Udvalget for Videnskab og Teknologi 2005-06
UVT Alm.del
Offentligt
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
Udvalget for Videnskab og TeknologiFolketingetChristiansborg1240 København K
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 50 (Alm. del - bilag)stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 14. marts.
Ministeriet for Videnskab,
Med venlig hilsen
Teknologi og UdviklingBredgade 431260 København K
Helge Sander
TelefonTelefaxE-postNetstedCVR-nr.
Dok-id. 427240
Spørgsmål nr. 50 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 14.marts til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del - bilag).
Spørgsmål 50Vil ministeren tilsende udvalget en opgørelse over OECD-landenes udgifterfordelt på offentlige og private finansieringskilder pr. universitetsstuderende(bachelor- og kandidatuddannelser)?Svar:OECD-landenes udgifter til uddannelse pr. studerende offentliggøres ipublikationenEducation at a Glance 2005.Udgiften pr. studerende/elev angivespå tre forskellige uddannelsesniveauer: Folkeskole, ungdomsuddannelse ogvideregående uddannelse.Videregående uddannelse defineres som uddannelse efter gymnasieniveau, derhar en varighed på minimum 2 år. I Danmark hører LVU, MVU og KVU såledestil videregående uddannelse.Det er ikke muligt at opdele videregående uddannelse i underkategorier. Det erderfor ikke muligt at se udgiften pr. universitetsstuderende på hhv. bachelor- ogkandidatniveau.Tabel 1 viser den samlede udgift (både privat og offentlig) pr. studerende tilvideregående uddannelse i OECD-landene i år 2002. Udgifterne er eksklusivuddannelsesstøtte.I publikationenEducation at a Glance 2005opdeles udgiften pr. studerende tilvideregående uddannelse ikke efter finansieringskilde, dvs. henholdsvis offentligog privat.Derimod opdeles udgiften til videregående uddannelse i pct. af BNP efterfinansieringskilde.Tabel 2 viser udgiften til videregående uddannelse i pct. af BNP opdelt påhenholdsvis offentlig og privat finansiering. Udgifterne er eksklusivuddannelsesstøtte.
Tabel 1. Udgift pr. studerende til videregående uddannelse 2002 ($, PPP1)InklusivEksklusiv2forskningforskningLandSchweiz23.714-USA20.54518.574Sverige15.7157.832Danmark15.18311.604Norge13.739-Holland13.1017.977Østrig12.4487.781Australien12.4168.816Belgien12.0198.302England11.8228.966Finland11.7687.332Japan11.716-Tyskland10.9996.617Irland9.8097.721Frankrig9.2767.302Italien8.636-Island8.251-Ungarn8.2056.498Spanien8.0206.030Portugal6.9604.693Tjekkiet6.2364.963Mexico6.0745.298Korea6.047-Polen4.8344.204Slovakiet4.7564.407Grækenland4.7314.372Tyrkiet-4.267OECD gennemsnit10.6557.299Note:OECD opgør altid udgifter i US$. Omregningskursen er justeret efter den reelle købekrafti de enkelte lande (købekraftsparitet eller PPP).2Canada, Luxemburg og New Zealand indgår ikke i denne statistik.Kilde: Education at a Glance 2005, table B1.1.1
Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling
2
Tabel 2. Udgift til videregående uddannelse i procent af BNP fordelt påfinansieringskildeOffentligPrivatI altLand1USA1,21,42,6Korea0,31,92,2Danmark1,9-1,9Sverige1,60,21,8Finland1,7-1,7Polen1,10,51,6Australien0,80,81,6Norge1,40,11,5New Zealand0,90,61,52Schweiz1,4-1,4Mexico1,00,41,4Ungarn1,00,31,3Spanien1,00,31,3Irland1,10,21,3Holland1,00,31,3Belgien1,20,11,3Grækenland1,2-1,2Østrig1,1-1,1Tyskland1,00,11,1Tyrkiet1,00,11,1Frankrig1,00,11,1England0,80,31,1Portugal0,90,11,0Japan0,40,61,0Italien0,80,21,0Island1,0-1,0Tjekkiet0,80,10,9Slovakiet0,70,10,8OECD gennemsnit1,10,31,4Note:Canada og Luxemburg.2Schweiz har ikke angivet private udgifter i pct. af BNP.Kilde: Education at a Glance 2005, table B2.1.b.1
Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling
3
