undrer mig selvfølgelig over, at Venstre og De Konservative har så svært ved at støtte noget, som i mine øjne er så åbenlyst rigtigt, og især når man hører deres begrundelser for ikke at ville støtte det.
For situationen er jo den, at vi har stigning i allergier, vi har faldende fertilitet. Det bliver sværere og sværere for danskere og mennesker i det hele taget at få børn, og hvad angår mange af tingene, ved vi ikke hvorfor.
Der er stærk mistanke om, at det er kemikalier, pesticider, og hvad vi ellers omgiver os med i hverdagen, som har en indvirkning på det her. Derfor er det ikke ligegyldigt, om der er pesticidrester i den mad, vi spiser. Det er ikke ligegyldigt, og det bliver aldrig ligegyldigt.
Det kan godt være, at det for en lang række stoffers vedkommende ikke er bevist, at der er et problem. Men der mener jeg altså, at vi skal lade tvivlen komme forbrugerne til gode, vi må ikke bare slå os til tåls, som ministeren gør, med, at bare det er under grænseværdien, så er det alt sammen godt. Det er det ikke, og det ved vi ikke, og vi ved det måske først om 10 eller 20 år, og så er det for sent.
Jeg synes, vi skal slå fast: Vi vil ikke have pesticidrester i vores mad og slet ikke i dansk frugt og grønt. Danske gartnere står i en meget svær situation. Hvis forbrugerne mister tilliden til dem og til deres frugt og grønt, vil det være katastrofalt for erhvervet, og det er bestemt ikke en god situation, de i forvejen er i. Mange forbrugere har nemlig et ønske om at kunne sætte tænderne i et stykke god dansk frugt, og det vil vi Socialdemokrater gerne bidrage til, altså at dansk frugt og grønt er i en klasse for sig.
Vi ved godt, at stigningen, vi har set i pesticidresterne, kun er en lille stigning, og at stigningen ligger inden for grænseværdierne. Men det er selve tendensen, vi ser et stort problem i, og det skræmmer os faktisk. Det går den forkerte vej, og det er det skred, vi mener det er afgørende at der sættes en stopper for.
Vi synes ærlig talt, det er meget uambitiøst bare at klappe i hænderne, fordi vi holder os inden for grænseværdierne. Vi vil som De Radikale ikke være lige så tålmodige som De Konservative. Faktisk synes vi, at det er en rigtig god idé at være rastløs på det her område og kræve handling så hurtigt som muligt.
Der har været en masse diskussion om tallene i de seneste par måneder, og det, vi foreslår, er jo sådan set bare, at vi får styr på tallene. Først får vi at vide, at der er et fald, og så får vi at vide, at det ved vi ikke alligevel. Det er bare ikke godt nok. Vi er simpelt hen nødt at få klarhed på det her område.
Jeg skal prøve lige kort at tage en ting ad gangen. Der er jo fem små forslag her i vores forslag til elementer, der skulle være i en handlingsplan.
Det er for det første: Hvorfor er det så afgørende, at vi får en afrapportering med resultater, som er lettilgængelig for gartnere og deres rådgivere? Jeg tror, jeg prøvede at illustrere det tydeligt, da jeg bemærkede til ministeren, at de jo skal vide, hvordan de undgår pesticidrester. Det er da meget enkelt. Vi taler jo ikke om, at vi skal lave et værk på størrelse med finansloven. Den der 100-siders-rapport var vi jo egentlig rimelig godt tilfredse med, mere forlanger vi ikke. Det er ikke noget, der koster en bondegård. Jeg vil bare sige til ministeren, at selvfølgelig skal de gartnere, som gerne vil overholde reglerne og vil nedbringe pesticidforbruget, da have mulighed for det.
Så er der for det andet spørgsmålet om, hvorfor vi synes, det er så vigtigt at registrere fundene af pesticidrester, sådan at de kan spores tilbage til den enkelte avler. Ja, der er vi jo faktisk blevet inspireret af Det Økologiske Råd og gartnerne selv. De vil jo gerne have det. Så kan det godt være, at der er en dialog og alt muligt andet, vi har jo fået rodet lidt op i det her de sidste par måneder, og det er jeg da glad for, men jeg kan slet ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne gå ind for det element.
