Dato:

18. maj 2006

Kontor:

Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret

J.nr.:

2006/4111-225

Sagsbeh.:

hkc

Fil-navn:

IU 92 besvarelse

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 92 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 13. april 2006 (Alm. Del).

 

Spørgsmål:

”Vil ministeren forklare, hvilken interesse den danske stat har i, at en herboende irakisk asylansøger, som har fået afslag på asyl, skal tage til Irak for at søge om familiesammenføring, når han og hans herboende danske kone opfylder alle regler for at få familiesammenføring, og i den sammenhæng forholde sig til, om der er proportionalitet i udlændingemyndighedernes afgørelse?”

Svar:

Det fremgår af min besvarelse af 27. april 2006 af spørgsmål nr. S 4026, at ansøgninger om ægtefællesammenføring fra irakiske statsborgere til en herboende ikke-irakisk ægtefælle, der enten er dansk statsborger eller en i Danmark fastboende udlænding, der har opnået en væsentlig tilknytning til Danmark, for tiden som udgangspunkt tillades indgivet her i landet.

 

Det er ikke alle ansøgninger om ægtefællesammenføring fra irakiske statsborgere, som vil blive tilladt indgivet her i landet. Således vil en ansøgning fra en irakisk statsborger, som er udvist ved dom, blive afvist, da en udvist har indrejseforbud, og derfor ikke kan gives opholdstilladelse. Ansøgninger fra irakiske statsborgere, som allerede har fået realitetsbehandlet deres ansøgning om ægtefællesammenføring og har fået fastsat en udrejsefrist, vil ligeledes få afvist en ansøgning, da deres forhold for nyligt er blevet vurderet.

 

De hensyn, der ligger til grund for denne midlertidige praksis om irakiske statsborgeres mulighed for at indgive ansøgning om ægtefællesammenføring her i landet, svarer til de hensyn, der ligger til grund for ministeriets notat af 15. december 2004 om ændring af praksis for indgivelse af ansøgning om ægtefællesammenføring her i landet, nemlig respekten for Danmarks internationale forpligtelser. Det fremgår af notatet, at en ansøgning om ægtefællesammenføring vil kunne indgives her i landet, når den herboende ægtefælle er flygtning, når den herboende ægtefælle og ansøgeren har fællesbørn, der opholder sig her i landet og ansøgeren skal udrejse til et land uden for Europa, samt når det efter en konkret vurdering antages, at det vil være uproportionalt at kræve, at ansøgeren rejser hjem for at indgive ansøgningen, f.eks. fordi det er åbenbart, at der i den konkrete sag vil blive givet tilladelse til ægtefællesammenføring.

 

Jeg skal endvidere henvise til min besvarelse af 7. marts 2006 af spørgsmål nr. S 1745, hvor jeg under henvisning til den særlige sårbare sikkerhedsmæssige situation for udenlandske statsborgere i Irak meddelte, at det med stor styrke taler for, at der for tiden – såfremt der er tale om et familieliv, som Danmark er forpligtet til at beskytte i medfør af EMRK – vil blive givet tilladelse til familiesammenføring, således at de sædvanlige betingelser herfor vil blive fraveget.

 

Som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. S 1745, er der ikke en absolut adgang til at fravige de sædvanlige betingelser for ægtefællesammenføring. Fravigelse af de sædvanlige betingelser for familiesammenføring mellem ægtefæller/samlevende vil ikke være aktuel, når ægteskabet/det faste samliv ikke kan anses for godtgjort, når ægteskabet ikke er retsgyldigt, når der er tale om et proformaægteskab, når samlivet på fælles bopæl er ophørt, eller når ægtefællerne er skilt. I sådanne tilfælde foreligger der ikke et beskyttelsesværdigt familieliv.

 

Hvis familielivet har en meget ringe tilknytning til Danmark, hvis det anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters eget ønske, eller hvis den herboende ægtefælle inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen er dømt for vold mod en tidligere ægtefælle eller samlever, skal der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt hensynet til familiens enhed i disse situationer har en sådan vægt, at Danmark er forpligtet til at muliggøre udøvelsen af familielivet her i landet, hvis der foreligger uoverstigelige og åbenbare hindringer for udøvelse af familielivet i Irak.

 

Den 15. maj 2006 har ministeriet offentliggjort en meddelelse på ministeriets hjemmeside, hvor man kan læse om irakiske statsborgeres mulighed for indgivelse af ansøgning om ægtefællesammenføring her i landet.