UUI, Alm.del - 2005-06 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om børnene som er omtalt i sag nr. 15 i Institut for Menneskerettigheders rapport stadig er tvangsfjernet, til integrationsministeren

Institut for Menneskerettigheder offentliggjorde den 12. oktober 2005 Hvidbog om ægtefæl-lesammenføring i Danmark.Hvidbogen indeholder referater af 46 konkrete sager om ægtefællesammenføring, hvoraf syvaf sagerne ifølge Institut for Menneskerettigheder udgør krænkelser af menneskerettighe-derne.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration gav i forbindelse med offentliggørelsenaf hvidbogen udtryk for, at der vil blive udarbejdet en redegørelse til Folketinget i anledningheraf.Spørgsmål om rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser på udlændingeområdetinvolverer ud over Integrationsministeriet som ressortministerium for udlændingeloven og-så Justitsministeriet og Udenrigsministeriet.

Integrationsministeren nedsatte derfor i december 2005 en arbejdsgruppe bestående af re-præsentanter for Integrationsministeriet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet, der fik tilopgave at forberede ministerens redegørelse til Folketinget.Arbejdsgruppen har udarbejdet et notat om instituttets hvidbog, og integrationsministeren hardags dato sendt notatet til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik. I nota-tet behandles det retlige grundlag for Institut for Menneskerettigheders konklusioner samt depåstående krænkelsessager.Som det fremgår af notatet, skrev Integrationsministeriet den 3. november 2005 til Institut forMenneskerettigheder og anmodede om at få sådanne oplysninger om de omtalte sager ihvidbogen, at det ville være muligt for ministeriet at identificere sagerne.Institut for Menneskerettigheder oplyste ved brev af 22. november 2005, at man ikke kunneimødekomme anmodningen, da de konkrete sager i hvidbogen er publiceret med den klau-sul, at de berørte parter ikke kan identificeres.Udlændingeservice og Integrationsministeriet behandlede i den periode, hvori de konkretesager ifølge hvidbogen er afgjort (mellem den 1. januar 2004 og oktober 2005), mere end7.000 sager om ægtefællesammenføring, og det er ud fra de i hvidbogen refererede oplys-ninger kun i meget begrænset omfang muligt at identificere sagerne elektronisk.På baggrund af hvidbogens beskrivelse af de konkrete sager mener Integrationsministerietalligevel at have identificeret alle de syv sager, hvor der ifølge Institut for menneskerettighe-der skulle være tale om krænkelser af menneskerettighederne (omtalt i hvidbogen som sagnr. 2, 4, 15, 16, 17, 18 og 23).Integrationsministeriet har gennemgået de syv sager og beskrevet dem nærmere over forarbejdsgruppen, som på den baggrund har konkluderet, at der ikke er grundlag for at antage,at der i sagerne er sket en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention(EMRK) eller andre internationale forpligtelser.Arbejdsgruppen har samtidig fundet anledning til at fremhæve følgende:-Instituttets konklusioner i fem af de syv sager (sag nr. 2, 16, 17, 18 og 23) er alenebaseret på Udlændingeservices afgørelser i sagerne, uanset at afgørelserne i allefem sager blev påklaget til Integrationsministeriet.I tre af disse sager (sag nr. 2, 16 og 18) ændrede eller hjemviste Integrationsministe-riet sagen til ny behandling i Udlændingeservice, der efterfølgende meddelte op-holdstilladelse i alle tre sager. Integrationsministeriets afgørelser blev truffet hen-holdsvis ca. 2½ måned, 6 måneder og 12 måneder før offentliggørelse af hvidbogen.I én af disse sager (sag nr. 17) stadfæstede ministeriet afgørelsen. Ministeriet tog iforbindelse med klagesagen udtrykkeligt stilling til forholdet til EMRK art. 8.I den sidste af de nævnte fem sager (sag nr. 23) frafaldt ansøger sin klage efter atvære meddelt asyl i Danmark.

