TALEPAPIR
	Dato:	15. august 2006
	Kontor:	Udlændingelovskontoret
	J.nr.:	2006/4011-177
	Sagsbeh.:	LEJ

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AA, AB og AC i Integrationsudvalget den 21. august 2006

 

 

Samrådsspørgsmål AA:

 

”Vil ministeren redegøre for årsagen til væksten i andelen af kristne kvoteflygtninge de seneste 3 år?”

 

[Udvælgelsesproces]

 

Jeg vil gerne starte med at understrege, at det ikke indgår – og aldrig har indgået – i kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge, hvilket religiøst tilhørsforhold den enkelte flygtning har.

 

Kvoteflygtninge udvælges i første omgang ud fra deres beskyttelses- og genbosætningsbehov.

 

UNHCR analyserer en gang årligt det samlede globale genbosætningsbehov og identificerer i den forbindelse de lande, hvorfra genbosætning bør finde sted.

 

På baggrund heraf – og efter tilkendegivelser fra UNHCR om det aktuelle genbosætningsbehov – fastlægges en fordeling af kvoten, dvs. fra hvilken del af verden flygtningene skal genbosættes, hvor mange der udtages på kvoterejser m.v.

 

Der ses herefter på, om de enkelte udlændinge opfylder udlændingelovens betingelser for at blive tilbudt genbosætning i Danmark.

 

Udlændingeservice tilbyder genbosætning til flygtninge, som efter UNHCR’s opfattelse har behov for beskyttelse, der ikke kan ydes i nærområdet.  

 

Ved udvælgelsen lægger Udlændingeservice vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation.

 

[Udviklingen]

 

Siden kvoteordningens indførelse i 1979 har fordelingen af Danmarks kvote af flygtninge afspejlet en række af de kriser, der rundt om i verden har afstedkommet store flygtningestrømme.

 

I 1970’erne og 1980’erne modtog Danmark således flygtninge fra Indokina (især vietnamesiske bådflygtninge) og flygtninge fra Sydamerika (især fra Chile).

 

Op gennem 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne fortsatte Danmark med at modtage et stort antal vietnamesere, og Danmark modtog derudover også et stort antal flygtninge fra Mellemøsten – særligt iranere og irakere.

 

I perioden 1993-2001 modtog Danmark først og fremmest kvoteflygtninge fra Mellemøsten (Iran og Irak), og i årene 1999-2001 modtog Danmark også et større antal flygtninge fra Afghanistan.

 

Danmark har også modtaget mange andre nationaliteter alt efter behovet.

 

Der er således tale om et fleksibelt system, hvor der er mulighed for at tage hensyn til konkrete behov hos UNHCR, som måtte opstå.

 

Fra 2003 og frem er der sket et skift i relation til de større flygtningegrupper, der genbosættes i Danmark. Der er således i langt videre omfang på ny genbosat kvoteflygtninge fra lande i Asien og fra Afrika.

 

Årsagen hertil er primært UNHCR’s tilkendegivelser om genbosætningsbehovene. UNHCR har bl.a. tilkendegivet et stort behov for genbosætning fra Afrika samt et genbosætningsbehov i Thailand og Malaysia som følge af disse landes stramninger på udlændingeområdet, hvilket bl.a. har medført frihedsberøvelse og refoulering af flygtninge.

 

Endvidere har regimeskiftene i Afghanistan og Irak haft den betydning, at statsborgere fra disse lande overvejende får afslag på asyl i Danmark. Derfor fokuseres der generelt ikke længere på genbosætning af statsborgere fra disse lande i Danmark.

 

En tredje årsag er, at man i årene efter 2003 og 2004 har valgt at fokusere på flygtninge fra lande, hvor Danmark tidligere har modtaget kvoteflygtninge, således at nyankomne flygtninge kan indgå i og udvikle et netværk, der vil kunne fremme integrationen, ligesom man har lagt vægt på tilbagemeldinger fra kommunerne om, hvordan integrationen af de pågældende grupper forløber.

 

 

 

[Andelen af kristne kvoteflygtninge]

 

Forudsætningen for spørgsmålet er, at den nævnte udvikling har medført, at Danmark modtager flere kristne flygtninge.

 

Det er vanskeligt at svare mere præcist på dette.

 

Udlændingeservice fører ikke statistik over flygtninges religiøse tilhørsforhold.

 

Oplysninger om religion fremgår af UNHCR’s registreringsskema, som Udlændingeservice modtager i alle genbosætningssager, og oplysninger om religion noteres herudover i det skema, som de danske delegationer anvender ved interviews af kvoteflygtningene i forbindelse med udvælgelsesrejser. Som jeg vil komme ind på ved besvarelsen af spørgsmål AC, kan disse oplysninger anvendes ved visiteringen af flygtningene til de enkelte kommuner. Men nogen egentlig statistik føres ikke.

