Holbergsgade 6 · 1057 København K · T 3392 3380 · F 3311 1239 · E [email protected] · www.inm.dk
Dato:
7. november 2005
Kontor:
Erhvervs- og Familiesam-
menføringskontoret
J.nr.:
2005/4011-157
Sagsbeh.:
NHL
Besvarelse af spørgsmål nr. 20 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge -
og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
den 27. oktober 2005 (alm. del).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre detaljeret og fyldestgørende for, hvilke job der vurderes at have en
karakter, der medvirker til den herboendes integration og dermed tilknytning til Danmark.
Svar:
Jeg går ud fra, at der ved spørgsmålet sigtes til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og In-
tegrations og Udlændingestyrelsens notat af 29. september 2003 om anvendelsen af tilkny t-
ningskravet ved ægtefællesammen føring, jf. udlændingelovens § 9, s tk. 7. Notatet blev fø r-
ste gang oversendt til udvalget den 10. oktober 2003.
Som det fremgår af notatets afsnit 3.4. lægges der ved tilknytningsvurderingen blandt andet
vægt på ægtefællernes uddannelses - og arbejdsmæssige tilknytning til Danmark.
Der lægges ved vurderingen af den herboendes tilknytning til arbejdsmarkedet vægt på fas t-
heden af tilknytningen til arbejdsmarkedet, typen af beskæftigelse, varigheden af beskæft i-
gelsen og på, om arbejdsmarkedstilknytningen er opnået i kraft af kvalifikationer, der er er-
hvervet gennem uddannelse i Danmark.
Ved vurderingen af beskæftigelsens karakter lægges der vægt på, om det pågældende ar-
bejde er egnet til at medvirke til den herboendes integration i Danmark. Beskæftigelse, de r
indebærer en væsentlig grad af kontakt og kommunikation med kolleger og eventuelle kun-
der, anses for integrationsfremmende.