Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
|
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 57 (Alm. del - bilag 156 og 165) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 30. marts 2006.
Helge Sander
Spørgsmål nr. 57 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 30. marts 2006 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del - bilag 156 og 165).
Vil ministeren kommentere henvendelserne fra Teknologirådet, jf. alm. del - bilag 156 og 165, og herunder særligt redegøre for sin holdning til Teknologirådets ønske om en opprioritering af Teknologirådets bevilling?
Svar:
Teknologirådet er en vigtig brik i det samlede forsknings- og innovationssystem. I den forbindelse skal man være opmærksom på grænsefladerne mellem Teknologirådet og organerne i det forskningsrådgivende system, herunder i særdeleshed Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation.
En række af de opgaver vedrørende for eksempel rådgivning og innovation, som Teknologirådet ønsker at opprioritere, grænser således op til nogle af aktiviteterne i disse organer.
På den baggrund anser jeg det nuværende bevillingsniveau for at være passende, idet dette giver mulighed for at videreføre en række af rådets nuværende værdifulde aktiviteter som for eksempel folketingshøringer.