UDENRIGSMINISTERENS TALEPUNKTER Åbent samråd i Folketinget i Udva   lget for Udlændinge  - og Integrationspolitik den 25. oktober 2005: ’Udenrigsministeriets kilder i Teheran’ 1. Hvilke former for kilder ministeriet benytter sig af til en vurdering af iranske asylansøgeres oplysninger mv., og hvordan ministeriet sikrer sig, at kilderne er troværdige og ua  fhængige af det iranske styre. Lad mig indledningsvis beskrive Udenrigsministeriets rolle i asylsager. Ministeriet kan efter anmodning bistå udlændingemyndi   ghederne med at indhente konkrete oplysninger til brug for behandling og afgørelse i en asylsag. Hjemlen findes i udlændingelovens p  aragraf 46b. Oplysningerne hentes gennem de danske ambassader. Det er kun ambassadens udsendte medarbejdere, der beskæftig  er sig med asylsagerne. Den udtalelse, som ministeriet afgiver i en konkret asylsag, indgår som ét element blandt flere andre elementer i forbindelse med Udlændi  ngemyndighedernes behandling og afgørelse i en asy lsag. I overensstemmelse med fast praksis hemmeligholder ministeriet identiteten på de kilder, vi anvender i asy lsager. Det sker primært af

hensyn til kildens personlige sikkerhed. Fortrolighed er i det hele taget en forudsætning for, at der kan fremskaffes udtalelser til brug i asylsager, bl.a. i lande som Iran. Ambassaderne, herunder også ambassaden i Teheran benytter forskell ige lokale kilder afhængig af den konkrete sag. Det er pers  oner med særlig sagkundskab, fx advokater, men også medarbejdere ved l okale eller internationale organisationer, eller medarbejdere ved nærtst  å ende vestlige landes ambassader.   I  hver enkelt sag foretages en meget nøje vurdering af hvilken kild e, der bedst kan belyse de konkrete spørgsmål i en asylsag. I vurderi  ngen er det naturligvis helt afgørende, at vi kan  stå inde for, at krav ene om uafhængighed, objektivitet og pålidelighed er opfyldt. I mange sager anvender vi flere kilder for at etablere en så nuanc eret belysning af spørgsmålene som muligt. Det gæ lder især, når vi bliver bedt om at indhente generelle baggrundsoplys ninger.   I sager om ægthedsvurdering af dokumenter anvender ambassaderne for det meste en fast kilde, der er særligt godkendt til at behandle sager med beskyttelseshensyn af en asylansøgers identitet. Den faste kilde har særlige forudsætninge r til at foretage æg  thedsvurderinger. Lad mig understrege, at vi bestræber os på at udvise størst mulig omhu i forbindelse med udvælgelse og samarbejde med en fast kilde. Der er helt

faste regler og kriterier for udvælgelsen. Blandt andet bliver ki  ldens etniske, politiske og religiøse tilhørsforhold meget nøje undersøgt og det undersøges om kilden har gode referencer for udførelse af tilsv  arende opgaver for andre nærtstående landes ambassader eller lokale / internationale institutioner, fx UNHCR eller Amnesty International. Ambassaderne har det store fortrin, at de gennem deres tilstedeværelse og etablerede netværk kan skabe sig en vigtig indsigt i en potentiel ki  ldes daglige virke og øvrige arbejdsvilkår.   Der er også helt faste procedurer for kontrol  med de faste kilder i asylsager. Ambassaderne fører løbende kontrol i overensstemmelse med procedurerne. Kilderne indkaldes med mellemrum til kontrolsamtaler, hvor en række forhold der vedrører kravene til kildens uafhængighed, objektivet og pålidelighed  vurderes. Ambassaderne benytter ligeledes sine kontakter i det diplomatiske og øvrige miljø til at bekræfte deres opfattelse af, om kilderne opfylder de nævnte kv  alitetskrav.   Det siger sig selv, at vores samarbejde med en fast kilde ville øjebli kkeligt blive afbrudt, hvis der opstod den mindste tvivl om, at kilden ikke længere opfyldte kravene om uafhængighed, objektivitet og pålid elighed eller der opstod mistanke om at kilden har tilsidesat sin tavshedspligt.

2. Om ministeriet altid sikrer, at kilderne efterlever ministeriets retningslinier om ” at det er vigtigt, at repræsentationernes svar forholder sig direkte og faktuelt til det der er spurgt om”. Kernen i vores arbejde på dette område er jo at sikre, at ambassadernes besvarelser forholder sig direkte og faktuelt til det, der er spurgt om.   Hvis ministeriet vurderer, at en besvarelse ikke forholder sig direkte eller faktuelt til det der er spurgt om, vil årsagen blive undersøgt. I de fl  este tilfælde vil vi forsøge at indhente en ny besvarelse i sam   råd med ambassaden. Hvis der er tvivl om en undersøgelse til en besvarelse kan foret ages på forsvarlig vis, går vi ikke videre med sagen.  I de tilfælde meddeler vi udlændingemyndighederne, at vi ikke kan bidrage til besvare  lsen. 3. Om hensyn til danske handels- og diplomatforbindelser til det iranske styre på nogen som helst måde kan indvirke på kildernes vurderinger af forholdene i Iran. Svaret er nej. Vi arbejder indenfor helt faste strukturer i asylsagerne. Vores hovedopgave er at indhente oplysninger til at belyse  konkrete spørgsmål stillet af udlændingemyndighederne i en asylsag. Dette a rbejde foregår helt uafhængigt af både handelskontorerne og de p olitiske kontorer i ministeriet.

4. Om faktuelle oplysninger vedrørende fængslinger og tortur i Ira   n medtages i den generelle vurdering af oplysninger fra iranske asylansøgere. Som jeg har nævnt er vores opgave at indhente oplysninger til at belyse konkrete spørgsmål stillet af udlændingemyndighederne. Vi foretager altså ikke generelle vurderinger af o plysningerne fra de iranske asylansøgere. Denne opgave ligger hos udlændingemyndighederne, der jo træ  ffer afgørelserne i de konkrete asylsager. 5. Om statsministerens formaninger om, på baggrund af historiske erfaringer af Danmarks udsending af jøder til  forfølgelse, at lære af historien og undgå at gentage fo rtidens synder. Lad mig blot nævne i den sammenhæng, at behandlingen af asylsager i dag naturligvis tager udgangspunkt i et omhyggeligt tilrettelagt retsgrundlag i form af udlændingelovgivningen og   FN’s flygtningekonvention.