Dato:

1. august 2006

Kontor:

Visum, Udsendelser og Humanitære sager

J.nr.:

2006/4111-233

Sagsbeh.:

JWP

Fil-navn:

UUI 147

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 147 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 29. juni 2006 (UUI alm. del – Spørgsmål nr. 147).

 

Spørgsmål:

 

”Ministeren bedes redegøre for, i hvilke situationer der ikke kan gives visum til borgere fra Rusland, selvom der kan stilles sikkerhedsgaranti, ansøgeren er ustraffet, og ansøgeren ikke tidligere har overtrådt dansk udlændingelovning.”

 

Svar:

 

De bærende hensyn bag de gældende visumregler og den praksis, som senest er fastlagt i ministeriets notat af 15. september 2005 om visumpraksis, der er sendt til Folketingets Integrationsudvalg (Folketingsåret 2004/2005, UUI alm. del – bilag 144), er dels visse sikkerheds- og udenrigspolitiske hensyn, dels ønsket om at sikre, at ingen misbruger adgangen til at indrejse i Danmark på et visum til at omgå lovgivningens regler om opholdstilladelse.

 

Den nuværende visumpraksis er karakteriseret ved, at det i vidt omfang er placeringen af et land i tre landegrupper, der er afgørende for, om der kan meddeles visum til statsborgere fra dette land. Landegruppeinddelingen er foretaget bl.a. på baggrund af en generel vurdering af graden af risiko for, at ansøgere fra de pågældende lande vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande.

 

Rusland er for tiden placeret i immigrationslandegruppen med referencebegrænsning. Meddelelse af visum er i denne landegruppe betinget af, at ansøgeren har en bestemt tilknytning til den herboende reference. Det betyder, at der som udgangspunkt kan gives visum til russiske ansøgere, der ønsker at besøge herboende ægtefæller, faste samlevere, kærester eller forlovede, børn, forældre, søskende og disses ægtefæller til en herboende person. Endvidere kan der gives visum til mindreårige niecer og nevøer og børnebørn, der ønsker at rejse alene til Danmark med henblik på ferieophold, nære bekendte til tidligere danske udstationerede, sponsorbørn og ansøgere, der skal ledsage et ældre svagt familiemedlem.

 

 

Inddelingen i landegrupper har alene vejledende karakter. Der vil således efter en konkret og individuel bedømmelse kunne meddeles visum til en russisk ansøger, som ikke efter den beskrevne landegruppepraksis ville kunne få visum. Forhold, der kan begrunde et sådan fravigelse, kan f.eks. være et tidligere problemfrit visumophold i Danmark eller de øvrige Schengenlande.

 

Efter visumpraksis vil der dog altid blive meddelt afslag på en ansøgning om visum fra en russisk statsborger, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der er en høj grad af risiko for, at ansøgeren vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, eller hvis ansøgeren tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun ønskes kortvarigt ophold i Danmark. I forhold til denne vurdering er det væsentligt, om ansøgeren tidligere har søgt om asyl eller opholdstilladelse på andet grundlag, eller om ansøgeren har overtrådt dansk udlændingelovgivning, f.eks. ved at blive ulovligt i Danmark efter et tidligere visumophold. Det kan i den forbindelse også blive tillagt betydning, om den person, som har inviteret ansøgeren til Danmark, tidligere har udvist en sådan adfærd, der indikerer, at den aktuelle visumansøger ikke kun ønsker kortvarigt ophold i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor referencen i Danmark tidligere har haft besøg af en udlænding, der benyttede visummet til at tage ulovligt ophold i Danmark.

 

I tilfælde, hvor det ikke er klart, om der skal meddeles visum eller afslag på visum til en russisk statsborger, kan udstedelse af visum under visse omstændigheder betinges af, at den herboende reference stiller en økonomisk garanti. Den økonomiske sikkerhedsstillelse skal ses som et supplement til den generelle vurdering af immigrationsrisikoen. Muligheden for at stille økonomisk sikkerhed gælder dog ikke i forhold til ansøgere, der er ægtefæller, mindreårige børn og forældre til en herboende person, idet denne persongruppe som udgangspunkt skal have visum til Danmark, medmindre der f.eks. er en høj grad af risiko for, at ansøgeren vil benytte et visumophold til at tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark.

 

Det kan endelig bemærkes, at ovennævnte praksis alene finder anvendelse for de tilfælde, hvor de danske repræsentationer i Rusland – bl.a. efter en vurdering af immigrationsrisikoen – finder, at der ikke umiddelbart kan udstedes visum, og visumansøgningen derfor skal forelægges for Udlændingeservice. Det bemærkes hertil, at repræsentationerne i langt hovedparten af det samlede antal visumsager udsteder visum bona fide til russiske statsborgere.