Dato:

6. september 2006

Kontor:

Udlændingelovskontoret

J.nr.:

2006/4011-182

Sagsbeh.:

LEJ

Fil-navn:

FT-spm/IU.spm/Alm. del/nr.

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 169 stillet af Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 22. august 2005 (alm. del).

 

Spørgsmål:

”I forlængelse af samrådet den 21. august 2006 bedes ministeren oplyse, med hvilken begrundelse Udlændingeservice har afvist de 22 FN-anviste kvoteflygtninge, som ifølge ministeren har fået afslag siden lovændringen vedrørende kvoteflygtninge trådte i kraft?”

Svar:

Udlændingeservice har oplyst, at siden lovændringen den 1. juli 2005 har Udlændingeservice i 12 sager vedrørende 22 personer besluttet, at de pågældende ikke kunne tilbydes genbosætning i Danmark, idet de ikke fandtes at have de fornødne forudsætninger for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen. Disse 22 pladser vil derfor i stedet blive tilbudt personer, der opfylder udlændingelovens kriterier for at blive udvalgt som kvoteflygtninge.

 

Beslutningerne om ikke at tilbyde genbosætning til de 22 personer blev truffet i forbindelse med en udvælgelsesrejse til Uganda i oktober 2005 og en udvælgelsesrejse til Malaysia i marts 2006. I alle tilfælde var der tale om konkrete samlede vurderinger baseret på de oplysninger, som fremgik af UNHCR’s registreringsskema, de oplysninger, som fremkom under samtalen, samt de pågældendes fremtræden under samtalen. I alle sagerne vurderede Udlændingeservice nøje de enkelte momenter, der er nævnt i udlændingelovens § 8, stk. 4, dvs. de pågældendes sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation.

 

Vurderingen af, hvilke personer der udvælges, og hvilke der ikke udvælges på en kvoterejse, sker som nævnt på baggrund af lovgivningen, de oplysninger, som er modtaget fra UNHCR og det personlige interview, som finder sted i opholdslandet. Under og efter interviewet foretages der skriftlige noteringer på sagen – både i de sager, hvor der tilbydes genbosætning, og i de sager, hvor der ikke tilbydes genbosætning. Disse noteringer er ikke nødvendigvis en fuldstændig afspejling af baggrunden for den konkrete vurdering af, om en udlænding tilbydes genbosætning – en vurdering, hvor det personlige indtryk under samtalen kan spille en afgørende rolle.    

 

I Uganda var der tale om to sager vedrørende to sudanesiske familier på i alt 11 personer. Sagerne blev af UNHCR præsenteret under kategorien ”women at risk”. Det bemærkes, at en sag, der præsenteres af UNHCR under kategorien ”women at risk”, ikke i sig selv indebærer, at den pågældende kvinde er i aktuel fare. UNHCR definerer ”women at risk” som kvinder, der har et særligt kønsrelateret beskyttelsesbehov – hvad enten der er tale om enlige kvinder, uledsagede piger eller kvinder ledsaget af mandlige familiemedlemmer. Hvis UNHCR vurderer, at der er tale om en kvinde, der er i fare for refoulement eller umiddelbare overgreb i opholdslandet, vil sagen ikke blive forelagt på en udvælgelsesrejse, men blive præsenteret skriftligt som en hastesag og dermed være undtaget for de supplerende udvælgelseskriterier i udlændingelovens § 8, stk. 4.

 

I Malaysia var der tale om ti sager vedrørende 11 personer fra Burma.

 

Udlændingeservice har oplyst, at følgende fremgår af noteringerne fra de to førstnævnte sager:  

 

1. Det drejede sig om en familie på 7 personer fra Sudan bestående af en gift kvinde på 32 år med 6 mindreårige børn. Ægtefællen/faderen var savnet. Moderen havde ingen skolegang og kunne hverken læse eller skrive. Hun havde ingen arbejdserfaring, og både hun og børnene havde endvidere meget dårlige sproglige forudsætninger. 

 

2. Endvidere drejede det sig om en familie på 4 personer fra Sudan bestående af en enke på 27 år med 3 mindreårige børn. Moderen havde meget lidt skolegang og kunne næsten ikke læse eller skrive. Hun havde ingen arbejdserfaring, og både hun og børnene havde endvidere meget dårlige sproglige forudsætninger. Hovedpersonens mor og bror boede i en anden lejr, og de var ikke udtaget til genbosætning af UNHCR.

 

Udlændingeservice har oplyst, at følgende fremgår af noteringerne fra de ti sidstnævnte sager:  

 

1. En enlig mand på 25 år med 3 års skolegang og meget lidt arbejdserfaring. Pågældende havde i øvrigt ingen særlige sproglige forudsætninger og udviste ikke større motivation til at kunne slå rod i Danmark.

 

2. En enlig mand på 29 år med en del skolegang, som dog ikke havde medført, at han var i stand til at skrive. Pågældende havde i øvrigt ingen særlige sproglige forudsætninger og udviste ikke større motivation til at kunne slå rod i Danmark.

 

3. Et ægtepar på 31 år og 29 år uden børn med meget lidt skolegang. Ægteparret udviste ikke større motivation til at kunne slå rod i Danmark.

 

4. En enlig mand på 18 år uden nogen form for skolegang. Pågældende var ikke i stand til at læse eller skrive. Pågældende havde i øvrigt ingen særlige sproglige forudsætninger og udviste ikke større motivation til at kunne slå rod i Danmark.

 

5. En gift mand på 31 år, hvor hustru og børn opholdt sig i Thailand. Pågældende havde nogen skolegang og nogen arbejdserfaring. Pågældende udviste ikke større motivation til at kunne slå rod i Danmark.

 

6. En gift mand på 36 år, hvor hustru og børn sandsynligvis opholdt sig i hjemlandet. Pågældende havde meget lidt skolegang og udviste ikke større motivation til at kunne slå rod i Danmark.

 

7. En gift mand på 38 år, hvor hustruen opholdt sig i hjemlandet. Pågældende havde desuden familie i andre lande og var meget interesseret i eventuelt at kunne flytte dertil. Derudover var pågældende meget religiøs (kristen) og mest optaget af mulighederne for at læse i Biblen.

 

8. En enlig mand på 31 år, som var analfabet og som ikke havde gået i skole. Pågældende havde ingen sproglige forudsætninger og udviste ikke større motivation til at kunne slå rod i Danmark.

 

9. En enlig mand på 28 år. Pågældende havde nogen skolegang og nogen arbejdserfaring. Pågældende udviste derudover ikke større motivation til at kunne slå rod i Danmark. Det bemærkes, at hele pågældendes familie, forældre og søskende opholdt sig i Indien, hvor han også selv tidligere havde opholdt sig.   

 

10. En enlig mand på 18 år. Pågældende havde nogen skolegang, men dårlige sproglige forudsætninger, og hans motivation talte imod, at han ville kunne slå rod i Danmark.