Dato:

 

Kontor:

Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret

J.nr.:

2006/4111-239

Sagsbeh.:

NHL

Fil-navn:

Besvarelse

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 176 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 14. september 2006 (Alm. Del).

 

Spørgsmål:

 

”Ministeren bedes i den forbindelse oplyse den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for behandlingen af ansøgninger om forlængelser i familiesammenføringssager (ægtefæller) i årene 2002-2006, opdelt efter om der er tale om en forlængelse første eller anden gang. Opgørelsen bedes for så vidt angår 2006 endvidere opdeles på måneder.”

 

Svar:

 

Udlændingeservice har oplyst følgende:

 

Vedrørende 2002 og 2003:

 

Udlændingeservice kan ikke udsondre de tidsbegrænsede forlængelser for 2002 og 2003, da der ikke findes særskilt kodegrundlag for disse, idet de indgår sammen med de tidsubegrænsede forlængelser. Det er derfor ikke muligt at besvare spørgsmålet for så vidt angår disse år.

 

Vedrørende 2004:

 

Sagsbehandlingstider for afgørelser truffet af Udlændingeservice i 2004 om forlængelse af opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1 og § 9 c, stk. 1 (tidl. § 9, stk. 1, nr. 2 og § 9, stk. 2, nr. 7) - ægteskab eller fast samlivsforhold. Opgørelsen vedrører afgørelser om tidsbegrænset forlængelse af opholdstilladelse. Afgørelser om afslag indgår ikke i opgørelsen. Opgørelsen er opdelt efter, om afgørelsen vedrører den første eller en efterfølgende forlængelse af opholdstilladelse.

 

 

 

2004

Antal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage pr. person

Første forlængelse

1399

84

Efterfølgende forlængelse

3240

68

I alt

4639

73

 

 

Vedrørende 2005:

 

Sagsbehandlingstider for afgørelser truffet af Udlændingeservice i 2005 om forlængelse af opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1 og § 9 c, stk. 1 (tidl. § 9, stk. 1, nr. 2 og § 9, stk. 2, nr. 7) - ægteskab eller fast samlivsforhold. Opgørelsen vedrører afgørelser om tidsbegrænset forlængelse af opholdstilladelse. Afgørelser om afslag indgår ikke i opgørelsen. Opgørelsen er opdelt efter, om afgørelsen vedrører den første eller en efterfølgende forlængelse af opholdstilladelse.

 

 

2005

Antal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage pr. person

Første forlængelse

1388

148

Efterfølgende forlængelse

953

175

I alt

2341

159

 

 

Vedrørende 2006:

 

Udlændingeservice har trods gentagne forsøg på særtræk fra Udlændingeregisteret ikke kunnet udarbejde validerede tal for sagsbehandlingstiden af ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse i sager om familiesammenføring. Dette skyldes, at man har måttet konstatere, at en række sager ikke er blevet opdateret med korrekte kodeoplysninger i Udlændingeregisteret. Udlændingeservice har derfor iværksat et fejlretningsprojekt med henblik på at sikre et bedre statistikgrundlag.

 

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 175 er der dog ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiden har været alt for lang.

 

Jeg vil vende tilbage over for udvalget, når Udlændingeservices årsstatistik for 2006 foreligger. Jeg forventer, at der til den tid vil være foretaget en sådan validering af tallene, at disse vil kunne danne grundlag for en fyldestgørende orientering af udvalget.