|
|
|
Dato: |
||
IrakereSverige |
||
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 142 stillet af Folketingets udvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 31. maj 2006 (Alm. Del).
Spørgsmål:
â€Vil ministeren redegøre for Sveriges behandling af afviste irakiske asylansøgereâ€
Svar:
Afviste irakiske asylansøgere behandles på samme vilkår som andre afviste asylansøgere. I Sverige driver man ikke egentlige asylcentre, som man kender det fra Danmark, og asylansøgere er enten indkvarteret i lejligheder stillet til rådighed af myndighederne eller bor privat hos familie eller bekendte. Afviste asylansøgere fortsætter indtil deres udrejse med at være indkvarteret på denne måde.
Efter svensk praksis er det muligt at nedsætte underholdsbidraget til afviste asylansøgere, der ikke medvirker til deres udsendelse. Dette praktiseres dog ikke for irakiske statsborgere, idet det er vurderingen, at der ikke foreligger muligheder for at udsende disse tvangsmæssigt til Irak.
Det oplyses fra de svenske myndigheder, at der ikke er taget skridt til at udsende afviste irakiske asylansøgere tvangsmæssigt til Irak.