Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 58-64, 66-68,70 og 73 (Alm. del) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 6. april 2006.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Spørgsmål nr. 58-64, 66-68, 70 og 73 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 6. april 2006 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del)

 

Spørgsmål 58

 

Hvor mange domæner på internettet er blokerede af »børnepornofiltret«, og hvor mange af disse domæner er danske?

 

Spørgsmål 59

 

I hvilke lande er de blokerede domæner placerede?

 

Spørgsmål 60

 

Hvor mange af de blokerede domæner er blokerede alene på dansk initiativ, og hvor mange er blokerede på baggrund af et ikke-dansk initiativ?

 

Spørgsmål 61

 

Hvor stor en andel af de sider, der er blokerede på dansk initiativ, er alene blokerede på grundlag af sider, der kun er tilgængelige mod betaling, og forestår Rigspolitiet kontrollen af siderne i sådanne tilfælde?

 

Spørgsmål 62

 

Hvilke juridiske muligheder er der for at få en blokering af et domæne fjernet i tilfælde, hvor blokeringen er foretaget på et fejlagtigt grundlag?

 

Spørgsmål 63

 

Hvordan sikrer myndighederne sig, at blokeringen fjernes, hvis det indhold, der har udløst en blokering, fjernes?

 

Spørgsmål 64

 

Vil ministeren redegøre for, hvordan aldersbestemmelsen foretages?

 

Spørgsmål 66

 

Hvor mange domæner, der har været blokerede, har senere fået ophævet blokeringen, og efter hvilken procedure er dette sket?

 

 

 

 

Spørgsmål 67

 

Er det i overensstemmelse med dansk retspleje, at beslutningen om at blokere børnepornosider omfattende hele Danmark ikke træffes af domstolene men af virksomheder (internetudbyderne) på grundlag af Rigspolitiets oplysninger?

 

Spørgsmål 68

 

Hvilken lovhjemmel gør det muligt for Rigspolitiet at indgå samarbejdsaftaler, der uden domstolenes medvirken forhindrer adgangen til børneporno via internettet?

 

Spørgsmål 70

 

I hvor mange tilfælde har danske myndigheder medvirket til, at de ansvarlige for de blokerede sider på internettet er blevet retsforfulgt enten i Danmark eller i udlandet eftersøgt igennem Interpol, og hvor mange domme er der faldet i sådanne sager?

 

Spørgsmål 73

 

Hvilke retlige muligheder har borgerne, herunder pressen, for at klage over at blive nægtet adgang til specifikke domæner, når et domæne er på Rigspolitiets lister over blokerede domæner?

 

Svar:

 

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Rigspolitichefen via Justitsministeriet. Rigspolitichefen udtaler, at:

 

”Rigspolitichefens IT-efterforskningssektion er i besiddelse af oplysninger om ca. 3.800 domæner og subdomæner, som sektionen finder kan indeholde materiale, det efter straffelovens § 235 er strafbart at udbrede, besidde eller mod vederlag at gøre sig bekendt med. Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre de pågældende domæner og subdomæners nationalitet eller geografiske placering, men der er i alle tilfælde tale om domæner eller subdomæner, som principielt er frit tilgængelige for alle internetbrugere.

 

Rigspolitichefen har indgået samarbejdsaftaler med en række internet-udbydere i bestræbelserne på i videst muligt omfang at søge at forhindre adgangen via internettet til børnepornografisk materiale, som det efter straffelovens § 235 vil kunne være strafbart at udbrede, besidde eller mod vederlag at gøre sig bekendt med.

 

Som led i samarbejdet med internet-udbyderne videregiver Rigspolitichefens IT-efterforskningssektion løbende - og på grundlag af de konkrete samarbejdsaftaler - oplysninger til internet-udbyderne om internet-adresser, som Rigspolitichefens IT-efterforskningssektion finder kan indeholde materiale, det efter straffelovens § 235 er strafbart at udbrede, besidde eller mod vederlag at gøre sig bekendt med. Samtidig med videregivelsen af oplysninger opfordres internet-udbyderne til at blokere adgangen til de relevante internet-adresser. Rigspolitichefens IT-efterforsknings-sektion underretter i øvrigt løbende internet-udbyderne om ændringer i forhold til de oplysninger m.v., som tidligere er videregivet til internet-udbyderne.

 

Det fremgår udtrykkeligt af de samarbejdsaftaler, som Rigspolitichefen har indgået med internet-udbyderne, at den enkelte internet-udbyder er bekendt med, at afgørelsen af, hvorvidt der konkret vil være tale om strafbare forhold, henhører under domstolene, og at eventuel beslutning om at indlede strafferetlig efterforskning og retsforfølgning træffes af politi og anklagemyndighed efter retsplejelovens regler. Beslutning om iværksættelse af efterforskning og retsforfølgning træffes i øvrigt uafhængigt af videregivelsen af oplysninger til internet-udbyderne.

 

Endvidere fremgår det udtrykkeligt af samarbejdsaftalerne, at beslutningen om på grundlag af oplysningerne fra Rigspolitichefens IT-efterforskningssektion at blokere for adgangen til visse internet-adresser og om den tekniske gennemførelse heraf træffes af den enkelte internet-udbyder i overensstemmelse med dennes forretningsbetingelser.

 

I forbindelse med blokeringen af adgangen til bestemte internet-adresser på grundlag af oplysninger fra Rigspolitichefens IT-efterforskningssektion kan internet-udbyderne anvende en såkaldt stop-side. Indholdet af denne stop-side er nærmere fastlagt i samarbejdsaftalen mellem Rigspolitichefen og den enkelte internet-udbyder.

Den aftalte stop-side redegør bl.a. for indholdet af straffelovens § 235. Herudover anføres det på stop-siden, at Rigspolitichefens IT-efterforskningssektion har underrettet internet-udbyderen om, at den relevante internet-side kan indeholde materiale, der vil kunne anses for børnepornografisk, og at internet-udbyderen derfor efter opfordring fra Rigspolitichefens IT-efterforskningssektion har valgt at blokere adgangen til internet-siden. Desuden fremgår det, at der kan rettes henvendelse til internet-udbyderen, hvis man har indvendinger imod, at adgangen til internet-siden er blokeret.

 

De oplysninger om internet-adresser, der kan indeholde børnepornografisk materiale, som Rigspolitichefens IT-efterforskningssektion videregiver til internet-udbyderne på grundlag af de indgåede samarbejdsaftaler, er tilvejebragt som led i IT-efterforskningssektionens bistand til efterforskningen af forbrydelser på internettet, herunder sektionens samarbejde med tilsvarende udenlandske politimyndigheder, og på grundlag af de henvendelser om børnepornografisk materiale på internettet, som IT-efterforskningssektionen løbende modtager fra bl.a. Red Barnet.

 

Indholdet af internet-sider kan naturligvis ændres. Blokeringen af adgangen til visse internet-sider revurderes derfor løbende på grundlag af konkrete henvendelser til internet-udbyderne og de oplysninger, som i øvrigt tilgår Rigspolitichefens IT-efterforskningssektion.

 

Det bemærkes afslutningsvis, at den ordning, der er etableret på grundlag af de konkrete samarbejdsaftaler, er inspireret af tilsvarende ordninger i en række andre lande, herunder Sverige og Storbritannien.”

 

Jeg kan henholde mig til det oplyste.