|
|
|
Dato: |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 118 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 15. maj 2006 (Alm. Del – bilag).
Spørgsmål:
†Ministeren bedes redegøre for, hvorledes ministeriet sikrer sig, at det hele tiden er i besiddelse af alle relevante informationer om forholdene i de danske asylcentre, herunder hvilke informationer der registreres hvor.â€
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at spørgsmålet vedrører informationer om indkvarteringsmæssige forhold og sundhedsforhold for asylansøgere.
Det er Udlændingestyrelsen, der i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 5, tilvejebringer og driver indkvarteringssteder for asylansøgere m.fl. Udlændingestyrelsen har indgÃ¥et en kontrakt med Dansk Røde Kors Asylafdelingen og med Brovst og Hanstholm Kommuner om den daglige drift af asylcentrene. Det er derfor ogsÃ¥ Udlændingestyrelsen, der i sin egenskab af â€bestillerâ€, har den løbende dialog med operatørerne om forholdene pÃ¥ asylcentrene og varetager tilsyn med operatørerne og opfølgning pÃ¥ operatørkontrakterne.
I kontrakterne med operatørerne er fastsat operatørernes ydelser i forbindelse med driften af indkvarteringsstederne og en række resultatmål, som operatørerne hvert år skal opfylde. Operatørerne udarbejder årligt en virksomhedsplan, som beskriver, hvorledes operatørerne forventer at levere kontraktens ydelser. Operatørerne afrapporterer herpå halvårligt, ligesom operatørerne løbende udarbejder forskellige afrapporteringer til styrelsen om målopfyldelsen og den økonomiske udvikling m.v.
Udlændingestyrelsen fører derudover tilsyn med operatørernes opgavevaretagelse for dels at sikre, at operatørerne leverer de ydelser, der er forudsat i kontrakten, og dels at sikre, at styrelsen selv lever op til sine forvaltningsmæssige forpligtelser. Tilsynene afsluttes med udarbejdelse af en rapport over resultaterne fra tilsynene. Udlændingestyrelsen får – som en del af styrelsens planlægning af vedligeholdelsen af de enkelte asylcentre – én gang årligt gennemført et mindre bygningssyn og én gang hvert 5 år et mere udførligt bygningssyn af asylcentrene. Bygningssynene gennemføres i samarbejde med Forsvarets Etablissementstjeneste og afsluttes med en rapport.
Også andre myndigheder udøver tilsyn med forholdene på asylcentrene. Det gælder bl.a. kommunerne, der fører tilsyn med børn og unge på centrene, og embedslægen, der fører tilsyn med sundhedsforhold og hygiejne m.v.
For så vidt angår registrering af informationer vedrørende indkvarteringsforhold, har Udlændingestyrelsen oplyst, at oplysninger om asylansøgernes opholdssted, tidligere opholdssteder, tilknytning til andre beboere m.v. registreres i styrelsens elektroniske indkvarteringssystem (ISYS). Registreringerne i ISYS danner blandt andet grundlag for Udlændingestyrelsens månedlige afregning af indkvarteringsoperatørernes opgaveløsning samt til styringen af centrenes kapacitetsudnyttelse.
Der findes ikke som sådan en central registrering af de enkelte asylansøgeres helbredstilstand. Baggrunden herfor er, at oplysninger om den enkelte asylansøgers helbredstilstand er fortrolige og alene registreres i den pågældendes lægejournal.
Derimod registrerer Udlændingestyrelsen oplysninger om alle ansøgninger om godkendelse af sundhedsbehandling til asylansøgere, herunder udgifterne til sundhedsbehandling. Disse oplysninger registreres fordelt på 11 overordnede behandlingskategorier og følges nøje af styrelsen. Styrelsen gennemførte således senest i efteråret 2005 en omfattende analyse af udviklingen i udgifterne på sundhedsområdet, som opfølgning på en analyse, der blev gennemført i 2004. Denne undersøgelse blev sendt til udvalget i november 2005.