URU, Alm.del - 2005-06 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 6. april 2006, til ministeren for udviklingsbistand

Jeg vil gerne takke udvalget for anmodningen om samråd og vilforelægge de udviklingsrelaterede dagsordenspunkter pådagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterneforbindelser) den 10. –11. april 2006.Punkterne vil i morgen blive forelagt for Folketingets Europaudvalgtil orientering.Punkt 1: BistandseffektivitetRegeringen lægger stor vægt på øget effektivitet i bistanden og hilserderfor EU’s pakke om bistandseffektivitet velkommen.Vi mødes jo igen i morgen, hvor status et år efter vedtagelsen afParis-erklæringen om øget bistandseffektivitet og dansk tilslutning til

fælles landestrategier er på dagsordenen sammen med tosamrådsspørgsmål. Drøftelsen i dag af indholdet på det kommenderådsmøde, hvor det er EU tilgangen til bistandseffektivitet der er ihøjsædet, hænger derfor fint sammen med den mere danskfokuserede dagsorden vedrørende bistandseffektivitet, vi har imorgen.Som baggrund for rådsmødet har Kommissionen udsendt en samletpakke om bistandseffektivitet. Den består af tre formelle dele –såkaldte meddelelser - og et par interne rapporter forberedt afKommissionen. Det er alt i alt en meget stor pakke, som bådeindeholder en del generel information og en lang række forslag afforskellig karakter.Den første del af Kommissionens pakke er en vurdering af, om EU-landene lever op til deres løfter om mere bistandsfinansiering og øgetbistandseffektivitet.For så vidt angår de kollektive mål for bistandsfinansiering går detgodt, og det er sandsynligt, at EU når og måske endda overgår sitkollektive bistandsmål for 2006 på 0,39 pct. af BNI. Det er et positivtog vigtigt første skridt i den rigtige retning.Men de gode kollektive tal dækker desværre over, at alt for mangeEU lande stadigvæk betaler alt for lidt, mens kun fire EU- lande leverop til 0,7 pct. målsætningen. Italiens bistandsprocent var f.eks. kun

på 0,15 pct. i 2004 og Østrig og Grækenlands kun på 0,23 pct.,Spaniens på 0,24 pct. og Tysklands på 0,28 pct. Regeringen vil påRådsmødet anbefale alle lande at opfylde FN’s 0,7 pct. målsætning.En målsætning, som de 15 gamle EU-lande på Rådsmødet i maj 2005indbyrdes aftalte at opfylde senest i 2015.Første del af pakken ser også på EU’s fremskridt på emner sominnovativ finansiering, afbinding af bistanden, gældslettelse,reformer af de internationale finansielle institutioner, og handel ogudvikling. Der er hovedsageligt tale om en statusoversigt, og derlægges ikke op til nævneværdige nyskabelser eller tiltag.Anden og tredje del af pakken er Kommissionens forslag til hvordanEU kan levere mere, bedre og hurtigere udviklingsbistand, herunderforslag til fælles retningslinier for udvikling af fælles landestrategierog fælles bistandsprogrammering.Der er således tale om en pakke der ser mere på hvordan bistandenleveres, og ikke så meget på hvad der skal opnås. Det sidste er derallerede enighed om, idet medlemslandene, Kommissionen ogEuropa-Parlamentet i slutningen af 2005 besluttede atfattigdomsbekæmpelse og opnåelse af 2015-målene erhovedmålsætningen for al EU bistand. Vigtige tværgående emnersom f.eks. ligestilling, miljø, god regeringsførelse og hiv/aidsbekæmpelse er der også enighed om, at al EU bistand skal fremme.

