URU, Alm.del - 2005-06 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 8. november 2005 om samrådsspørgsmål D - H om jordskælvskatastrofen i Pakistan, til ministeren for udviklingsbistand

Samråd i Udenrigsudvalget (alm. del) den 8. november 2005.Det foreslås, at udviklingsministeren besvarer alle samrådsspørgsmål med et samlet indlæg.Spørgsmål D:Hvad agter ministeren at gøre for, at Danmark yder mere for at afhjælpe katastrofen i Pakistan?Svar:Lad mig først understrege, at med et samlet beløb på i alt 50 mio. kr. fra ”katastrofe-rammen” og 35 mio. kr. som ramme for et logistik-bidrag fra forsvaret, så ligger Dan-mark fortsat meget fint i en international sammenligning. Når vi ser på like-mindedelande, så ligger Danmark fortsat blandt de lande, som har ydet mest per indbygger.Dernæst skal vi ikke glemme de meget store løfter om bidrag, der er kommet fra enlang række lande, herunder fra flere arabiske lande. Står de udmeldte tal til troende, såvil der komme større bidrag til FN’s appel - der jo dækker en periode på seks måneder– end der er anmodet om.Selvom mange af bidragene fra de arabiske lande formodes at gå uden om FN, så mådisse beløb dog uvægerligt dække nogle af de eksisterende behov, som FN har opgjort.Fra dansk side vil vi fortsat følge situationen tæt, og jeg vil – som jeg også har sagt ianden sammenhæng – ikke udelukke, at der kan blive tale om yderligere hjælp fradansk side.

Svar:Vedr. EU’s og EU-landenes indsatser i forhold til Pakistan-jordskælvet vil jeg godt ind-ledningsvis understrege, at der jo – som normalt ved andre naturkatastrofer – sker enkoordination, hovedsageligt inden for en FN- koordineret ramme. Det ligger også i desamarbejdsaftaler, der er indgået mellem FN og EU Kommissionen, at FN har denoverordnede koordination.Men inden for FN-rammen er der selvfølgelig et klart perspektiv i fortsat også at ud-bygge samarbejdet i EU-regi. Ikke mindst tsunami-katastrofen har gjort dette klart – ogførte til, at der med aktiv dansk deltagelse blev vedtaget en EU handlingsplan herom pårådsmødet for generelle anliggender og eksterne relationer i maj måned. Denne hand-lingsplan lægger bl.a. op til en række initiativer, der skal forbedre EU's samlede indspilved fremtidige naturkatastrofer inden for en FN-ramme.Fra dansk side er der arbejdet specielt for en generel styrkelse af EU’s reaktionskapaci-tet, blandt andet gennem et modulbaseret beredskab inden for civilbeskyttelse og hu-manitær bistand i overensstemmelse med et dansk forslag fremlagt på rådsmødet forgenerelle anliggender og eksterne relationer allerede i januar i år.For at styrke fællesskabets reaktionskapacitet godkendtes der i juli måned et sætrådskonklusioner med fokus på bl.a. følgende tre områder: (1) styrke monitorerings- oginformationscenter i Bruxelles med analytisk og planlægningsmæssig kapacitet, (2)forbedre forberedelsen af indsatser inden for civilbeskyttelse, og (3) forbedre koordina-tionen.Som opfølgning på disse rådskonklusioner, er Danmark blevet formand for en arbejds-gruppe, der ser på etableringen af et modulbaseret beredskab. Arbejdsgruppen forven-tes at komme med sit udspil i løbet af denne måned. Dette arbejde foregår inden for detcivile beredskabsområde.

I kommissionen er det ECHO, der står for det humanitære arbejde, men ECHO fore-står som sådan ikke en koordination i forhold til medlemslandene. Der sker en infor-mationsudveksling om indsatserne, men den overordnede koordination foregår somsagt inden for FN’s rammer.Jeg vil også godt nævne, at der stadig er visse problemer med koordinationen internt iKommissionen. Her ligger det civile beredskab i en anden del af Kommissionen, nem-lig Generaldirektoratet for Miljø. Desværre må vi nok erkende, at Kommissionen fortsatikke er i stand til at koble det humanitære arbejde optimalt med det civile beredskabs-arbejde, selv om der bl.a. fra dansk side gennem flere år er peget på nødvendighedenheraf for at sikre den europæiske indsats større effekt. I forbindelse med det løbendearbejde med de tidligere nævnte rådskonklusioner presser vi videre på for at få de togrene af Kommissionen til at arbejde bedre sammen.