Arbejdsgruppen finder det beklageligt, at Institut for Menneskerettigheder ikke afventer Inte-grationsministeriets endelige administrative afgørelse, førend det vurderes, om der i en givensag er sket en krænkelse af menneskerettighederne. Dette ville være bedst stemmende medprincippet bag EMRK’s krav om, at en sag først optages til realitetsbehandling af EMD, så-fremt alle nationale retsmidler er udtømte.Med hensyn til den i spørgsmålet omtalte konkrete sag nr. 15 fremgår af arbejdsgruppensnotat følgende:”Institut for Menneskerettigheder anfører, at sag nr. 15 er et eksempel på, at administrativpraksis, hvorefter der som udgangspunkt ikke tages hensyn til forholdet til andre børnend særbørn, som herboende udøver normalsamvær med, fører til krænkelse af retten tilfamilieliv. Herudover finder instituttet, at sagen illustrerer, at der ikke meddeles familie-sammenføring trods herboendes høje alder.I hvidbogen er sagen gengivet således:”Herboende, M, er født og opvokset i Tyrkiet. Herboende er 77 år gammel, og han indrej-ste første gang i Danmark i 1969. Herboende har to voksne særbørn af et tidligere ægte-skab, som begge er danske statsborgere og opholder sig i Danmark. Herboende opholdtsig i Danmark frem til midten af 1990’erne, hvor han rejste tilbage til Tyrkiet. I 2000 vend-te herboende tilbage til Danmark og blev samme år meddelt midlertidig opholdstilladelse.Herboende og ansøger mødte hinanden i Tyrkiet. De blev gift i 1996. Parret har to fæl-lesbørn, på henholdsvis seks og syv år. Ansøger, K, er født og opvokset i Tyrkiet, hun er37 år gammel. Ansøger indrejste i Danmark i november 2000. I juni 2001 meddelte Ud-lændingestyrelsen afslag på ægtefællesammenføring med henvisning til, at den herbo-ende ikke har haft tidsubegrænset ophold i Danmark i tre år. Styrelsen oplyser, at ansø-ger tidligst vil kunne få ægtefællesammenføring i marts 2006. Det fremgår af afgørelsen,at ansøger er etnisk kurder, analfabet, at hun ikke taler tyrkisk, at hun ingen slægtningehar i Tyrkiet samt, at hun på grund af en ringe social orientering har svært ved at klare sigi Tyrkiet. I september 2001 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsens af-slag på ægtefællesammenføring. Ansøger forblev i Danmark uden lovligt opholdsgrund-lag. I februar 2003 blev ansøger udvist med indrejseforbud i et år på grund af ulovligt op-hold i landet. Samme måned blev børnene tvangsfjernet, da faderen ikke kunne passedem alene. Ansøger har ikke set sine børn siden februar 2003. Inden udvisningen i 2003indgav ansøger en ny ansøgning om ægtefællesammenføring. Ved brev af 13. maj 2004stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsens afslag på grundlag af, at enansøgning om opholdstilladelse skal indgives til en dansk repræsentation i ansøgershjemland eller i et land, hvori ansøger har haft fast ophold de sidste tre måneder. Ministe-riet fandt ikke, at der forelå særlige grunde til, at ansøger burde kunne indgive og få be-handlet sin ansøgning her i landet. Det indgik i ministeriets afgørelse, at herboende ikkeville kunne varetage den basale omsorg for børnene.”

Integrationsministeriet har overfor arbejdsgruppen oplyst, at hvidbogen ikke gengiver fak-ta i sag nr. 15 korrekt, da oplysningerne om, at ansøger er etnisk kurder, analfabet, ikketaler tyrkisk, ingen slægtninge har i Tyrkiet, samt at hun på grund af en ringe social orien-tering har svært ved at klare sig i Tyrkiet, er udokumenterede partsoplysninger. Herboen-de oplyste selv til sagen, at ansøger talte tyrkisk.Integrationsministeriet har over for arbejdsgruppen oplyst, at ministeriet i forbindelse medafslaget på ægtefællesammenføring tog udtrykkeligt stilling til, om afgørelsen var i stridmed EMRK artikel 8. Ministeriet fandt ikke, at det var tilfældet, og lagde herved afgøren-de vægt på, at der ikke var oplyst om nogen hindringer for, at familien kunne udøve fami-lielivet i Tyrkiet, hvor parret oprindeligt havde etableret familielivet, og hvor parrets tobørn blev født. Ministeriet lagde endvidere vægt på, at ansøger indgav sin seneste an-søgning på et tidspunkt, hvor hun havde opholdt sig ulovligt i Danmark i over et år, hvilketherboende erkendte at være vidende om.Arbejdsgruppen finder på den baggrund ikke grundlag for at antage, at Integrationsmini-steriets afgørelser i sag nr. 15 ikke er i overensstemmelse med EMRK artikel 8.”Integrationsministeriet kan henholde sig hertil. Med hensyn til det i spørgsmålet anførte, ombørnene i sag nr. 15 stadig er anbragt uden for hjemmet, har faderens bopælskommune op-lyst, at børnene er frivilligt anbragt uden for hjemmet.

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 6 stillet af Folketingets Udvalg for Ud-

lændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration den 27. oktober 2005 (alm. del).

Spørgsmål:

Svar: