Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post vtu@vtu.dk Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 401847 Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 4 og 5 (Alm. del) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 28. november 2005. Med venlig hilsen Helge Sander
Spørgsmål nr. 4 og 5 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 28. november 2005 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del) Spørgsmål 5 I forlængelse af samrådet i Videnskabsudvalget den 23. november vedrørende samrådsspørgsmål D   -F bedes ministeren oplyse, om RUC uden problemer kunne have opkrævet gebyrer fra udenlandske studerende under Åbent Universitet? Svar: Statsanerkendte uddannelser kan udbydes på heltid eller deltid. Hvis studerende optages på en statsa nerkendt heltidsuddannelse, der udløser taxametertilskud til fuld dækning af uddannelsen, kan der ikke opkræves deltagerbetaling. Hvis de studerende optages på en deltidsuddannelse, der udløser delvist taxametertilskud, skal der opkræves delvis deltagerbe  taling, som skal dække de resterende omkostninger. Universitetet skal udarbejde et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetaling. Deltagerbetalingen og det delvise tilskud må indtil den 1. august 2006 ikke samlet overstige omkostningerne . En uddannelse kan udbydes som deltidsuddannelse, hvis den følger reglerne i deltidsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 560 af 19. juni 2003). En af forudsætningerne heri er, at uddannelsen skal tilrettelægges på deltid, sådan at uddannelsen kan følges a f personer med fuldtidsarbejde. Uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsuddannelse i op til et år. RUC kunne derfor ikke uden videre have udbudt de pågældende uddannelser som deltidsuddannelser. Endelig kan universitetet udbyde uddannelser, der ikke er statsanerkendte. Her skal universitetet opkræve fuld deltagerbetaling fra de studerende efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Det gælder, uanset om de studerende kommer fra Danmark eller udlandet.