Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 38 (Alm. del) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 17. februar.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Spørgsmål nr. 38 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 17. februar til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del)

 

Spørgsmål 38

 

Hvilke muligheder har myndigheder og domstole i dag for at pålægge internetudbydere at lukke for adgangen til hjemmesider.

 

Svar:

 

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der oplyser, at:

 

”Der er ikke på Justitsministeriets område særlige regler, hvorefter internetudbydere kan pålægges at lukke for adgangen til hjemmesider.

 

De almindelige regler i retsplejeloven vil imidlertid kunne finde anvendelse, herunder reglerne om foreløbige retsmidler inden for og uden for strafferetsplejen.

 

Genstande, som en mistænkt har rådighed over, kan efter reglerne i retsplejelovens kapitel 74 beslaglægges, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres, jf. retsplejelovens § 802, stk. 1. Som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, kan der efter retsplejelovens § 803, stk. 1, også beslaglægges genstande, som en ikke-mistænkt person har rådighed over, hvis der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som f.eks. bevis eller bør konfiskeres.

 

Beslaglæggelse efter de nævnte bestemmelser kan kun ske, hvis indgrebet ikke står i misforhold til sagens betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan antages at medføre, og indgrebets øjemed ikke kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, herunder ved sikkerhedsstillelse, jf. retsplejelovens § 805, stk. 1 og 2.

 

Som udgangspunkt træffes afgørelsen om beslaglæggelse af retten, jf. retsplejelovens § 806, stk. 2. Politiet kan imidlertid i tilfælde, hvor indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, træffe beslutning herom, jf. lovens § 806, stk. 3. I disse tilfælde skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, hvis den, som indgrebet er rettet imod, anmoder om det. Retten afgør i sÃ¥ fald ved kendelse, om indgrebet kan godkendes.   

 

I relation til muligheden for at anvende foreløbige retsmidler uden for strafferetsplejen kan Justitsministeriet oplyse, at retsplejeloven i §§ 641-652 indeholder bestemmelser om fogedforbud, der kan anvendes for at forhindre eller bringe en retsstridig adfærd til ophør. Det følger heraf, at fogedretten kan pålægge private mv. at undlade handlinger, som strider mod rekvirentens ret. Fogedretten kan i forbindelse med et forbud pålægge rekvisitus at foretage enkeltstående handlinger for at gennemføre forbuddet.

 

Det er en betingelse for at kunne nedlægge fogedforbud, at det godtgøres eller sandsynliggøres, 1) at de handlinger, der søges forbudt, strider mod rekvirentens ret, 2) at rekvisitus vil foretage de handlinger, som søges forbudt, og 3) at formålet vil forspildes, hvis rekvirenten henvises til at gøre sin ret gældende ved almindelig rettergang. Det er strafbart forsætligt at overtræde et fogedforbud.

 

Et fogedforbud er et foreløbigt retsmiddel. Rekvirenten skal således inden 2 uger efter forbuddet anlægge retssag om kravet, medmindre rekvisitus giver afkald på dette.”

 

Jeg kan henholde mig til det oplyste.