Udviklingsministerens møde med Udenrigsudvalget fredag den 8. september 2006.

 

Underretning om Danmarks deltagelse i FN’s Højniveaudialogmøde om migration og udvikling den 14. – 15. september 2006 i New York.

 

Talepunkter

 

Jeg vil gerne orientere om den danske deltagelse i FN’s Højniveaudialogmøde om migration og udvikling (HLD) den 14. –15. september 2006 i New York.

 

[Baggrund for HLD]

 

Dialogmødet finder sted i erkendelse af, at international migration i stadig større grad påvirker forholdet mellem lande og mellem regioner, og at emnet derfor med rette fylder meget på den politiske scene. Derfor blev det på FN’s Generalforsamling i 2003 besluttet at afholde et særligt højniveaudialogmøde om emnet i 2006.

 

FN-dialogmødet udgør den første mulighed for på globalt plan at drøfte sammenhængen og samspillet mellem migrationspolitik og udviklingspolitik.

 

FN’s Generalsekretær har forud for mødet udgivet en rapport om international migration og udvikling. I rapporten understreges det, at migration er en nøglekomponent i globaliseringen, at international migration har mange uudnyttede positive effekter for udviklingen i de berørte lande, og at en styrkelse af det internationale arbejde på området derfor er vigtig.

 

Udover at få styrket den internationale dialog om migration og udvikling har dialogmødet også til formål at få de enkelte medlemslande til at  forbedre koordinationen af de nationale politikker på området.

 

Generelsekretæren opfordrer desuden i sin rapport medlemslandene til at etablere et globalt forum for migration og udvikling, da dialogmødet skal ses som begyndelsen på en ny proces.

 

[Mødets form]

Udover plenum-debatten vil der blive afholdt rundbordsdiskussioner over 4 temaer den 14. september om eftermiddagen og den 15. september om formiddagen. Temaerne vil være:

 

1.     Den internationale migrations betydning for økonomisk og social udvikling.

2.     Hvordan vi sikrer respekt for og beskyttelse af migranters menneskerettigheder og forhindrer og bekæmper menneskesmugling og menneskehandel.

3.     De mange forskelligartede aspekter af international migration og udvikling, herunder remitter.

4.     Hvordan vi fremmer opbygningen af partnerskab og af kapacitet pÃ¥ omrÃ¥det blandt andet ved udveksling af best practices.

 

En afsluttende plenumdebat med rapportering fra rundbordsdrøftelserne finder sted den 15. september om eftermiddagen. Der vil ikke blive forhandlet et slutdokument for mødet men i stedet udsendt en opsummering af formandens iagttagelser.

 

Det vil være den nyligt tiltrådte formand for Generalforsamlingen, Haya Rashed al-Khalifa fra Bahrain, der vil lede plenum-debatten.

 

[Forberedelsen af HLD]

FN’s Generalsekretær udnævnte i foråret 2006 Peter Sutherland fra Irland til sin særlige repræsentant for migration og udvikling mhp at forberede dialogmødet. I maj udsendte Generalsekretæren en rapport om international migration og udvikling, og der har i diverse fora været ført forberedende drøftelser og høringer.

 

[De foreløbige drøftelser]

Mens de foreløbige drøftelser har vist bred opbakning til en styrkelse af det internationale samarbejde for at sikre en mere effektiv håndtering af den udfordring, migration udgør, så har en lang række lande fra såvel nord som syd udtrykt skepsis over for Generalsekretærens forslag i sin rapport om at oprette et konsultativt forum som opfølgningsmekanisme til dialogmødet.

 

Medlemslandene har understreget vigtigheden af ikke at oprette nye permanente strukturer eller duplikere arbejde, der allerede foregår. USA har indtaget den mest afvisende holdning overfor forslaget. EU-landene og Australien har udtrykt en vis åbenhed men anført, at der er behov for yderligere drøftelse og udvikling af forslaget.

 

Drøftelserne har desuden vist de betydelige nord-syd modsætninger, der eksisterer på området blandt andet i forhold til rettighedsaspektet, grundlæggende årsager til migration, involvering af diaspora, cirkulær migration samt til hjerneflugt.

 

Der er i EU’s Højniveau Arbejdsgruppe om Asyl og Migration blevet udarbejdet et fælles EU holdningspapir til brug for HLD. Det er sket for at sikre fælles fodslag i EU-kredsen og for at sikre, at EU-landenes væsentlige bidrag til udviklingen på området kommer klart frem. Kommissionen har desuden udsendt en meddelelse som bidrag til det fælles holdningspapir.

 

Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet har arbejdet tæt sammen for at forberede den danske deltagelse i dialogmødet.

 

[Det danske indlæg]

Jeg vil afgive et dansk indlæg under plenumdebatten og desuden deltage i den mere uformelle drøftelse i rundbord 3 om de mange forskelligartede aspekter af migration og udvikling.

 

Migration og udvikling-temaet handler om, hvordan migrationspolitik kan medvirke til udvikling i hjemlandet, og hvordan udviklingspolitik kan bidrage til en bedre håndtering af den internationale migration. Der vil derfor også blive drøftet emner, der ligger i integrationsministerens ressort. Jeg vil i dag kun redegøre for den udviklingspolitiske del af emnet.

 

Centralt for drøftelserne i New York står spørgsmålet om, hvad der udgør de grundlæggende årsager til migration. Og her spiller fattigdom og mangel på fremtidsmuligheder en afgørende rolle.

 

Tacklingen af de grundlæggende årsager kræver en langsigtet indsats af udviklingslandene selv. Derfor vil mit budskab i New York også være, at en stærk vilje til udvikling hos vore samarbejdspartnere er en grundlæggende forudsætning for at forbedre samspillet mellem migrationspolitik og udviklingspolitik. 

