30-11-05 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato:  23. november 2005 Dok.:   MCC40178 Politikontoret - 1 - Udkast til tale til  ministeren  til  brug  for  besvarelsen  af  spørgsmål  L (alm.  del)  i  Integrationsudvalget  torsdag  den  24.  no- vember 2005. Spørgsmål L: ”Hvor  mange  bøder  for  beskæftigelse  af  illegalt  ar- bejdskraft  skal  der  til,  før  det  kan  komme  på  tale  at overveje  frakendelse  af  retten  til  at  drive  erhverv,  når der  henses  til,  at  vognmænd  gentagne  gange  har  fået bødestraf, uden at dette har haft en præventiv effekt?” Svar:

- 2 - [Spørgsmålet er  stillet i forlængelse  af  spørgsmål J og  K,  som  integrationsministeren  indleder  med  at besvare. Spørgsmålet  L  er  stillet  både  til  integrati- onsministeren  og  justitsministeren,  og  det  er  med Integrationsministeriet aftalt, at justitsministeren be- svarer spørgsmålet alene.] Som  integrationsministeren  har  været  inde  på,  har regeringen  i  det  senere år  allerede  flere gange gen- nemført  betydelige  skærpelser  af  straffen  for  ulov- ligt arbejde. Rigsadvokatens  netop  offentliggjorte  undersøgelse af sanktionspraksis i sager om ulovligt beskæftigelse af udlændinge viser også, at disse strafskærpelser er slået i gennem i praksis. Ud over straf er en anden mulig konsekvens af ulov- ligt  arbejde  rettighedsfrakendelse.  Og  det  er  dette

- 3 - sidste  tema,  som  dette  samrådsspørgsmål  drejer  sig om. Reglerne  om  rettighedsfrakendelse  findes  i  straffe- lovens § 79. Disse  bestemmelser  angår  for  det  første  tilfælde, hvor en person, der driver en virksomhed, som kræ- ver  offentlig  godkendelse eller  autorisation,  fraken- des  retten  til  at drive denne virksomhed,  fordi ved- kommende har begået strafbare forhold, der begrun- der nærliggende fare for misbrug af den pågældende stilling. Bestemmelserne giver også mulighed for, at der kan ske frakendelse af retten til at drive anden virksom- hed – dvs. virksomhed, der ikke er knyttet til en au- torisation. Frakendelse kræver i disse tilfælde – for-

- 4 - uden  en  nærliggende  fare  for  misbrug  –  at  der  er særlige  omstændigheder,  der  taler  for  frakendelse. Endvidere  følger  det  af  almindelige  regler,  at  ind- grebet ikke må være uproportionalt. Sager,  hvor  anklagemyndigheden  enten  overvejer eller vil nedlægge påstand om rettighedsfrakendelse, skal forelægges for Rigsadvokaten. Rigsadvokaten  har  i  den  forbindelse  over  for  mig oplyst, at rigsadvokaturen ikke indtil nu har fået fo- relagt sager om frakendelse af retten til at drive er- hverv  som  følge  af  ulovlig  beskæftigelse  af  uden- landsk  arbejdskraft,  og  at  der  således  ikke  Rigsad- vokaten bekendt foreligger praksis, som vedrører det rejste samrådsspørgsmål.

- 5 - Rigsadvokaten har dog mere generelt oplyst, at ret- tighedsfrakendelse  i  praksis  sker  på  baggrund  af vurdering  af,  om  det  strafbare  forhold  medfører  en nærliggende fare for misbrug i forhold til udøvelsen af den pågældende virksomhed. Desuden  lægges  der  vægt  på  forholdets  grovhed, herunder  om  der  er  tale  om  en  førstegangsovertræ- delse eller et gentagelsestilfælde. I sager om ulovlig beskæftigelse af udlændinge ned- lægger anklagemyndigheden som udgangspunkt på- stand om bødestraf. Drejer det sig imidlertid om gentagelsestilfælde eller om særlig grove tilfælde, hvor der foreligger en me- re  langvarig,  systematisk  eller  på  anden  måde  kon- sekvent  udnyttelse  af  udenlandsk  arbejdskraft,  ned-

- 6 - lægger   anklagemyndigheden  i   stedet   påstand  om fængselsstraf og eventuelt tillægsbøde. Rigsadvokaten har over for mig tilkendegivet, at der i  almindelighed  ikke  vil  være  grundlag  for  at  ned- lægge påstand om rettighedsfrakendelse i sager, som efter  de  nævnte  retningslinier  skal  afgøres  med  bø- destraf. Drejer  det  sig  imidlertid  om  et  gentagelsestilfælde eller  i  øvrigt  om  et  særligt  groft  tilfælde,  hvor  der nedlægges påstand om fængselsstraf, vil der – efter en  konkret  vurdering  af  faren  for  fortsat  misbrug  – kunne  være  grundlag  for  at  nedlægge  påstand  om rettighedsfrakendelse.