|
|
|
Dato: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 149 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 20. juli 2006 (alm. Del).
Spørgsmål:
â€Vil ministeren i forlængelse af samrÃ¥det i Integrationsudvalget den 23. juni 2006 oplyse, hvilke kriterier der ligger til grund for flytningen af familier i mellem asylcentrene, herunder eventuelt særligt kriterierne for flytning i forbindelse med udmøntningen af de 37 mio. kr., der er afsat til forbedring af forholdene for børn og deres familier pÃ¥ asylcentrene?â€
Svar:
Som led i aftalen om bl.a. vilkÃ¥rsforbedringer for børn og børnefamilier pÃ¥ asylcentrene er der afsat 12,0 mio. kr. i 2006 blandt meget andet til at indføre selvhushold pÃ¥ Center Avnstrup. Selvhushold betyder, at asylansøgere - modsat i â€cafeteria-ordningen†- modtager kontante ydelser i form af kostpenge, herunder forsørgertillæg, hvis de har børn.
Der er i den anledning indført en ordning, hvorefter visse afviste asylansøgende familier kan flyttes til Center Avnstrup, jf. nedenstående.
Indførelsen af selvhushold på Center Avnstrup skal medvirke til at understøtte familiestrukturen i de afviste asylansøgende familier, som typisk har været indkvarteret i centersystemet i længere tid.
Ordningen tager først og fremmest sigte på kommende flytninger fra de almindelige opholdscentre, det vil i praksis sige overflytning af afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udrejsen, til Center Sandholm eller Center Avnstrup som udsendelsescentre som led i iværksættelsen af de såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger, der finder anvendelse over for denne gruppe af indkvarterede asylansøgere. En afvist asylansøgende familie, der er indkvarteret i Center Sandholm, vil dog have mulighed for at søge Udlændingeservice om overflytning til Center Avnstrup. Overflytning til Center Avnstrup forudsætter som udgangspunkt, at der er tale om familier, som har opholdt sig i indkvarteringssystemet i mere end tre år, og at indkvartering på et center med selvhushold i øvrigt vil være til gavn for familien.
Â
Herudover vil der på Center Avnstrup som hidtil efter en konkret vurdering kunne indkvarteres nære familiemedlemmer, slægtninge og samlevere til afviste asylansøgere med børn, selv om disse personer ikke er i udsendelsesposition.
Â
Personer, der er udvist ved dom eller har været truende eller voldelige over for personalet og/eller de øvrige beboere på et asylcenter, vil ikke have mulighed for at få imødekommet en anmodning om overflytning til Center Avnstrup.
Afviste asylansøgere med børn, der er indkvarteret på Center Avnstrup, eller som er overflyttet hertil fra Center Sandholm, kan blive flyttet til Center Sandholm, hvis de f.eks. ikke opfylder deres undervisnings- og aktiveringskontrakt, hvis de er voldelige eller truende over for personalet og/eller de andre beboere på Center Avnstrup, eller hvis personalet på Center Avnstrup vurderer, at børnene ikke trives under ordningen.