UDENRIGSMINISTERIET Den Udenrigsudvalgets spørgsmål 21 og 22 af 25. november 2005 til skriftlig besvarelse. Spørgsmål nr. 21 fra udenrigsudvalget til udenrigsministeren: Hvad kan ministeren oplyse om de overgreb, som er sket på civilbefolkningen i Etiopien efter valget i maj måned og eskaleret i juli måned? Svar: Parlamentsvalget, der blev afholdt d. 15. maj 2005, var 3. gang Etiopiens befolkning havde mulighed for at stemme på flere partier. Under valgkampen fik oppositionen adgang til de statskontrollerede medier, og der blev afholdt TV-transmitterede politiske debatter mellem partierne, hvilket var en nyskabelse og bidrog til at skærpe interessen for valget og valgprocessen. Internationale valgobservatører vurderede såvel tiden op til som selve valghandlingen som værende generelt vel forberedt og effektivt gennemført, dog med nogle konstaterede brister, såsom forsøg på intimidering, arrestationer og vold. Tiden efter valget blev præget af en langsommelig optællingsproces og klager over uregelmæssigheder fra såvel oppositionens som regeringspartiets side. De statskontrollerede medier blev nu igen lukket for oppositionen. Dette medførte fornyede spændinger i Addis Ababa og udbrud af vold d. 8. juni. Der rapporteredes over 40 mennesker dræbt, herunder adskillige fra sikkerhedsstyrkerne og mere end 4.000 mennesker anholdt. På grund af omkring 380 indkomne klager over uregelmæssigheder i forbindelse med valget blev der efter internationalt pres mellem Valgkommissionen og de største partier indgået aftale om en klageproces. Behandlingen af klagerne tog mere end to måneder og medførte omvalg i 31 valgkredse. Regeringspartiet vandt samtlige omvalg, og sikrede dermed partiet absolut flertal. De internationale valgobservatører udtalte, at den aftalte klageproces ikke havde været et tilstrækkeligt effektivt middel for klagebehandlingen. Det centrale oppositionsparti nægtede at indtage sine pladser i parlamentet. Nye uroligheder brød ud i hovedstaden og i andre byer i begyndelsen af november med mange døde til følge (ubekræftede rapporter siger mere end 100), og mindst 15.000 tusinde (formentlig langt flere) blev interneret i militære træningslejre. De internerede var partiledere og andre medlemmer af oppositionspartierne, journalister og ledere af civilsamfundsorganisationer. Mere end 50 mennesker er arresteret under mistanke for forræderi, og adskillige tilbageholdes fortsat uden konkret sigtelse.

Parlamentet vedtog i slutningen af november efter internationalt pres at nedsætte en kommission, der skal undersøge omstændighederne ved uroligheder i juni og november. Spørgsmål nr. 22 fra udenrigsudvalget til udenrigsministeren: Hvad agter ministeren at gøre for at vise Danmarks utilfredshed med overgrebene på civilbefolkningen i Etiopien, som er i strid med internationale menneskerettigheder og Cotonou aftalen? Svar: Regeringen har gennem hele forløbet taget afstand fra håndteringen af situationen. Vi har både gennem EU og i samarbejde med en række lande i Addis Ababa stillet krav til parterne om at afstå fra voldelige overgreb og at arbejde inden for lovens rammer og forfatningens bestemmelser. EU har sammen med andre, bl.a. USA, Norge og Canada, og til dels den Afrikanske Union, spillet en meget aktiv rolle i bestræbelserne på at fastholde en fredelig proces. EU's stedlige repræsentanter har igennem hele processen taget initiativer til mægling mellem oppositionen og regeringen for at fastholde en proces med dialog og uden vold. Samtidig har EU flere gange offentliggjort udtalelser, hvori man kraftigt opfordrer parterne til at handle ansvarsfuldt og befolkningen til at bevare roen. Regeringen er især blevet opfordret til at udvise respekt for menneskerettighederne, åbne adgangen til de regeringskontrollerede medier og til at vise imødekommenhed og vilje til dialog med oppositionen. Bestræbelserne over for oppositionspartierne er især gået på at formå dem til at deltage i processen og indtage de opnåede pladser i parlamentet. I EU regi er der taget initiativ til en politisk dialog med den etiopiske regering inden for Cotonou aftalen, der vil involvere emner som demokratiseringsprocessen, respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincipper samt  regional fred og stabilitet. På baggrund af de seneste måneders udvikling i Etiopien og de etiopiske myndigheders voldsomme fremfærd og manglende lydhørhed og vilje til at indgå i dialog besluttede regeringen i begyndelsen af november, at Etiopien ikke længere skulle indgå i overvejelserne om, hvilket afrikansk land, der skal udpeges som nyt dansk programsamarbejdsland.