TALEPAPIR Dato: 6. december 2005 Kontor: Udlændingekontoret J.nr.: 2005/4111-197 Sagsbeh.: HBS Fil-navn: Spm N - talepapir Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål N i Integrationsudvalget den 6. december 2005 Samrådss pørgsmål N: ”Ministeren bedes kommentere TV2’s reportage, Asylbørn, den 22. november 2005 og red e- gøre for, hvilke tiltag ministeren vil tage for at sikre, at forholdene for børn på asylcentre fo  r- bedres, herunder hvordan det sikres, at børnene får tilstrækkelig hjæ   lp til at overvinde trau- mer og andre psykiske lidelser, og hvordan børnene får mulighed for at leve så normalt et liv som muligt i den periode, hvor de har ophold på et asylcenter.” Som alle andre, der så TV 2’s reportage ”Asylbørn ” for 14 dage siden, blev jeg dybt berørt af disse børns situation. Sager, hvor der er involveret børn, er altid meget svære s ager. Det er dybt tragisk, at nogle børn vokser op på asy l- centre. Asylcentre er i sagens natur indrettet til korte- re ophold, mens forældrenes asylansøgn  ing bliver behandlet af asylmyndighederne.

Side 2 [Vedrørende   sagsbehandlingstiden i asylsager] Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er nogen familier med børn  – eller asylansøgere i det hele taget – der sidder på et asylcenter i mange år og venter på at få afgjort deres sag. Sådan fremstiller medierne det tit, men sådan er det ikke i virkelighe- den. Asylsager er alvorlige og vanskelige sager. Asylmyn- dighederne – det vil sige Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet  – behandler sagerne så hurtigt, som det overhovedet er muligt. Men det tager også tid at behandle en så alvorlig sag grundigt.

Side 3 Udlændingestyrelsens gennemsnitlige sagsbehan d- lingstid i asylsager er for tiden godt tre måneder, og i Flygtningenævnet er  sagsbehandlingstiden i gen- nemsnit fem måneder. Vi skylder asylansøgere et hurtigt svar på deres a n- søgning  – og det får de altså også. Der er naturligvis både sager, som det tager kortere tid at behandle, og sager, som det tager længere tid at behandle. Dette skyldes, at alle asylsager behand- les konkret og individuelt på baggrund af den enkelte ansøg ers forklaring om sit asylmotiv.

Side 4 Når nogle asylsager tager længere tid at behandle, skyldes det bl.a., at der kan være  behov for at ind- hente yderligere oplysninger, f.eks. om konkrete for- hold i hjemlandet eller behov for at foretage æg t- hedsvurdering af fremlagte dokumenter, tortur- og al- dersundersøge lser eller sproganalyser. Selv om sagsbehandlingstiden for asylansøgninger er ganske kort, er den tid, som asylansøgere og afviste asylansøgere opho lder sig på asylcentrene, steget inden for de seneste år. Dette skyldes dels, at en stor andel af de afviste asylansøgere vælger ikke at u  d- rejse frivilligt af Danmark, dels at der er generelle ud- sendelsesproblemer til en række lande.

Side 5 En længere opholdsti d på asylcentrene hænger også sammen med, at stadig flere asylansøgere søger om humanitær opholdstilladelse, og behandlingen af s a- ger om humanitær opholdstilladelse indledes først e  f- ter, at en ansøger har fået afslag på asyl af Udlæ n- dingestyrelsen. En opgørelse fra Udlændingestyrelsen ved udgangen af første halvår af 2005 viser, at knap 80 % af de asylansøgere, der befandt sig på asylcentrene, havde fået afslag på asyl og enten ventede på udsendelse til deres hjemland, eller på at få afgjort en ansøgning om humanitær opholdstilladelse. Langt hovedparten af disse asylansøgere havde fået afslag på asyl og ventede alene på udrejse eller udsendelse af Dan- mark.

Side 6 [Vedrørende   afviste asylansøgere, der ikke frivilligt vil udrejse] Det store spørgsmål er, hvad vi  som land – og jeg som minister – skal gøre,  når afviste asylansøger e ig- norerer de afgørelser, som myndighederne efter en grundig behandling af de pågældendes sag har truf- fet, og ikke vil rejse hjem. Generelt kan man sige det sådan, at asylsystemets integritet forudsætter, at afviste asylansøgere udre  j- ser. Hvis man vil værne om asylinstituttet, må man også være rede til at tage effektive og målrettede skridt for at sikre, at afviste asylansøgere udrejser.

