Dato:

2. juni 2006

Kontor:

Visum, Udsendelser og Humanitære Sager

J.nr.:

2006/4111-229

Sagsbeh.:

JPC

Fil-navn:

Besvarelse

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 106 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 3. maj 2006 (UUI alm. del – spørgsmål nr.  106).

 

Spørgsmål:

”Hvor ofte gennemføres Rigspolitiets ledsagede frivillige udrejser?”

Svar:

En frivillig udrejse vil som udgangspunkt være karakteriseret ved, at udlændingen ikke ledsages af politipersonale, men at politiet har påset udrejsen af landet, f.eks. ombordstigning i et fly eller på et skib. Ledsagelse kan dog i særlige tilfælde komme på tale efter ønske fra flyselskabet, hjemlandet eller et eventuelt transitland eller af humanitære grunde, f.eks. hvis udlændingen på grund af sygdom eller alder har behov for assistance under rejsen til hjemlandet.

 

Det kan oplyses, at der ikke findes særskilte statistikker for ledsagede frivillige udsendelser. Det kan dog oplyses, at sådanne udsendelser finder sted yderst sjældent.