Dato:	13. november 2006
	Kontor:	Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret
	J.nr.:	2005/4011-157
	Sagsbeh.:	LHA
	Fil-navn:	UUI8

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 8 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 27. oktober 2005 (alm. del).

 

Spørgsmål:

”Hvad er årsagen til, at ægteparret omtalt i sag nr. 2 i Institut for Menneskerettigheders rapport ”Hvidbog om ægtefællesammenføring i Danmark” ikke kan få familiesammenføring. Den herboende kom hertil som 21-årig og er nu 49 år?”

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af udvalgets spørgsmål nr. 6 stillet til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 27. oktober 2005 har en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udarbejdet et notat om Institut for Menneskerettigheders Hvidbog om ægtefællesammenføring. I notatet behandles det retlige grundlag for Institut for Menneskerettigheders konklusioner samt de påstående krænkelsessager.

 

Om den i spørgsmålet omtalte sag nr. 2 fremgår af arbejdsgruppens notat følgende:

 

”Institut for Menneskerettigheder anfører, at sag nr. 2 er et eksempel på, at tilknytningskravet sammenholdt med 28-års-reglen fører til diskrimination på grund af etnicitet og til diskrimination på grund af længden af statsborgerskab mellem danske statsborgere, som blev meddelt statsborgerskab ved fødslen, og danske statsborgere, som blev meddelt statsborgerskab senere i livet. Instituttet finder, at denne diskrimination er i strid med EMRK artikel 14 sammenholdt med EMRK artikel 8 samt uforenelig med ikke-diskriminationsprincippet i EKS artikel 5, stk. 2.

I hvidbogen er sagen gengivet således:

 

”Herboende, M, er født og opvokset i Tyrkiet. Herboende er 59 år gammel, og han kom til Danmark i 1969 i en alder af 23 år. Herboende er dansk statsborger, men tidspunktet for opnåelse af statsborgerskab fremgår ikke af afgørelsen. Herboendes voksne søn, moder og tre søskende er bosiddende i Danmark. Herboende er beskæftiget som buschauffør, det fremgår ikke af afgørelsen, hvor længe denne ansættelse har varet. Herboende og ansøger mødte hinanden i Tyrkiet, hvor ægteskabet også blev indgået. Dato for første møde og dato for indgåelse af ægteskab fremgår ikke af afgørelsen. Ansøger, K, er født og opvokset i Tyrkiet, hendes alder fremgår ikke af afgørelsen. Hun har haft hele sin skolegang i Tyrkiet og hendes forældre og søskende er stadig bosiddende i Tyrkiet. Det fremgår af afgørelsen, at ansøger er startet til danskundervisning i Tyrkiet, samt at hun ikke tidligere har været i Danmark, men ikke om hun efter indgivelse af ansøgning har opholdt sig i Danmark på besøgsvisum. Ved afgørelse af 17. januar 2005 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på opholdstilladelse med henvisning til manglende tilknytning til Danmark. Styrelsen lagde vægt på, at ansøger ikke har anden tilknytning til Danmark, end hvad der følger af ægteskabet med herboende, og at ansøger er født og opvokset i Tyrkiet, hvor hendes familie også bor. Styrelsen lagde desuden vægt på, at parret har mødt hinanden i Tyrkiet, hvor ægteskabet er indgået, samt at herboende ikke har taget en uddannelse i Danmark. Ved afgørelsen tog styrelsen i betragtning, at ansøger er påbegyndt danskundervisning i Tyrkiet, at herboende er dansk statsborger og har opholdt sig i Danmark siden 1969, samt at herboendes familie er bosiddende i Danmark, men styrelsen fandt ikke, at disse forhold kan føre til en ændret afgørelse. Sagen er påklaget til Integrationsministeriet."

 

Integrationsministeriet har overfor arbejdsgruppen oplyst, at ministeriet den 22. juli 2005, dvs. ca. 2½ måned før udgivelsen af hvidbogen, ændrede Udlændingeservices afgørelse af 14. januar 2005 og sendte sagen tilbage til Udlændingeservice, der i februar 2006 meddelte ansøger opholdstilladelse. Ministeriets afgørelse blev truffet under henvisning til, at ministeriet fandt, at parret nu opfyldte tilknytningskravet. Ministeriet lagde herved særligt vægt på, at ansøger siden Udlændingeservices afgørelse i sagen var indrejst i Danmark på besøgsvisum og dermed havde opnået en vis selvstændig tilknytning til Danmark, hvilket er en betingelse for at anse tilknytningskravet for opfyldt.

 

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det i den konkrete sag ikke var i strid med EMRK artikel 14 sammenholdt med EMRK artikel 8 at stille tilknytningskravet som betingelse for ægtefællesammenføring. Ifølge praksis fra EMD er der ikke tale om diskrimination i EMRK artikel 14’s forstand, hvis en forskelsbehandling af sammenlignelige situationer har et legitimt formål, og hvis forskelsbehandlingen står i rimeligt forhold til dette formål.

 

Efter den såkaldte 28-års-regel i udlændingelovens § 9, stk. 7, bliver tilknytningskravet fraveget, hvis (1) herboende har haft enten indfødsret i 28 år eller (2) er kommet hertil som mindre barn, haft sin opvækst her i landet samt haft 28 års lovligt – i det væsentligste sammenhængende – ophold i Danmark.

 

Da herboende kom til Danmark i 1969 som 23-årig og fik dansk statsborgerskab i marts 1988 som 42-årig, er herboende ikke omfattet af den personkreds, der som følge af 28-års reglen bliver undtaget fra tilknytningskravet. Arbejdsgruppen finder ikke, at herboende derved er blevet stillet anderledes end andre danske statsborgere i en sammenlignelig situation. Alle danske statsborgere, der ikke er omfattet af 28-års-reglen, skal således opfylde tilknytningskravet for at kunne opnå ægtefællesammenføring, herunder alle danske statsborgere, der ligesom herboende kun har haft dansk indfødsret i 16 år, når udlændingemyndighederne tager stilling til deres ansøgning om ægtefællesammenføring.

 

Under alle omstændigheder er 28-års-reglen udtryk for et standardiseret tilknytningskrav baseret på objektive kriterier. Danske statsborgere, som har erhvervet dansk indfødsret senere i livet, har normalt ikke samme tilknytning til Danmark som personer i samme alder, der er født danske statsborgere.

 

Arbejdsgruppen finder på den baggrund, at den eventuelle forskelsbehandling, som 28-års-reglen måtte medføre for herboende, er sagligt begrundet og proportional og derfor ikke udgør diskrimination.

 

Der er efter arbejdsgruppens opfattelse endvidere ikke i den konkrete sag sket forskelsbehandling på grundlag af etnicitet, da spørgsmål om anvendelse af 28-års-reglen alene bygger på tidspunktet for erhvervelse af statsborgerskab.

 

Endelig finder arbejdsgruppen ikke, at der er holdepunkter for at antage, at princippet i EKS artikel 5, stk. 2, rækker videre end til spørgsmål om fratagelse og fortabelse af statsborgerskab. Bestemmelsen har derfor ikke betydning i forhold til 28-års reglen. I øvrigt fremgår det af den forklarende rapport til EKS, at EKS artikel 5, stk. 2, alene er af vejledende karakter.

 

Arbejdsgruppen finder på den baggrund ikke grundlag for at antage, at Integrationsministeriets afgørelse i sag nr. 2 ikke er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.”

 

Integrationsministeriet kan henholde sig hertil.