Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 388972 Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1 (Alm. del) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 12. oktober 2005. Med venlig hilsen Helge Sande r
Spørgsmål nr. 1 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 12. oktober 2005 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del) Spørgsmål 1 Vil ministeren redegøre for Roskilde Universitetscenters betalingsordning for udenlandske studerende, for ministeriets initiativer i sagen samt for hvornår det forventes, at Kammeradvokatens responsum i sagen kan tilsendes udvalget? Svar: Ministeriet blev ultimo juli 2005 bekendt med, at Roskilde Universitetscenter (RUC) har indført en beta lingsordning for studerende fra lande uden for EU og EØS. Som følge heraf bad ministeriet ved brev af 4. august 2005 RUC om en redegørelse i sagen. Ministeriet modtog en redegørelse fra RUC den 5. august 2005. Det fremgår af redegørelsen, at universitetet   har etableret et uddannelsestilbud, hvor undervisningssproget er engelsk. Uddannelsen er en ordinær heltidsuddannelse, som er dækket af taxametertilskud. Fra studerende fra lande uden for EU og EØS opkræves betaling som betingelse for optagelse på den engelsksprogede uddannelse. Betalingen skal dække en række ydelser, for eksempel afprøvning af faglige forudsætninger hos udenlandske ansøgere, introduktionskurser og udarbejdelse af særligt kursusmateriale. Universitetet har optaget studerende efter betalingsordningen i 2004 og 2005. Universitetet har ifølge redegørelsen i 2005 opkrævet betaling for optagelse af 129 studerende fra lande uden for EU og EØS (heraf 77 fra Kina) på en bacheloruddannelse og 133 (heraf 39 fra Kina) på en kandidatuddannelse. Prisen for en bacheloruddannelse er mellem 9.000 og 10.000 euro, mens prisen for en kandidatuddannelse er mellem 11.000 og 13.500 euro. Det er universitetets opfattelse, at reglerne om indtægtsdækket virksomhed giver den fornødne hjemmel til, at universitetet  kan opkræve betaling som beskrevet, da betalingen ikke dækker den ordinære uddannelse, men en række tillægsydelser. På baggrund af oplysningerne i redegørelsen vurderede ministeriet, at det på det foreliggende grundlag måtte konstateres, at der ikke var  hjemmel til at opkræve en del af den betaling, RUC havde opkrævet. Dette blev meddelt til RUC den 11. august 2005, hvor vi bl.a. skrev: ”Ifølge universitetslovens § 26, stk. 2, kan universitetet opkræve betaling fra studerende for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, hvor uddannelsen ikke udløser taxametertilskud. Bestemmelsen er ændret med virkning fra den 1. august 2006, hvorefter universitetet skal opkræve betaling, i det omfang taxametertilskuddet afskæres.
2 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Taxametertilskuddet er ikke afskåret for ordinær heltidsuddannelse, og der er derfor ikke hjemmel til at opkræve betaling herfor. Derimod kan universitetet med hjemmel i universitetslovens § 20, stk. 3, drive indtægtsdækket virksomhed efter reglerne i bu dgetvejledning 2001, pkt. 2.6.6. Dette forudsætter dog, at de ydelser, der kræves betaling for, er omfattet af reglerne om, hvornår man uden lovhjemmel kan opkræve gebyr. Det vil sige, at der skal være tale om tillægsydelser adskilt fra den ordinære uddann else, og at ydelsen skal fremstå som et frivilligt tilbud til den enkelte. Budgetvejledningen opregner en række betingelser, herunder at universitetet skal kunne adskille den produktion af varer eller tjenesteydelser, der søges udført med indtægtsdækning, fra universitetets øvrige opgaver. Det er universitetets opfattelse, at reglerne om indtægtsdækket virksomhed giver den fornødne hjemmel til, at universitetet kan opkræve betaling som beskrevet, da betalingen ikke dækker den ordinære uddannelse, men en r ække tillægsydelser. Ministeriet er enig i, at visse dele af de ydelser der, ifølge den redegørelse ministeriet har fået fra universitetet, er opkrævet betaling for, kan udbydes efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, under forudsætning af at gebyrre glerne og budgetvejledningens betingelser er opfyldt. Som universitetets praksis er beskrevet i redegørelsen, synes det ikke at være fremstået med tilstrækkelig tydelighed, at der var tale om et frivilligt tilbud til den enkelte. Det synes heller ikke muligt at udskille en række af tillægsydelserne fra den ordinære uddannelse. Det er derfor ministeriets opfattelse, at gebyrreglerne og budgetvejledningens regler ikke er fulgt. De tillægsydelser, der ikke klart kan udskilles, må betragtes som en del af den ordinære uddannelse, og der kan følgelig ikke opkræves betaling. Ministeriet finder således, at det på det foreliggende grundlag må konstateres, at der ikke har været hjemmel til at opkræve den del af betalingen, der ikke kan udskilles fra den ordinære udd  annelse.” Med henblik på at vurdere om en del af de ydelser, universitetet har søgt dækket ved betaling, lovligt ville kunne udbydes som indtægtsdækket virksomhed, bad ministeriet samtidigt om en specifik opregning af de ydelser, RUC har krævet betaling for samt prisen for den enkelte ydelse. Endelig bad ministeriet universitetet om øjeblikkeligt at suspendere al aktivitet med henblik på optagelse af yderligere betalende udenlandske studerende samt at ændre universitetets hjemmesides oplysninger om den påg ældende praksis. RUC meddelte straks efter modtagelsen af ministeriets brev, at universitetet ikke ville kunne aflevere de ønskede oplysninger inden for den fastsatte frist. Derfor aftaltes der et teknikermøde den 15. august 2005 i ministeriet i stedet fo r. På mødet redegjorde RUC yderligere for betalingsordningen. RUC bekræftede, at studerende fra lande uden for EU og EØS kun kan blive optaget på uddannelsen, hvis de betaler for tillægsydelserne, mens danskere og EU  -borgere får tillægsydelserne gratis. RU  C uddelte et eksempel på et budget vedrørende optag
3 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling af udenlandske studerende på henholdsvis en basisuddannelse og en kandidatuddannelse samt et eksempel på et optagelsesbrev. Ifølge optagelsesbrevet erlægges betalingen for ”the degree programme”. Betaling skal ske forud for indskrivningen ved RUC. Ved brev af 2. september 2005 sendte ministeriet et brev til RUC med en kort gengivelse af ministeriets opfattelse af sagens faktiske omstændigheder. RUC var med undtagelse af enkelte præciseringer enig i fremst  illingen. Ministeriet fandt herefter, at sagen var tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne tages endelig stilling til hjemmelsspørgsmålet. Ministeriets vurdering er fortsat, at RUC ikke har haft hjemmel til at opkræve betaling efter den etablerede ordning, når ordningen vurderes i sin helhed. Med henblik på at få afklaret en række følgespørgsmål, herunder spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling, har ministeriet taget kontakt til Kammeradvokaten. Dette blev RUC orienteret om ved mail af 6. oktober 2005. Ministeriet har i dag modtaget Kammeradvokatens vurdering af sagen. Vurderingen vedlægges til orientering.