Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-151-0059 Dok.: LBN41043 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk BB Besvarelse esvarelse af spørgsmål nr. 44 45 55 5 fra Folketingets udvalg for Udlændinge--- og Integratiiiionspolitik onspolitik (Alm. del). Spørgsmål: ”Hvad kan ministeren oplyse om mulighed for at foretage indenretlig afhøring - med henblik på bevissikring - af en person, der muligvis arbejder illegalt, men hvis arbejdsgiver (endnu) ikke er sigtet, inden den pågældende person rejser ud af landet, og er det ministerens opfattelse, at denne mulighed anvendes i tilstrække- lig grad?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsad- vokaten, der har oplyst følgende: ”I sager, hvor der er mistanke om, at en arbejdsgiver ulovligt beskæftiger uden- landsk arbejdskraft, vil oplysninger fra den eller de udlændinge, som har været beskæftiget hos arbejdsgiveren, kunne have væsentlig bevismæssig betydning for straffesagen mod arbejdsgiveren. I nogle tilfælde vil den pågældende arbejdstager imidlertid ikke have ret til at op- holde sig her i landet, og vedkommende vil derfor skulle udvises, hvilket naturlig- vis gør det langt vanskeligere at føre den pågældende som vidne under en eventu- el senere straffesag mod arbejdsgiveren.   Der vil derfor i en sådan situation kunne være behov for at sikre den pågældende arbejdstagers forklaring som bevis i sagen mod arbejdsgiveren, inden udvisningen effektueres. Der er hjemmel hertil i retsplejelovens § 747, 2. pkt., hvoraf det fremgår, at der kan afholdes retsmøde i en sag, når det er påkrævet for at sikre be- vis, som ikke uden væsentlig ulempe eller forsinkelse vil kunne føres umiddelbart for den dømmende ret.  

- 2 - Netop med henblik på at sikre, at denne mulighed bruges, hvor det er relevant, er der i Rigsadvokatens vejledende retningslinjer til anklagemyndigheden om be- handlingen af sager om overtrædelse af udlændingelovens § 59 (senest RM 8/2005) peget på, at der i de tilfælde, hvor en udlænding skal udvises af landet, kan være behov for at afholde et retsmøde i medfør af retsplejelovens § 747 for at sikre udlændingens forklaring til brug for en eventuel senere sag mod arbejdsgive- ren.   I praksis sker dette ved, at den pågældende dommer udarbejder en retsbog, hvoraf udlændingens forklaring fremgår. Denne fremgangsmåde indebærer, at udlændin- gen herefter ikke behøver at være til stede under den senere domsforhandling i sa- gen mod arbejdsgiveren, idet forklaringen i stedet læses op fra retsbogen i medfør af bestemmelsen i retsplejelovens § 877, stk. 2, nr. 3.     Indenretlig afhøring af udlændingen til sikring af bevis i sagen mod arbejdsgive- ren forudsætter som udgangspunkt, at udlændingens egen straffesag er endeligt afsluttet, idet der først herefter er mulighed for at indkalde udlændingen som vid- ne med pligt til at udtale sig og til at tale sandt, jf. herved retsplejelovens § 168 og § 180. Indenretlig afhøring af udlændingen forudsætter endvidere normalt, at der er rejst sigtelse mod arbejdsgiveren. Det følger i øvrigt af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at den sigtedes/tiltaltes forsvarer skal have lejlighed til at udspørge et vidne, for at en politirapport eller en indenretlig afhøring kan anvendes som hovedbevis i en straf- fesag. Hvis den pågældende udlændings forklaring agtes brugt som hovedbevis i sagen mod arbejdsgiveren, tilsiges den sigtede arbejdsgiver (og dennes beskikke- de forsvarer) derfor i almindelighed til retsmødet.    Afslutningsvis bemærkes, at Rigsadvokaten ikke er i besiddelse af statistiske op- lysninger om, i hvilket omfang muligheden for indenretlig afhøring til bevissik- ring anvendes i praksis.”