Der er flere spændende og relevante forslag i del to og tre af pakken.Der er også forslag som med nogen bearbejdning kan bliveanvendelige. Og så er der forslag, som intet har med øgetbistandseffektivitet at gøre.Regeringen ønsker at acceptere forslag, der er anvendelige og nyttigei en praktisk sammenhæng i udviklingslandene. Det er derude derskal ske ændringer. Det er derude effekten af bistanden skal øges.Et problem med pakken har været, at mange af Kommissionensforslag lægger vægt på en centralistisk EU-tilgang til koordinationog harmonisering. Det er ikke i overensstemmelse med godbistandspraksis. Så det vil regeringen gerne undgå.Det danske udgangspunkt for drøftelserne i Rådet er derfor, at

understreger, at lokalt ejerskab til udviklingsprocesserne er envæsentlig forudsætning for, at bistand virker og får øget effekt. Paris-erklæringen understreger derudover i sig selv, som følge af sinuniverselle karakter, at alle donorer skal deltage i bestræbelserne påat sikre øget bistandseffektivitet.På trods af, at det udgangspunkt er internationalt accepteret – og

dokumenteret – så deles det altså ikke entydigt af alle EU-lande ogKommissionen. De ser gerne et EU som internt koordinererlandevalg og sektorvalg på hovedstadsniveau med marginalinvolvering af modtagerlandene. Det ønsker regeringen ikke.Der er nu gennem hårde forhandlinger opnået et brugbart resultat

som regeringen ønsker at tilslutte sig om øget bistandseffektivitet.Det afspejler det basale grundprincip om, at modtageren skal tageejerskab og være ledende. Jeg forventer på rådsmødet en principieldrøftelse af grundprincippet, men forventer også, at der opnåsenighed om, at EU-tiltag skal være baseret på modtagerlandetsejerskab, behov og ledelse.Afslutningsvis vil jeg nævne, at pakkens tredje del er et konkretforslag til et format for udarbejdelse af fælles landestrategier. Detknytter naturligt an til drøftelserne i morgen. Det væsentlige er, atKommissionen nu får et format, som tillader deltagelse i fælles

Punkt 2: Kommissionens udkast til arbejdsprogram til sikring af enudviklingspositiv sammenhæng mellem EU’s forskellige politikkerPå et rådsmøde i maj 2005 fremhævede EU’s udviklingsministre, atder var behov for at skabe en mere udviklingspositiv sammenhæng iEU’s politikker, særligt på områder som handel, miljø,klimaforandring, sikkerhed, landbrug, fiskeri, den sociale dimensionaf globaliseringen, beskæftigelse, migration, forskning,informationssamfundet, transport og energi.I december 2005 anmodede Rådet Kommissionen og EU-landene omat lave et rullende arbejdsprogram med henblik på at sikre en bedresammenhæng og Kommissionen har nu lavet et udkast.Kommissionen foreslår bl.a.: erfaringsudveksling mellem

medlemslande; gennemgang af beslutningsprocesserne i Rådet for de12 fremhævede politikområder med henblik på at kortlæggemuligheder for forbedringer; og forbedring af Kommissionensredskaber til at vurdere udviklingseffekter – positive eller negative –af forskellige politik- og lovforslag.Det ser nu ud til, at der på rådsmødet kan etableres enighed om atarbejde videre med Kommissionens forslag til arbejdsprogram ogdermed søge at sikre en mere udviklingspositiv sammenhæng i de

og endnu mere konkrete forslag på bordet. For eksempel atKommissionen skulle screene alle nye relevante fælles EU-politikker,lovforslag og forordninger for negative og positive effekter påudviklingslandenes udvikling. Nye forslag, der blev fremlagt forRådet og Europa-Parlamentet, skulle indeholde information om,screeningens resultater og om hvordan forslaget var blevet udformetfor at imødegå eventuelle negative resultater af screeningen.Den foreslåede kortlægning af Rådets beslutningsprocedurer vil

forhåbentlig blive godkendt, og den vil forhåbentlig munde ud ikonkrete forslag til hvordan vi bedre kan sikre sammenhængenmellem EU’s mange forskellige politikker og udviklingsmålene.Endelig er det værd at nævne, at bedre sammenhæng ikke sikres,med mindre der er tilstrækkelig kapacitet til at sikre den - både iKommissionen, i Rådet og i medlemslandene.Punkt 3: EU og reform af det internationale humanitære system

vigtigt med hurtige ,velkoordinerede og effektive indsatser i forhold tilkriser i tredjelande. Spørgsmålet om nødvendigheden af hurtigeindsatser, også fra EU’s side, tog jeg jo op på Rådsmødet i novembersidste år. I den sammenhæng forventer jeg en afrapportering fraECHO, som forhåbentlig vil fastslå, at deres system nu fungerer hurtigtog smidigt.

