Dato:	8. maj 2006
	Kontor:	Udlændingelovskontoret
	J.nr.:	2006/4011-167
	Sagsbeh.:	LEJ

Besvarelse af spørgsmål nr. 81 stillet af Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 5. april 2006 (alm. del).

 

Spørgsmål:

”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål Q oplyse, hvilke kriterier Rigspolitiet lægger til grund ved vurderingen af, om det må anses som udsigtsløst at udsende en afvist asylansøger?”

Svar:

Der kan gives opholdstilladelse til en afvist asylansøger, hvis det efter udsendelsesbestræbelser i mindst 18 måneder fortsat må anses for udsigtsløst at udsende den pågældende, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 2. Det er en forudsætning for at give opholdstilladelse på dette grundlag, at den pågældende udlænding har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder. Denne betingelse gælder, uanset om udsendelse ikke er mulig af andre grunde end den pågældende udlændings manglende medvirken.

 

I cirkulæreskrivelse nr. 123 af 13. juli 2000 er der fastsat retningslinjer for Rigspolitiets forelæggelse for Udlændingestyrelsen af sager om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer.

 

Rigspolitiet forelægger med henvisning hertil alle verserende udsendelsessager for Udlændingestyrelsen, når der er forløbet 18 måneder fra udløbet af den fastsatte udrejsefrist. Ved forelæggelsen vedlægges relevante kopier fra udsendelsessagen til belysning af de iværksatte udsendelsesbestræbelser.

 

Det oplyses endvidere, om udlændingen medvirker til udrejsen eller ej og – i bekræftende fald – fra hvilket tidspunkt/i hvilke perioder, ligesom det kort anføres, hvad udsendelsen af udlændingen beror på.  Endelig indeholder forelæggelsen en vurdering af udsendelsesmulighederne, herunder om tidsperspektivet, der understøttes af en intern plan for den fortsatte behandling af sagen.

 

Rigspolitiet bygger sin vurdering af udsendelsesmulighederne på de undersøgelser, som er foretaget i sagen, og på oplysninger om og erfaringer med mulighederne for at skabe forudsætningerne for udsendelse til det land, som udlændingen skal udsendes til.

 

Undersøgelser i sagen går bl.a. ud på at få fastlagt udlændingens identitet og nationalitet. Det er i den forbindelse Rigspolitiets erfaring, at en hel del af de afviste asylansøgere, som oplyser at ville medvirke til udsendelsen, har afgivet urigtige oplysninger om deres identitet og/eller nationalitet.

 

I disse tilfælde har udlændingen således ikke medvirket til udsendelsen, og det må anses for udsigtsløst at udsende den uidentificerede udlænding til det land, som udlændingemyndighederne (Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet) har bestemt.

 

Har en afvist asylansøger afgivet rigtige og fyldestgørende oplysninger om sin identitet og nationalitet, vil dette normalt kunne verificeres af hjemlandets myndigheder, og udsendelse vil normalt kunne finde sted.

 

I tilfælde, hvor hjemlandets myndigheder på trods heraf – af andre grunde – nægter at give udlændingen indrejsetilladelse, kan det komme på tale, at Udlændingestyrelsen meddeler udlændingen opholdstilladelse som udsendelseshindret.

 

Rigspolitiet vurderer altid konkret, om en udsendelse må anses for udsigtsløs. Udsendelse må f.eks. anses for udsigtsløs i sager med blandede ægteskaber, hvor der ikke kan skabes mulighed for, at ægteparret eller en familie kan indrejse samlet i et bestemt land og i sager med statsløse, hvor intet land vil give indrejsetilladelse.

 

Er udsendelsessagen fortsat verserende efter 36/54/72 måneder, forelægger Rigspolitiet på ny sagen for Udlændingestyrelsen.