Side 7 Som retsstat kan Danmark ikke acceptere, hvis man som afvist asylansøger  nærmest kan  tiltvinge sig en opholdstilladelse ved ikke at ville rejse hjem. Det vil jo ikke være rigtigt, at man ved at  se stort på myndighe- dernes – ofte mange – afgørelser  så at sige kan vente sig til en opholdstilladelse. Når en asylansøger får endeligt afslag på sin ansø g- ning, skal han eller hun rejse ud af Danmark. Hvis den pågældende ikke vil rejse ud frivilligt, kan han eller hun sendes hjem med politiets hjælp.

Side 8 Politiet hjælper afviste asylansøgere med at arrangere deres hjemrejse. Det kan desværre godt være b  e- sværligt  – både hvis de pågældende ikke vil hjælpe med at skaffe pas og andre nødvendige papirer, men også hvis hjemlandets myndigheder arbejder lang- somt eller ikke vil tillade den pågældende at rejse ind i hjemlandet. I tilfælde hvor en afvist asylansøger har gjort, hvad han eller hun kan for at hjælpe politiet med at få hje m- rejsen i stand, og hvor politiet efter halvandet års for- løb opgiver at få udrejsen arrangeret, vil den pågæ l- dende få opholdstilladelse i Danmark. Der er desværre mange afviste asylansøgere,   som ik- ke vil hjælpe politiet med at få deres hjemrejse i stand, og som det derfor er vanskeligt at sende hjem.

Side 9 Vi ved alle, at uvished om fremtiden skaber utryghed. Særligt for børn. Men i mange   af disse tilfælde er år- sagen til uvisheden, at forældrene ikke  vil acceptere, at de ikke kan få opholdstilladelse i Danmark. De vil ikke erkende, at deres fremtid ligger i deres hjemland. Ved ikke at rejse frivilligt ud af Danmark, vælger  for- ældrene  at lade deres børn vente i uvished.  Det aller- bedste – også for børnene  – ville jo være at vende hjem så hurtigt som muligt og tage fat på fremtiden i hjemlandet.

Side 10 [Vedrørende   brug af børn som tolke  ] I TV 2’s reportage blev det fejlagtigt fremstillet som om, børn bl iver brugt som tolke. Det gjorde også mig vred, for det kan selvfølgelig ikke være rigtigt  , at et barn sættes i den situation . Jeg ringede straks til TV 2 for at sige, at jeg selvfølgelig ville standse dette, hvis det var rigtigt. Jeg har efterfølgende  fået en garanti fra Dansk Røde Kors om, at børn ikke bruges som tolke ved samtaler med bl.a. myndighederne. Jeg kan i øvrigt fortælle, at Dansk Røde Kors også har oplyst, at der altid bruges professionelle tolke i forbindelse med sundhedssamtaler og lægebesøg med asylansøgere og asylansøgerbørn.

Side 11 Jeg er bekendt med, at TV 2 i en artikel i BT har fast- holdt, at asylansøgerbørn anvendes som tolke på asylcentre. Dansk Røde Kors har igen forsikret mig om, at dette ikke er korrekt. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det i kontrakten mellem Dansk Røde Kors’ Asylafdeling og Udlændi  n- gestyrelsen klart fremgår, at indkvarteringsoperatø- rerne skal stille tolkebistand til rådighed, og at børn ikke må bruges som tolke.

Side 12 [Vedrørende   børns forhold på asylcentre   ] Selv om børnenes forhold er forældrenes ansvar, er det selvfølgelig vigtigt, at  vi sørger for at give børnene nogle gode muligheder, mens de er her i landet. Det synes jeg også, at vi gør.  Jeg har selv for nogle må- neder siden besøgt det asylcenter, hvor programme t om asylbørnene foregik  – bl.a. for at sikre mig, at der på asylcentrene bliver taget hånd om børnene. Myndighederne forsøger så vidt muligt at give  asylan- søgerbørn og unge asylansøgere et trygt, værdigt og udviklende ophold i Danmark. Dette gøres ved at  give disse børn og unge en struktureret hverdag med  gode pæ dagogiske tilbud og aktiviteter.

Side 13 Formålet med disse tilbud er at støtte børnene og de unge og opnå, at de får personlige kompetencer, der kan styrke dem i deres videre udvikling og ruste dem til deres fremtidige liv – hvad enten deres fremtid lig- ger her i landet eller i deres hjemland. Selv om TV 2 ikke valgte at vise det i programmet, bli- ver der gjort rigtig meget for at give disse børn  et un- der omstændighederne  så normalt liv som muligt. På centret er der blandt de pæda gogiske tilbud, som asylansøger børn får,  en legestue, hvor børn fra tre år til skolealderen kan blive passet og tilbudt strukturere- de pædagogiske aktiviteter, bl.a. ekskursioner og a f- holdelse af forældremøder.

