Dato:	2. juni 2006
	Kontor:	Visum, Udsendelser og Humanitære Sager
	J.nr.:	2006/4111-229
	Sagsbeh.:	JPC
	Fil-navn:	Besvarelse

Besvarelse af spørgsmål nr. 99 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 3. maj 2006 (UUI alm. del – spørgsmål nr. 99.

 

Spørgsmål:

”Hvordan kan man give afslag på asyl til serbere og roma’er fra Kosovo, når FN (UNMIK) ikke mener, at det er sikkert for disse flygtningegrupper at vende hjem – grundet deres etnicitet?”

Svar:

Afgørelser om asyl til etniske serbere og roma’er træffes af Udlændingestyrelsen med klageadgang til Flygtningenævnet.

 

Jeg har derimod ikke kompetence i asylsager.

 

Generelt kan jeg oplyse, at det følger af udlændingelovens § 7, stk. 1, at der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis hun/han er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (konventionsstatus). Ifølge flygtningekonventionen omfatter flygtningebegrebet personer, som nærer en velbegrundet frygt for at blive forfulgt pga. race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en social gruppe eller politiske anskuelser.

Dertil kommer, at der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis vedkommende ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus).

Afgørelse herom træffes efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte sag, hvorved der foretages en vurdering af, om den enkelte asylansøger vil være i en reel risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til sit hjemland.

 

Oplysninger fra FN, herunder UNMIK, indgår i Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets baggrundsmateriale, der anvendes i forbindelse med afgørelse af asylsager. Baggrundsmaterialet kan findes på Flygtningenævnets hjemmeside www.fln.dk.

 

Flygtningenævnet har i forhold til bl.a. etniske romaer og etniske serbere fra Kosovo bl.a. anført i begrundelser for nævnets afgørelser, at det forhold, at UNHCR og UNMIK fraråder tvangsmæssige udsendelser af visse befolkningsgrupper, ikke i sig selv kan føre til, at de pågældende meddeles asyl i Danmark.