Dato: 7. februar 2006 Kontor: Internationalt kontor J.nr.:                      2006/4050-767 Talepunkt til brug for samråd i Folketingets  Udvalg for Udlændinge   - og Integrationspolitik den 7. februar 2006 forud for råds møde  t (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 Jeg vil ikke nævne alle sagerne her i udvalget. For så vidt angår dagsordenspunkterne 16 og 20 henviser jeg således til det oversendte samlenotat. Samtlige punkter på dagsordenen vil blive forelagt Fol- ketingets Europaudvalg til orientering.

Side 2 Dagsordenspunkt 14): Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af parallelaftale mellem Danmark og Fællesskabet om Dublinforordni   n- gen og Eurodacforordningen, samlenotatets side 3 På rådsmødet forventes Rådet uden drøft else at ved- tage en afgørelse om  indgåelse af parallelaftalen mel- lem Danmark og Fællesskabet om  Dublinforordningen og Eurodacforordningen. Sagen har været længe undervejs  , og vi ser frem til, at aftalen nu kommer på plads.                              Vi har som bekendt allerede lovgivningen på plads i Danmark, hvorfor vi kan komme med i Dublin- forordningen og Eurodac-fingeraftrykssystemet fra den 1. april 2006.   Dette vil give helt nye muligheder for hurtigt at kunne afgøre, om en asylansøger i forv  ejen har opholdt sig i et andet EU-land, der derfor som hovedregel vil skulle behandle asylansø gningen. Jeg forventer, at Danmarks tilslutning til Dublin- og Eu- rodacforordningen vil føre til en øget effektivitet i de  t praktiske samarbejde med de andre deltagende lande. Afslutningsvist vil jeg nævne, at Danmark i sagens n a- tur - som følge af forbeholdet  - ikke deltager i selve vedtagelsen af rådsafgørelse n om indgåelse af paral- lelaftalen.

Side 3 Dagsordenspunkt 15): Forhandlingsmandat vedrørende Liechtensteins deltagelse i Dublin/Eurodac-samarbejdet, samlenotatets side 7 Liechtenstein har også fremsat ønske  om at deltage i Dublin-samarbejdet og Eurodac-fingeraftrykssystemet. Både Norge og Island deltager i Dublin-samarbejdet gennem særlige aftaler med Fællessk  abet. Fælle sskabet har også undertegnet en aftale med Schweiz herom. Denne skal ses som et led i Schweiz' ønske om at  deltage i Schengen-samarbejdet. I aftalen med Schweiz om Dublin-samarbejdet er det nævnt, at Liechtenstein kan blive tilknyttet aftalen me l- lem Schweiz og Fælle sskabet gennem en protokol. Dette skyldes, at der gennem længere tid har været en åben grænse mellem Schweiz og Liechtenstein. Med denne sag ønsker Kommissionen et forhan d- lingsmandat til at kunne forhandle med Schweiz og Liechtenstein om Liechtensteins tilknytning til Dublin- samarbejdet. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i ve d- tagelsen af forslaget til mandatet. Da Danmark derfor heller ikke vil være omfattet af Fæ  l- lesskabets aftale med Schweiz og Liechtenstein, er det nødvendigt med e n særskilt or dning for Danmark.

Side 4 Mandatet til Kommissionen indeholder således også et forhandlingsmandat til at forhandle med Schweiz og Liechtenstein om vilkårene for Danmarks deltagelse i aftalen mellem Schweiz, Liechtenstein og Fællessk a- bet om tilknytning til Dublin-reglerne. Dette skal ske i en protokol. Jeg forventer, at vilkårene vil følge den model, der er anvendt i forholdet mellem Danmark, Norge og Island om Dublin-regelsættet. Regeringen støtter, at  også Liechtenstein deltager i Dublin-samarbejdet, og regeringen vil tilkendegive, at vi ønsker at deltage i aftalen  med Schweiz også i for- hold til Liechtenstein.

Side 5 Dagsordenspunkt 17): Rapport fra Kommissionen til Rådet om visu m- reciprocitet i forhold til visse tredjelande, samlenotatets side 16 Kommissionen har på baggrund af en ændring af V i- sumforordningen sidste sommer udarbejdet en rapport om resultatet af Kommissionens forhandlinger med de lande, der ikke modsvarer EU-landenes visumfrihed ef- ter Visumforordningen. For Danmarks vedkommende gælder dette  alene i for- hold til Australien. Men andre medlemslande har ikke visumfrihed i en række øvrige lande,   hvis statsborgere har visumfrihed til EU. For de fleste nye lande gælder dette blandt a n- det over for Australien, USA og Canada. Kommissionen oplyser i rapporten, at en række tredj e- lande allerede har givet udtryk for at ville ændre deres visumpolitik. Det er f.eks. lande som Costa Rica, Nica- ragua og Venezuela. Derimod er der ingen tilkendegivelser fra Canada og USA og Australien om ophævelse af visumpligten . Australien har dog vist sig åben over for at drøfte m u- lighederne for ændringer vedrørende   udstedelse af elektroniske visa. Formandskabet har udarbejdet et udkast til råds- konklusioner om indholdet af Kommissionens rapport,

Side 6 hvor resultatet af Kommissionens forhandlinger sam- menfattes. Samtidig opfordres Kommissionen til blandt andet at fortsætte dialogen med  USA, Canada og Au- stralien.

Side 7 Dagsordenspunkt 18): Praktisk samarbejde på asylområdet, samlen   ota- tets side 19 Meddelelsen foreligger endnu ikke. På det uformelle ministermøde i Wien i januar oplyste Kommissionen, at meddelelsen blandt andet kommer til at angå en bedre koordineret indsamling af oplys- ninger fra de lande, asylansøgerne kommer fra , for ek- sempel via en fælles database. I Danmark er vi gode til at indsamle baggrundsoplys- ninger, og sagerne afgøres  allerede på et solidt grund- lag. Men en fælles europæisk indsamling af oplysninger vil kunne medføre en  effektivisering, og regeringen stø t- ter, at vi ser nærmere  på mulighederne. I meddelelsen forventes der også overvejelser om, hvordan man kan hjælpe lande, der er under særligt pres fra mange asylansøgere. Det er regeringens generelle holdning, at forslag, der medfører større   effektivitet og tilføjer en merværdi til myndighedernes arbejde på asylområdet, vil kunne stø ttes.

Side 8 Dagsordenspunkt 19): Grønbog om Det Europæiske Migrationsne t- værks fremtid, samlen   otatets side 22 Det Europæiske  Migrationsnetværk  blev oprettet i 2001 som et pilotprojekt. Formålet med projektet er at oprette et netværk af kontaktpun kter i medlemslande- ne, som skal medvirke til, at troværdige, tilgængelige og sammenlignelige oplysninger om asyl og indvan- dring er til rådighed for medlemslandene i EU. Dan- mark deltager alene som observatør. I november 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om migrationsnetværkets fre mtid. Grønbogen udgør et oplæg til debat    om, hvordan op- gaven med at etablere et migrationsnetværk skal gr i- bes an i fremtiden, og om der med tiden er behov for at etablere et agentur. Kommissionen vil i løbet af 2006 forelægge e  t forslag til en beslutning om netværkets  fremtid. Dette forslag forventes at blive omfattet af det danske forbehold. Umiddelbart er regeringen dog positiv over for, at der indsamles sammenlignelig og troværdig  viden om asyl- og indvandring i EU. Inden der etableres nye struktu-

Side 9 rer, skal det dog sikres, at disse medføre r en merværdi for Fællesskabet.