Spørgsmål F:Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at de lande, der har givet tilsagn om hjælp til Pakistan, rentfaktisk indfrier deres løfter hurtigst muligt?Svar:Desværre har vi at gøre med en velkendt problemstilling: Store løfter, når der slås udmed armene umiddelbart efter at katastrofen er sket, og mens man har mediernes be-vågenhed – men som så bliver ”glemt” eller kun delvist indfriet. Det er ikke danskpraksis. Vi holder de løfter, vi afgiver. Og vi leverer hurtigt, så hjælpeorganisationernehar midler at gøre med i den tidlige fase.Jeg vil meget gerne bidrage til, at ”der betales mere kontant ved kasse 1” – også af an-dre donorer. Derfor rejste jeg allerede i sidste uge i en samtale med FN’s nødhjælpsko-ordinator, Jan Egeland, spørgsmålet om, hvordan vi i forhold til Pakistan-katastrofenkan gøre mere for at få flere og større – donorer mere på banen. Egeland opfordredemig til at kontakte min franske og tyske kollega, da de fortsat har givet forholdsvis be-skedne bidrag pr. capita.

Egeland bad mig også om at kontakte de baltiske lande for at få dem til generelt atstyrke deres nødhjælpsindsats. De baltiske landes nødhjælpsindsats er selvfølgelig be-skeden i international sammenhæng, men det er vigtigt, at der stadig kommer nye do-norer til. Jeg vil naturligvis også følge op på denne opfordring.Jeg vil endelig i forbindelse med rådsmødet for generelle anliggender og eksterne rela-tioner den 22. november opfordre til, at spørgsmålet om manglende indfrielse af bi-dragsløfter tages op i EU-regi, og at formandskabet aktivt opsøger de lande, som endnuikke har betalt.Spørgsmål G:Ministeren bedes redegøre for, hvordan kommunikationen mellem udviklingsministeren ogtre centrale aktører i katastrofeindsatsen – FN, WHO og NATO – kan være så modsætnings-fyldt, at disse organisationer efterlyser flere mobilhospitaler, uden at ministeren er blevet un-derrettet om det, med den konsekvens at Danmark har et mobilhospital til rådighed i Hede-husene, der ikke sendes af sted.Spørgsmål H:

Agter ministeren at tilbyde et dansk mobilhospital på baggrund af udviklingen i katastrofen iPakistan, selv om der ikke er rettet henvendelse herom direkte til Danmark?Svar (samlet svar for både G og H):Vedr. informationsstrømmene i forbindelse med katastrofer (spørgsmål G og H) måman i dag desværre sige, at disse meget ofte er noget kaotiske og kan give anledning tilforvirring - ikke bare hos journalister og andre eksterne iagttagere, men også på beslut-ningssiden. Det problem blev senest drøftet på et uformelt møde mellem EU-landeneshumanitære chefer ved et møde for nyligt i London. Man var enige om, at der skullearbejdes for at udvikle et enstrenget og entydigt system.Vi ser i dag en virkelighed, hvor der - meget hurtigt efter, at en katastrofe er blevetkendt – begynder at komme generelle lister over behov til alle donorer. Disse listerkommer ikke blot fra FN, som alle erkender har det overordnede koordinationsansvar,men også fra EU og – hvis der er tale om store logistikopgaver – også fra NATO’s side.