 

Men en del af de udfordringer, som udviklingslandene står over for, kan ikke imødegås af landene enkeltvis. De fordrer det internationale samfunds assistance. Og her er den danske regering parat til at hjælpe og støtte.

 

Det danske udviklingssamarbejde fokuserer allerede på indsatser, der styrker menneskelig udvikling og fremmer uddannelses- og beskæftigelsesmulighederne for befolkningen i udviklingslandene. Det sker blandt andet gennem støtte til uddannelses- og erhvervssektorprogrammer.

 

I regeringens nye udviklingspolitiske plan opprioriteres støtten til god regeringsførelse, og vi forstærker yderligere vort fokus på at skabe et bæredygtigt grundlag for økonomisk vækst ved igangsættelse af nye initiativer. Disse områder er afgørende for at sikre fremskridt og udvikling i verdens fattigste lande.

 

Eksempler på tiltag er regeringens nye erhvervsinitiativ med navnet ”3-i”.

”3-i” står for investeringer, innovation og iværksættere.

 

3-i bidrager direkte til erhvervsudviklingen i Afrika, og initiativet styrker mulighederne for at inddrage danske virksomheder som socialt ansvarlige aktører på det afrikanske kontinent.

 

Ligeledes styrker regeringen sin indsats for adgangen til erhvervsuddannelser. 100 unge afrikanere får med et-årige stipendier mulighed for at dygtiggøre sig i Danmark på MBA eller tilsvarende niveau.

 

Når jeg mødes med mine kolleger i New York, vil jeg derfor understrege, at den danske udviklingsbistand allerede har fokus på de områder, som har betydning for, om mennesker i udviklingslandene føler, at de har en chance i livet, og som er med til at påvirke det enkelte menneskes beslutning om at immigrere.

 

En anden udfordring på området er at sikre, at migration indtænkes i de eksisterende instrumenter på udviklingsområdet. Strategiske programmer og fattigdomsstrategier bør forholde sig til befolkningsbevægelser til og fra et geografisk område.

 

Jeg vil overfor mine kolleger også fremhæve de danske erfaringer med at hjælpe flygtninge og internt fordrevne i deres nærområder. Det er vigtigt at huske på, at en stor del af den internationale migration foregår mellem landene i syd. Af verdens næsten 200 millioner migranter er en tredjedel rejst fra et udviklingsland til et andet udviklingsland.

 

Og langt størstedelen af verdens 10 millioner registrerede flygtninge og godt 25 millioner internt fordrevne lever i udviklingslandene. Nærområdeindsatsen er en håndsrækning til de udviklingslande, der huser flertallet af verdens flygtninge og internt fordrevne. Disse grupper er ofte de allerfattigste og udsatte.  Nærområdeindsatsen sker således i tråd med fattigdomsorienteringen i dansk bistand og dens fokus på særligt sårbare grupper.

 

Vi har høstet mange gode erfaringer siden nærområdeindsatsen blev iværksat i 2003.

 

Jeg har selv lige været i Kenya for at se den danske nærområdeindsats sammen med integrationsministeren. Og her mødte jeg blandt andet unge piger fra Somalia, der på trods af tilværelsen i en flygtningelejr nu har håb for fremtiden og ambitioner om at få en videregående uddannelse. Deres håb for fremtiden er et direkte resultat af vores indsats for at forbedre deres livsvilkår ved at bidrage til forbedret adgang til uddannelse. 

 

I Zambia står vi netop foran at iværksætte anden fase af nærområde-programmet, og her har vi også gode eksempler på, hvordan den danske indsats målrettet har bistået både flygtninge fra Angola og de zambiske værtsbefolkninger.

 

Det er blandt andet sket ved at tilbyde faglig uddannelse til flygtningene og til værtsbefolkningen. Herved øges flygtningenes muligheder for at kunne forsørge sig selv og familien, når de vender tilbage til deres hjemland, ligesom værtsbefolkningens livsgrundlag forbedres.

 

Sandheden er, at flygtningesituationen meget ofte bliver langvarig. Derfor er der behov for en mere udviklingsorienteret støtte til nærområderne. Flygtninge medvirker i mange tilfælde til en flerdobling af befolkningstallet. Det fører til et betydeligt pres på de lokale – ofte meget begrænsede – ressourcer, og er meget let en kilde til uro. Nærområdeindsatsen medvirker dermed også til at imødegå konflikter mellem lokalsamfundet og flygtningene.

 

[Forventet resultat af HLD]

Der vil som nævnt ikke blive forhandlet et slutdokument for mødet men i stedet udsendt en opsummering af formandens iagttagelser.

 

Et centralt punkt på FN-dialogmødet bliver opfølgning på dialogmødet. Der er, som jeg allerede har nævnt, ikke  opbakning til at foreslå et permanent forum. Derfor forventes opfølgningen at blive en løsere organiseret ad hoc-samling af frivillig og konsultativ karakter, der vil mødes på ekspertniveau om specifkke emner vedrørende migration og udvikling.

 

Fra dansk side er vi positive overfor at gøre brug af det samarbejde, der allerede eksisterer mellem de toneangivende organisationer på området for migration [UNHCR, IOM, ILO, OHCHR, UNCTAD, ONODC, UNFPA ,UNDP, Verdensbanken]  i den såkaldte Global Migration Group.

 

Vi vil arbejde for, at disse organisationer får en central placering i det videre arbejde med at samtænke migration og udvikling, så duplikering af arbejde, der allerede udføres, undgås.

 

[Afslutning]

Jeg håber med denne orientering at have skabt klarhed over den danske regerings synspunkter på den udviklingspolitiske del af dialogmødet og på den opfølgning, der forventes at komme.