Udvalget for Videnskab og Teknologi

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

 

Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 44 (Alm. del) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 1. marts 2006.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 


Spørgsmål nr. 44 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 1. marts 2006 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del)

 


 

Spørgsmål 44

Kan ministeren bekræfte, at Danmarks Pædagogiske Universitets (DPU) udkast til udviklingskontrakt, er i modstrid med ministeriets retningslinjer, når den kaldes ”en forandringskontrakt” og kun i meget kortfattet form (halvanden linje) beskriver universitetets generelle virke?

 

Svar:

DPU har netop indsendt et endeligt udkast til udviklingskontrakt for 2006-2008 til ministeriet. Af udkastet fremgår det, at DPU’s ambition er at gøre universitetet førende nationalt og internationalt inden for forskning, uddannelse, formidling og udveksling af viden inden for pædagogik, læring og kompetenceudvikling. Det fremgår, at DPU i kontraktperioden vil gøre en særlig indsats inden for fokusområderne evidensbasering af pædagogisk viden, daginstitutioner og folkeskolen, erhvervsuddannelser, voksen- og efteruddannelse samt videregående uddannelser. Jeg kan dertil oplyse, at det foreliggende udkast har et omfang af ca. otte sider, samt at ordet ”forandringskontrakt” ikke indgår i udkastet.

 

Når kontrakten er underskrevet af begge parter, vil den blive offentliggjort på DPU’s hjemmeside.