Dato:        29. juni 2006
                                                                                       J.nr.:               Â
                                                                                       Sagsbeh.:      Â
                                                                                                               Â
                                                                                                               Â
                                                                                                               Â
Notat
Notat om statsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål X om ECRI i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 23. juni 2006.
Statsministeren besvarede fredag den 23. juni 2006 samrådsspørgsmål X under et samråd i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Statsministeren anførte følgende:Â
- Han var glad for, at udvalget havde indkaldt til samrådet, som gav mulighed for at redegøre for regeringens synspunkter om rapporten fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance – også kaldet ECRI.
- Rapporten blev som bekendt offentliggjort den 16. maj 2006, hvor den også blev oversendt til udvalget, og regeringens bemærkninger til rapporten var optrykt som et bilag til rapporten.
- Efter statsministerens opfattelse var det klart, at kvaliteten på ingen måde var tilfredsstillende. Ved første læsning af rapporten var statsministeren blevet forbløffet, men efter at have haft lejlighed til at se nærmere på rapporten, var statsministeren forarget.
- Rapporten var fuld af fejl, unøjagtigheder og udokumenterede pÃ¥stande. Regeringens bemærkninger i bilaget tydeliggjorde disse mangler. Det sÃ¥ regeringen pÃ¥ med stor alvor, for det svækkede ECRI’s troværdighed.Â
- Udvalget havde modtaget en oversigt fra integrationsministeren, hvor formanden for ECRI’s [Eva Smith] bemærkninger til regeringens kritik blev kommenteret nærmere. Statsministeren henviste til denne oversigt, der viste, at det ikke var korrekt, nÃ¥r Eva Smith anførte, at regeringens kritikpunkter kunne tilbagevises.   Â
- Statsministeren ønskede at overlade det til integrationsministeren at kommentere rapportens indhold nærmere, men han ville godt komme med et enkelt eksempel, der illustrerede det grundlæggende problem med ECRI’s rapport. Det anførtes sÃ¥ledes i rapporten, at ECRI var â€dybt bekymret†over meldinger om, at visse dommere havde fordomme over for etniske minoriteter, nÃ¥r disse mødte for domstolene.Â
- Så måtte man naturligt spørge, hvor kom disse alvorlige meldinger fra? Var der tale om mange udsagn? Var der tale om enkelte klager? Var der dokumentation for sådanne klager? Statsministeren oplyste, at Domstolsstyrelsen ikke var bekendt med oplysninger, der tydede på sådanne fordomme hos danske dommere.
- Til denne indvending havde ECRI’s formand [Eva Smith] efterfølgende udtalt, at ECRI på nogle områder blot videregav en mistanke. Regeringen måtte derefter selv undersøge, om det anførte virkelig kunne være tilfældet.
- Det var vanskeligt at forstå, at en mistanke, som ECRI blot videregav, ligefrem kunne føre til stærke bekymringer eller anbefalinger fra ECRI’s side. Burde det ikke i givet fald nærmere føre til en anbefaling om, at spørgsmålet burde undersøges? - hvis man overhovedet ville basere sig på denne type ’von hörensagen’.
                                                                                                           Â
- Statsministeren henledte opmærksomheden på ECRI’s mandat.
- Efter mandatet skulle ECRI i landerapporterne overvåge blandt andet racisme og fremmedhad ved at undersøge situationen i de enkelte lande under Europarådet. ECRI skulle udarbejde rapporter, der indeholdt komiteens faktuelle analyser og forslag til, hvordan det enkelte land kunne håndtere identificerede problemer.
- Efter regeringens opfattelse burde en tæt undersøgelse eller en faktuel analyse inddrage alle relevante og tilgængelige oplysninger, og der mÃ¥tte som minimum stilles et krav om dokumentation som grundlag for fremførte pÃ¥stande.Â
- Hertil kom, at ECRI havde undladt at korrigere fejlagtige og unøjagtige oplysninger i rapporten også efter at være blevet gjort opmærksom på dem.
- Rapportens ringe kvalitet svækkede ECRI’s troværdighed.
- Derfor havde regeringen helt igennem fastholdt sin kritik af rapporten. Det var i øvrigt et synspunkt, som regeringen ikke stod alene med. Flere juridiske eksperter i Danmark havde givet udtryk for synspunkter, der svarede til regeringens, ligesom den tidligere regering havde en tilsvarende opfattelse af, at ECRI ikke tegnede et aktuelt og korrekt billede i den anden landerapport om Danmark.
- Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft havde ifølge Politiken i april 2001 fortrudt, at den danske regering ikke dengang gik hårdere til værks og tilbageviste de beskyldninger om fremmedfjendske toner i den politiske debat og i lovgivningen, som ECRI også fremsatte i 2001.
- Statsministeren understregede, at når man ønskede at rejse en debat om racisme og fremmedhad i Danmark, så var det helt afgørende, at debatten skete på et ordentligt og velunderbygget grundlag.
- Netop derfor kunne vi ikke bruge ECRI’s rapport som udgangspunkt for en sådan debat. Regeringen havde valgt klart at sige fra over for ECRI’s tredje rapport og på den måde tage afstand fra det misvisende billede, som ECRI tegnede af Danmark.