 

Udlændingeservice har dog oplyst, at det på baggrund af Udlændingeservices overordnede kendskab til de enkelte kvoteflygtninges nationale tilhørsforhold, kendskabet til religionerne i de pågældendes lande samt flygtningestrømmene fra det pågældende land er Udlændingeservices vurdering, at der er kommet et større antal kristne kvoteflygtninge til Danmark i de senere år i forhold til tidligere.

 

Årsagen hertil er givet fald som nævnt udviklingen i, hvilke lande Danmark modtager kvoteflygtninge fra.

 

Som det fremgår, har Danmark gennem flere år overvejende modtaget kvoteflygtninge, der må formodes at være muslimer.

 

Nu kommer der formentlig et større antal kristne kvoteflygtninge til Danmark. Det ser jeg ikke noget problem i. Og jeg kan blive fristet til at spørge, om det er spørgerens intention, at vi skal tilstræbe at modtage flere muslimske kvoteflygtninge?

 

Jeg går ud fra, at spørgeren er enig med mig i, at der under alle omstændigheder skal være tale om flygtninge fra de steder i verden, som UNHCR anbefaler, og flygtninge, som UNHCR har identificeret som havende et beskyttelses- og genbosætningsbehov.

 

 

 

 

Samrådsspørgsmål AB:

 

”Vil ministeren redegøre for, hvilke udvælgelseskriterier der i praksis anvendes ved vurdering af kvoteflygtninges integrationspotentiale, hvordan processen gennemføres i praksis og om det i sidste ende kan føre til, at hensynet til beskyttelsesbehovet viger for hensynet til integrationspotentiale?”

 

Efter reglerne i udlændingeloven skal der ved udvælgelsen af kvoteflygtninge – blandt de flygtninge, som UNHCR har identificeret som havende et beskyttelses- og genbosætningsbehov – lægges vægt på udlændingenes muligheder for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation.

 

Størstedelen af den årlige kvote på i gennemsnit 500 pladser udvælges efter personlige interviews foretaget af Udlændingeservice og Dansk Flygtningehjælp. Også kommunerne tilbydes at deltage i udvælgelsesrejserne og kan i den forbindelse deltage i de personlige interviews. Dansk Flygtningehjælp har – i lighed med tidligere – deltaget i samtlige udvælgelsesrejser efter lovændringen i 2005. En kommunal repræsentant har deltaget i en enkelt udvælgelsesrejse.

 

De såkaldte hastesager (personer, der risikerer overgreb i opholdslandet eller tilbagesendelse til oprindelseslandet) og ”Twenty or More”-sager (syge personer) kan dog behandles på skriftligt grundlag, og i disse sager gælder de nævnte supplerende genbosætningskriterier ikke. Hastesagerne og ”Twenty or More”-sagerne udgør årligt henholdsvis 75 og 20 pladser af den samlede kvote på 500.

 

Siden lovændringen i 2005 har Udlændingeservice anvendt de nye kriterier i forhold til 381 personer præsenteret af UNHCR.  

 

Der er givet 22 afslag på genbosætning til personer på grund af deres manglende opfyldelse af de supplerende genbosætningskriterier. Samtidig er der givet tilladelser til 359 personer.

 

Det betyder imidlertid på ingen måde, at de supplerende udvælgelseskriterier har medført, at Danmark udvælger personer, som ikke har et beskyttelsesbehov.

 

Som nævnt udvælges alle kvoteflygtninge blandt personer, som af UNHCR er identificeret som havende et beskyttelsesbehov.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samrådsspørgsmål AC:

 

”Vil ministeren redegøre for, hvilken rolle oplysninger om flygtninges religiøse overbevisning spiller i Udlændingeservices og ministeriets arbejde i forbindelse med udvælgelse, boplacering og lign.?”

 

Oplysninger om flygtninges religiøse tilhørsforhold kan som nævnt ikke tillægges og er ikke tillagt betydning ved Udlændingeservices udvælgelse af kvoteflygtninge – hverken efter den tidligere eller den gældende kvoteordning.

 

Noget andet er, at oplysninger om religion kan have en betydning i forbindelse med visitering til en kommune.

 

Af forarbejderne til integrationsloven fremgår det, at det generelt skal tilstræbes, at flygtninge boligplaceres i et område, hvor der er mulighed for at etablere et netværk med andre udlændinge med en tilsvarende sproglig og kulturel baggrund.

 

Som følge heraf tages der ved boligplaceringen hensyn til forhold som etnicitet, religion, nationalitet, kulturområde m.v.

 

Ved visiteringen af kvoteflygtningene kan Udlændingeservice således tillægge det betydning, hvilken religion de pågældende har oplyst at tilhøre. Dette gælder især i de tilfælde, hvor de pågældende har oplyst, at de aktivt udøver deres tro og ønsker at fortsætte hermed.

 

Udlændingeservice har oplyst, at denne praksis følges i forhold til alle trossamfund, således at eksempelvis muslimer, der har givet udtryk for, at de gerne vil have mulighed for at udøve deres tro, så vidt muligt visiteres til et område, hvor der er en moské eller et bedested i nærheden. Tilsvarende hensyn er taget ved visitering af f.eks. medlemmer af Jehovas Vidner og forskellige kristne trosretninger.