Det er vigtigt, at vi fra dansk side medvirker til en bred støtte fra EU idenne proces. Særligt FN’s koordinerende rolle skal styrkes ogeffektiviseres. Danmark har netop bevilget 50 mio. kr. til FN’s centralehumanitære fond, der skal sikre hurtig reaktion ved naturkatastroferog som skal gå ind med støtte ved langvarige glemte kriser, nårdonorerne svigter. Jeg vil på rådsmødet i næste uge benytte lejlighedentil at opfordre andre lande til også at støtte processen og til at yde etbidrag til den centrale humanitære fond. Det er vigtigt, at vi gør fondenoperationsdygtig.

På mødet forventes det også, at der lægges op til, at Kommissionenstyrker sin orientering af Rådet om humanitære anliggender. Detstøtter vi fra dansk side. De mange humanitære kriser i 2005 viste netopnødvendigheden af løbende orientering i Rådet om EU’s indsatser påområdet med henblik på at sikre bedre EU fodslag. I den sammenhænghar jeg også tænkt mig at rejse spørgsmålet om Kommissionens internekoordination. Vi ser desværre ofte, at Kommissionens forskellige grene,specielt Generaldirektoratet for humanitære anliggender (DG ECHO)og Generaldirektoratet for Miljø (DG ENV), kører deres egne løb, så

Senest så vi det i forbindelse med indsatsen i Pakistan. Her afholdtGeneraldirektoratet for Miljø (DG ENV) en erfaringsopsamling påPakistan uden at invitere Generaldirektoratet for humanitæreanliggender (DG ECHO). Et tidligere eksempel var jordskælvet i Bam iIran i 2003. Denne manglende koordinering mellem Kommissionensgrene er helt uacceptabel. Jeg vil på Rådsmødet anmode Kommissionenom at se på muligheden for bedre samarbejde.--------------------------------------o------------------------------------------Dagsordenenspunkterne 4 og 5 vil jeg gerne tage samlet, fordi debegge to drejer sig om forslag i forbindelse med den revideredeCotonou-aftale, som blev underskrevet i Luxembourg i juni 2005.

Punkt 4: Finansprotokol/intern aftale om EUF 10Det første punkt drejer sig om en intern aftale om den 10.Europæiske Udviklingsfond (EUF). Da revisionsaftalen blev indgåeti juni måned sidste år blev der ikke truffet beslutning om størrelsenaf bistanden fra EU. Det var fordi der i EU forhandledes om definansielle perspektiver og om Den Europæiske Udviklingsfondeventuelt skulle indgå i EU budgettet.

På mødet i Det Europæiske Råd i december 2005 blev der truffetbeslutning om at der skulle oprettes en 10. EUF og om at EU skulletilbyde AVS-landene 22,6 milliarder euro i perioden 2008-2013.Kommissionen har nu fremlagt forslag om at EU giver tilslutning tilvedtagelse af en tilføjelse til Cotonou-aftalen om bistandsbeløbet. Deter meningen, at der skal træffes en fælles beslutning mellem AVS-landene og EU om bistandsbeløbet på et ministermøde i begyndelsenaf juni måned. Regeringen er indstillet på at give tilslutning tilforslaget.Til finansiering af bistanden til AVS-landene har Kommissionen ogsåfremlagt forslag til en ny intern aftale mellem EU-medlemslandeneom oprettelse af Den 10. Europæiske Udviklingsfond.Sagen drøftes endnu, så der bliver næppe truffet beslutning på mødeti Rådet. Regeringen er indstillet på at give tilslutning tilretningslinierne i den interne aftale.

Det andet punkt – (punkt 5 på dagsordenen) drejer sig om enændring af den interne aftale mellem EU-medlemslandene om de EU-procedurer, der skal anvendes i forbindelse med politisk dialog ogkonsultationer med AVS-landene under Cotonou-aftalen - især ommanglende overholdelse af menneskerettigheder og demokrati og10

forhandlinger mellem EU og seks regionale sammenslutninger afAVS-lande – altså udviklingslande i Afrika, Vestindien ogStillehavet. Forhandlingerne sker på basis af Cotonou-aftalen.Aftalerne forventes at kunne træde i kraft senest den 1. januar2008.Det var forventningen, at rådskonklusionerne skulle være vedtaget