Så er der for det tredje spørgsmålet om at fokusere indsatsen i Miljøstyrelsen. Det er sådan, at der bliver indsendt ansøgninger om nye pesticider. Vi ved godt, at pesticider er nødvendige. Vi kan være heldige, at nogle af de nye er mindre skadelige end de gamle. Det er der ikke nogen garanti for, det er jeg fuldstændig enig med SF i. Men det er da fuldstændig håbløst, at ansøgningerne ligger i store bunker ovre i Miljøstyrelsen, og at ambitionen fra regeringens side er, at bunkerne skal være væk inden udgangen af 2007. Vi skriver i dag den 19. maj 2006. Om halvandet år skal bunkerne være væk. Det er ærlig talt alt for uambitiøst.
For det fjerde er der jo spørgsmålet om at sætte mål for registrering af behandlingshyppigheden, det er den måde, vi kigger på pesticidrester på, når vi kigger på landbrug. Det ville vi meget gerne gøre på gartneriet. Det her er jo igen et forsøg på bare at få et overblik over situationen, så vi ved, hvad det er, der sker derude, så vi ved, hvad det er, vi sætter tænderne i.
Det kan vi så åbenbart heller ikke få. Jeg er godt klar over, at Kirsten Jensen-udvalget har sagt, at det var besværligt, men jeg synes ærlig talt, at man skulle tage at kigge på de svenske erfaringer og så prøve at se, om ikke vi kunne få et eller andet slags mål. Men jeg er glad for, at forbrugerministeren refererer miljøministeren for, at hun
i det mindste vil være parat til at kigge på nogle måltal af en eller anden art. Så vil jeg bare håbe, at det er noget, vi kan bruge i den her sammenhæng. Det femte og det sidste, jeg vil sige, er, hvorfor det er afgørende, at vi kræver klare mål for, hvornår frugt og grønt skal være helt fri for pesticidrester. Der vil jeg bare sige, at vi som Socialdemokrater altså ikke kan stå og sige, at det er i orden, at der er så og så mange pesticidrester om
10 år eller om 20 år eller om 30 år. Det afgørende må selvfølgelig være, at vi skal have fjernet de pesticidrester. Pesticidrester inden for grænseværdien er et nødvendigt onde, som vi må leve med, indtil vi f.eks. finder nogle bedre pesticider, for det kan godt lade sig gøre at finde nogle bedre pesticider. Jeg er sikker på, at den teknologiske udvikling vil hjælpe os hen ad vejen. Nu ved jeg, at Venstres ordfører var inde på, at der var sådan lidt halalhippie over det, og faner, der vajede tilbage
i 1970'erne. Men hvis ikke nogle gode folk tilbage i 1970'erne havde sagt, at vi ikke kun kan satse på olie, at vi er nødt til at kigge på vedvarende energi og vindmøller og alt muligt andet, så var vi aldrig nogen sinde rykket i den sag. Det er det samme, jeg mener vi skal her. Vi må tage alle de kemikalier, vi får i vores mad, alvorligt, og vi må have en ambition om, at de skal væk. Så jeg synes, det er klart. Det kan nok ikke blive i overmorgen. Om 5 år, 10 år, 20 år? Jeg er parat til at snakke om det. Det væsentligste er, at vi sætter os nogle ordentlige mål og sender nogle signaler ud i verden om, hvad det er, vi gerne vil.
Det er jo netop sådan, at gartnerne faktisk har brug for det her. De danske gartnere har brug for at bevare troværdigheden omkring deres produkter. Det er jo den eneste måde, de kan overleve på. Jeg har faktisk heller ikke hørt dem protestere over de ting, som vi har stillet som forslag. Så vi taler altså om fem bittesmå skridt. Det er bestemt ikke revolutionerende, det er jeg faktisk enig med Enhedslistens ordfører i. Det her er da ikke revolutionerende, det er bare fem små skridt i den rigtige retning.
Så samlet vil vi Socialdemokrater med de her fem retningslinjer sikre, at vi også fremover kan sætte tænderne
i dansk frugt og grønt uden at risikere at få udslet, eller at det får mere katastrofale konsekvenser, som vi simpelt hen ikke kender i dag. Vi har noget fantastisk frugt og grønt i Danmark, og det skal vi værne om. Vi mener faktisk, at vi med det her forslag kan være med til at fremtidssikre erhvervet i Danmark. Så jeg kan kun sige til både Venstre og De Konservative:
Skulle vi nu ikke komme op på hesten og så komme derudad og få flyttet det her område? Jeg glæder mig i hvert fald til udvalgsbehandlingen, og jeg synes, der tegner sig et billede her i Folketingssalen af, at vi kan nå frem til noget godt og noget konstruktivt, så vi ikke skal vente hundrede år og en sommer, før vi får gjort noget ved pesticidresterne i dansk frugt og grønt. Men tak for debatten og tak for indlæggene her en fredag eftermiddag.