Side 14 På omsorgscenter Kongelunden, hvor TV 2’s reporta- ge foregik, er der også etableret et særligt vuggestue- tilbud for de mindste børn fra nul til tre år. Asylansøgerbørn er   undervisningspligtige og har samme ret til skolegang som andre børn, der bor i Danmark. Indkvarteringsoperatørerne varetager u n- dervisningen af børn i den undervisningspligtige alder. Undervisningen svarer i indhold og omfang til den un- dervisning, som tosprogede elever i den danske folke- skole får.

Side 15 Hvis det findes nødvendigt, kan indkvarteringsoper a- tøren  også tilrettelægge specialundervisning for børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller stø tte, f.eks. på grund af indlæringsvanskeligheder el- ler fysiske og psykiske handicaps. Sådan specialun- dervisning kan også bestå i amtslige eller kommunale specialtilbud, hvis der er behov for det. Indkvarteringsoperatøren skal også tilbyde børn og unge mellem syv og 16 år fritidsaktiviteter under kvali- ficeret vejledning efter skoletid, dvs. i eftermiddags- og aftentimerne. Sådanne aktiviteter kan f.eks. være til- bud om deltagelse i undervisning, sport og andre hobbyaktiviteter.

Side 16 Det er også vigtigt at huske, at asylansøger børn har samme ret til sundhedsbehandling som alle andre børn, der bor i Danmark.  Det blev også fremstillet no- get misvisende i TV 2’s reportage. Sundhedsbehandlingen til asylansøgerbørn omfatter en forebyggende behandling, som bl.a. konsultationer og hjemmebesøg af en sundhedsplejerske og for e- byggende helbredsundersøgelse af en læge  . Formålet med dette er at fremme og føre tilsyn med barne ts fy- siske og psykiske sundhed og trivsel. Indkvarteringsoperatørerne på særcentrene, f.eks. omsorgscentrene, har desuden særlige opgaver i rel a- tion til det sociale arbejde med beboerne, f.eks. opsø- gende arbejde over for forældre med børn i legestu  e- alderen.

Side 17 Dansk Røde Kors har oprettet tværfaglige psykosoci  a- le teams, der specielt tager sigte på de svagest stille- de børn og unge. Disse teams er bl.a. medvirkende til, at  omsorgstruede  og  traumatiserede  børn  samt  børn med  særlige  behov   –  f.eks.  fysisk  og  psykisk  handi- cappede – identificeres. Identifikationen af disse børn skal bl.a. sikre, at der sammen med kommunen hurtigt kan  sættes  de  nødvendige  sociale  foranstaltninger    i værk   over  for  børn,  som  f.eks.  lider  af  traumer  eller har været udsat for ove rgreb eller omsorgsvigt. I  den  forbindelse  har  Dansk  Røde  Kors  oplyst,  at Dansk  Røde  Kors  traumecenter  bl .a.  arbejder  med forskellige tiltag, der retter sig særligt mod traumatis e- rede børn.

Side 18 Formålet er at gøre traumatiserede børn bedre i stand til  at  forstå  og  håndtere  deres  symptomer  og  reakti- onsmønstre,  samt  skabe  netværk  børnene  imellem. Flere  asylcentre  har  haft  gruppeforløb  med  børn  og unge, der i mindre eller højere grad lider af traumer. Herudover kan jeg nævn e, at asylansøgerbørn er b  e- rettigede  til  den  samme  behandling  ved  psykolog  og psykiater som andre børn  i Danmark. Hvis  det  vurderes,  at  asylansøgerbørn  har  behov  for en  særlig  social  og  pædagogisk  indsats  ,  f.eks.  på baggrund  af  traumer  eller  opvækst  i  en  familie,  hvor forældrene  ikke  har  draget  omso rg  for  børnene,  har Dansk  Røde  Kors  mulighed  for  at  iværksætte  fora   n- staltninger i form af særlig pædagogisk og social stø   t- te.

Side 19 Det kan f.eks. være  støttepersoner, som  har en sæ rlig viden   om   asylansøgernes   s pecielle   forhold.   Dansk Røde Kors  har oplyst, at foranstaltninger i form af pæ- dagogisk og social støtte som regel medfører en ma  r- kant  forbedring  af  børnenes  udvikling  og  sociale  a d- færd. Jeg synes, at vi tager os godt af asylansøgerbørnene.   Vi skal huske, at disse børn har samme ret som andre børn i Dan mark. Der bliver løbende fulgt op på de ti l- bud, der gives disse børn, og der bliver også løbende set  på  nye  initiativer  i  forhold  til  at  forbedre  deres hverdag.

Side 20 Vi skal gøre, hvad vi kan, for at give disse børn gode vilkår på trods af den situation, deer havnet i. Det gør vi også, men vi kan desværre ikke ændre ved, at  det at væ re asylansøger  i sig selv kan være en traumatisk oplevelse for et barn.