på rådsmødet tilbage i november sidste år, hvor sagen desværreblev taget af dagsordenen i sidste øjeblik. Det er derfor et positivtsignal, vi nu kan sende til AVS-landene ved at vedtagekonklusionerne på det kommende rådsmøde.Som jeg også sagde i forbindelse med rådsmødet i november sidsteår, er det meningen, at rådskonklusionerne skal bidrage til at skabeden nødvendige fremdrift i forhandlingerne om de nye handels-

ordninger mellem EU og AVS-landene. Forhandlingerne er dogstadig desværre ikke nået så langt, som vi kunne ønske os. Detskyldes dels et overlap mellem de eksisterende sammenslutninger afAVS-lande og de regionale grupper af AVS-lande, som deøkonomiske partnerskabsaftaler forhandles med. Men det skyldesogså en fortsat tøven blandt flere AVS-lande med at åbne deresmarkeder for produkter fra EU. Dertil kommer, at EU endnu ikkehar spillet klart nok ud med, hvilke forbedrede eksportmulighedersom AVS-landene skal have.Det er derfor i det lys et positivt fremskridt, at Rådet er blevet enigom rådskonklusioner, som forhåbentligt kan bidrage til en fornyetfremdrift. Vi har i arbejdet med rådskonklusionerne arbejdetihærdigt for at sikre en så udviklingsvenlig profil af konklusionernesom muligt. Jeg vil derfor gerne fremhæve, at det afrådskonklusionerne fremgår klart, at de økonomiskepartnerskabsaftaler både er handels- og udviklingspolitiskeinstrumenter. Og i den sammenhæng fremhæves Rådets støtte tilfleksible ordninger, som tager højde for AVS-landenesudviklingsbehov. Det åbner blandt andet op for brug afovergangsordninger, inden AVS-landenes markeder skal væreåbnet for EU’s produkter. Alt sammen skal selvfølgelig ske indenfor rammerne af WTO’s regelsæt.Regeringen er derfor indstillet på at give sin tilslutning tilrådskonklusionerne.

Punkt 7: Præsentation af Kommissionens meddelelse om Partnerskab omVækst, Stabilitet og udvikling mellem EU og CaribienKommissionen fremlagde den 2. marts en meddelelse med udkast tilen strategi vedrørende EU's forhold til de caribiske lande.Meddelelsen er et led i forberedelserne til det næste EU-LAC (LatinAmerica/Caribbean) topmøde, der finder sted i Wien den 12.-13. maj2006.Udkastet til strategien peger på tre hovedpunkter, hvor man forslårkonkrete tiltag. (1) intensivere den politiske dialog mellem de toregioner (2) styrke den økonomiske udvikling og forbedremiljøsituationen, (3) intensivere samarbejdet for at fremme socialtbæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse.Fra regeringens side er der tilfredshed med indholdet i meddelelsen.I rådskonklusionerne er der specielt slået på ønsket om en dialog påmenneskerettighedsområdet samt en fattigdomsorienteretudviklingsbistand.

om Europas energipolitik. Her drejede debatten sig om spørgsmålsom EUs energiforsyningssikkerhed, konkurrenceevne ogbæredygtige energiløsninger indenfor EU.Men også i et ulandsperspektiv er der i høj grad behov for øget fokuspå energispørgsmål. Og det er hvad det østrigske initiativ drejer sigom.Den manglende adgang til moderne og bæredygtige energiformer iudviklingslandene er en massiv udfordring.Omkring 2,4 mia. mennesker er afhængig af træ og anden biomassesom energikilde, og 1,6 mia. mennesker har ikke adgang tilelektricitet.En udfordring af den dimension stiller mange udviklingslandeoverfor en situation, hvor den utilstrækkelige energiforsyning er enalvorlig forhindring for at fremme økonomisk og social udvikling ogfor at opfylde 2015 Målene.Øget adgang til moderne og pålidelig energi er vigtig både foralmindelige menneskers husholdninger, men også for virksomheder,indenfor landbruget og til brug for hospitaler og skoler m.v.