Disse lister er generelle lister, der i første omgang kan bruges til at sammenligne med,hvad man så at sige ” har på hylderne”. Men listerne kan ikke bruges til, at man umid-delbart herefter så også begynder at udsende, hvad der står på dem. Hvis man gør det,så risikerer man, at der kommer for meget ud af noget og for lidt ud af noget andet.Det så man f.eks. i forbindelse med tsunami-operationen. Desuden er der ofte det pro-blem, at der ikke er sammenhæng mellem listerne.Nogle af udvalgets medlemmer kan sikkert huske, at der var kritik i den danske presseaf, at der var udsendt for mange mobil- og felt-hospitaler til Aceh i Indonesien eftertsunamien. En række lande havde nemlig udsendt hospitaler uden at koordinere medFN – og resultatet var, at hospitalerne derfor ikke blev ordentligt udnyttet. Det danskemobilhospital blev udsendt på anmodning fra WHO og blev godt udnyttet gennem detre måneder, det var placeret i området.Jeg finder fortsat, at det er afgørende, at vi fra dansk side forsøger at sikre optimal ud-nyttelse af de økonomiske ressourcer, vi afsætter til internationalt hjælpearbejde. Dethar været og det bør derfor fortsat være dansk politik, at vi opererer inden for en FN-koordineret ramme. Ellers risikerer vi at ende i kaos og ressourcespild. Det er FN, derskal sikre, at alle relevante behov tilgodeses optimalt ud fra, hvad der er til rådighed hosden brede vifte af donorer. Stort set alle udviklede lande ligger i dag inde med et mili-tært felt-hospital og/eller et civilt mobilhospital. Derfor er det ikke nødvendigvis en godidé, at Danmark altid og hurtigt sender et hospital af sted.M.h.t. det danske mobilhospital, som er under Beredskabsstyrelsens administration,men hvis udsendelse finansieres over Udenrigsministeriets generelle ”katastroferam-me”, så regner vi med et cirka budget på omkring 30 mio. kr. for en tre måneds udsen-delse til Pakistan. Det var budgettallet for udsendelsen til Aceh. Udsendelse for en kor-tere periode anses for en økonomisk ikke-optimal anvendelse, da alene ud- og hjem-sendelsesudgifterne er meget høje. Derfor må man nøje overveje, hvilke andre hjælpe-indsatser, man kan få for de samme penge. Det er det, vi har gjort i den konkrete procesmht. bistand til Pakistan.

Som bekendt leves livet fremad og det er først i bakspejlets krystalklare lys, man kan setingene i en sammenhæng. I den konkrete hjælpeproces, hvor Danmark jo samlet fort-sat ligger meget flot sammenlignet andre donorlande, bevilgede jeg – i lyset af de førsteinformationer – hurtigt 10 mio. kr. og det var på det tidspunkt et ganske pænt beløb.Dernæst bevilgede jeg et par dage senere yderligere 20 mio. kr., da det desværre vistesig, at situationen var meget værre, end først antaget. Og som bekendt har Finansud-valget ved hasteprocedure bevilget yderligere 20 mio. kr. for kort tid siden. Med det se-neste beløb blev det bl.a. muligt at afsætte et substantielt beløb til logistik-delen. FNhavde meldt desperat ud, at hvis der ikke kom flere penge til bl.a. helikopter-transporten, så måtte man snart standse beflyvningen af de svært tilgængelige områder.I hele denne proces har vi set på alle relevante muligheder og søgt at optimere voresbidrag til den konkrete situation på det konkrete tidspunkt. Vi har været og vi er – somdet fremgik af medierne i sidste uge – i tæt kontakt med FN og WHO om eventuel ud-sendelse af mobilhospitalet.I sidste uge fastslog WHO, at det danske mobilhospital ikke burde udsendes i den nu-værende situation. Det blev understreget i danske medier, da danske journalister hen-vendte sig til WHO.Der blev dog også holdt en dør åben for en eventuel senere anvendelse af det danskehospital, hvis den nuværende hospitalskapacitet reduceres ved hjemtrækning af nogleaf de mange allerede udsendte felthospitaler. Så kan det blive aktuelt igen at overvejeudsendelse. Men selvfølgelig vil vi også på det tidspunkt skulle se nøje på, hvordan dedanske økonomiske ressourcer optimeres. Det er en forpligtelse, vi har – både af hen-syn til det katastroferamte land og af hensyn til de danske skatteydere.Som det fremgår af det allerede sagte, så er svaret på spørgsmål H derfor et klart nej.