Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-151-0059 Dok.: LBN41042 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk BB Besvarelse esvarelse af spørgsmål nr. 44 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge--- og Integra--- tt tiiiionspoliti onspolitik kk (Alm. del). Spørgsmål: ”Vil ministeren oplyse, om hun i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål L i  Integrationsudvalget den 24. november 2005, vil anmode Rigsadvokaten om efter 1 år at udarbejde en ny redegørelse om sanktionspraksis vedrørende ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft?” Svar: I Rigsadvokatens redegørelse fra november 2005 for sanktionspraksis vedrørende ulovlig be- skæftigelse  af  udenlandsk  arbejdskraft  konkluderes  det  bl.a.,  at  de  vejledende  bødetakster  i sager om ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft i det væsentlige følges i praksis.   I de  tilfælde, hvor  retningslinierne ikke  er fulgt,  beror dette i vidt omfang på konkrete om- stændigheder i den enkelte sag. I nogle tilfælde har afvigelserne også være udtryk for, at ikke alle politikredse har været fuldt ud opmærksomme på den strafskærpelse, der fandt sted ved lov nr. 428 af 9. juni 2004 om ændring af udlændingeloven, hvilket Rigsadvokaten har påtalt over for de pågældende politimestre. Det fremgår endvidere af redegørelsen, at bestemmelsen i udlændingelovens § 59, stk. 6, om konfiskation af en opnået økonomisk fordel ved ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejds- kraft synes anvendt i relativt få sager.   Som også Rigsadvokaten har anført i redegørelsen, er det vigtigt, at det ikke kan betale sig at beskæftige ulovlig udenlandsk arbejdskraft.
- Jeg vil derfor bede Rigsadvokaten iværksætte en indberetningsordning, hvorefter landets poli- timestre i en periode på et år til Rigsadvokaten skal indberette oplysninger om sager om ulov- lig  beskæftigelse  af  udenlandsk  arbejdskraft,  hvor  spørgsmålet  om  konfiskation  har  været overvejet i forbindelse med anklagemyndighedens behandling af sagen.   I lyset af konklusionerne i redegørelsen om sanktionspraksis – og opfølgningen herpå i for- hold  til  politikredse,  der  ikke  havde  været  fuldt  opmærksomme  på  strafskærpelsen  –  finder Rigsadvokaten ikke, at der er anledning til på ny at gennemføre en omfattende undersøgelse af sanktionspraksis på området i øvrigt. Jeg er enig heri.   Når jeg har modtaget Rigsadvokatens redegørelse på baggrund af indberetningsordningen om konfiskationspraksis,  vil  jeg  orientere  Folketingets  Retsudvalg  og  Folketingets  Udvalg  for Udlændinge- og Integrationspolitik.