Jeg hilser det derfor velkommen, at det østrigske formandskab hartaget initiativ til at udarbejde principper for tilrettelæggelse ogstyrkelse af arbejdet med energi i udviklingssamarbejdet.De ti principper er centrale for den måde energi integreres i enudviklingssammenhæng.Af principperne vil jeg fremhæve, at energi må integreres som etgrundlæggende element i udviklings- og fattigdomsstrategier.Det er desværre ikke altid tilfældet. Og selv om voresamarbejdslande har hovedansvaret herfor kan vi indenforudviklingsdialogen med vore samarbejdspartnere medvirke til at detsker.Det er også værd at fremhæve princippet om, at der er behov for atudvikle velfungerende lovmæssige og institutionelle rammer forenergisektoren. Det er en af de vanskeligste tværgåendeudfordringer, som i høj grad handler om at fremme godregeringsførelse generelt og hvor Danmark til stadighed gør en storindsats.Endelig vil jeg nævne princippet om at fremme miljørigtigeenergiløsninger, herunder anvendelse af vedvarende energi og øgetenergieffektivitet. Skridt i den retning er afgørende når der tænkespå de store energiinvesteringer, som ulandene står overfor. Hvis ikke

der satses på bæredygtige og klimavenlige energiløsninger, er derudsigt til alvorlig forværring af den globale opvarmning. Også her erDanmark med helt fremme, bl.a. i kraft af det danskeKlimahandlingsprogram for integration af klimaaspektet iudviklingssamarbejdet.De ti principper er nyttige som rettesnor for tilrettelæggelse af detpraktiske udviklingssamarbejde på energiområdet. Det gælder ogsåselv om der for Danmark ikke er væsentlige nye elementer iprincipperne i forhold til den hidtidige danske praksis på området.Vi ser også frem til at EU fremlægger principperne på denkommende samling i FNs Kommission for Bæredygtig Udvikling(CSD 14), hvor energi er et af hovedemnerne. Hermed kan EU væremed til at præge den internationale debat om, hvordan arbejdet medenergi i udviklingslandene tilrettelægges.Danmark har medvirket aktivt til at udarbejde de ti principper.Skønt principperne kun er vejledende er det værd at fremhæve, at deer helt i tråd med dansk tænkning på området.

etableret i 2003 til støtte for de afrikanske landes egne indsatserinden for konfliktløsning og konflikthåndtering. Faciliteten androg iførste omgang € 250 millioner.Fredsfaciliteten har overvejende været anvendt til finansiering af denAfrikanske Unions Observatørmission i Sudan (AMIS). Hertilkommer et mindre beløb til finansiering af CEMAC’s (detøkonomiske og monetære fællesskab for centralafrikanske stater)stabiliseringsmission i Den Centralafrikanske Republik. Frem tiludgangen af 2007 vil finansiering komme fra omallokeringer afubrugte midler fra den 9. EUF.Ifølge retningslinierne for fredsfaciliteten kan midlerne ikke

anvendes til at dække direkte militære udgifter. En uafhængigevaluering af fredsfaciliteten gennemført i 2005/2006 harkonkluderet, at faciliteten fungerer godt. Der er imidlertid enighedom, at større fokus skal rettes mod afrikansk kapacitetsopbyggelse påområdet. Midler hertil er allerede allokeret, og en handlingsplan forfremtidige indsatser under dette område vil blive udarbejdet isamarbejde med Den Afrikanske Union (AU).

udvikling og om forberedelsen af de nye finansielle perspektiver,særligt instrumentet for udviklingsbistand (DCECI).Migration og udviklingDet forventes, at Formandskabet på middagen vil afrapportere frabefolkningskonferencen den 3. – 7. april i New York, hvorhovedtemaet er migration og udvikling.Det forventes ligeledes, at Belgiens udviklingsminister vil berette ommødet om migration og udvikling den 15.-16. marts i Bryssel, som varorganiseret af International Organisation for Migration (IOM) ogBelgien med støtte fra Verdensbanken og EU-kommission.Integrationsministeriet deltog fra dansk side.

Finansielle perspektiver. Instrumentet for udviklingssamarbejde ogøkonomisk samarbejde.Det må også forventes, at formandskabet under middagen orientererom de igangværende - og efterhånden meget langvarige -forhandlinger om forordningsforslaget om et finansieringsinstrumentfor udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde som led i definansielle perspektiver for EU for 2007 og frem.