Dato:

22. maj 2006

Kontor:

Økonomi- og analysekontoret

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 128 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 15. maj 2006 (Alm. Del – bilag).

 

Spørgsmål:

” Ministeren bedes oplyse, hvor mange børn der i dag opholder sig i danske asylcentre sammen med deres forældre, der er underlagt motivationsfremmende foranstaltninger med henblik på at fremme frivillig udrejse?”

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet således, at der ønskes oplyst hvor mange personer, herunder børn under 18 år, der for tiden er på den såkaldte kostpengeordning på grund af manglende medvirken til udsendelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 10, nr. 2.

 

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen.

 

Udlændingestyrelsen har på baggrund af et særtræk fra Udlændingeregistret oplyst, at der pr. 13. maj 2006 var i alt 871 personer omfattet af kostpengeordningen som følge af manglende medvirken til udsendelse. Heraf var 195 børn under 18 år.

Center

Data

Total

AVNSTRUP

Alle

421

 

- heraf børn

87

BROVST

Alle

18

 

- heraf børn

7

FASANVEJ

Alle

11

 

- heraf børn

1

GRIBSKOV

Alle

1

 

- heraf børn

 

HANSTHOLM

Alle

5

 

- heraf børn

 

JELLING

Alle

52

 

- heraf børn

20

KONGELUNDEN

Alle

34

 

- heraf børn

9

SANDHOLM

Alle

313

 

- heraf børn

71

THYREGOD

Alle

16

 

- heraf børn

 

Total Alle

 

871

Total - heraf børn

 

195

 

 

I opgørelsen er medtaget personer, der er privat indkvarteret med kontante ydelser - det vil sige kostpenge og tillægsydelse m.v.- men som nu som følge af en afgørelse om nedsættelse af kontante ydelser på grund af manglende medvirken til udsendelse alene får udbetalt kostpenge.

 

Det drejer sig om ca. 14 personer, hvoraf 4 er børn under 18 år. De pågældende er tilknyttet et asylcenter, der udbetaler dem kostpenge, og figurerer derfor under det tilknyttede center i ovenstående opgørelse.