Udenrigsministeriet                                                                       Den 21. november 2005                          Udenrigsudvalgets spørgsmål nr. 17 af 1. november 2005   (Alm.del) Spørgsmål 17: ”Ministeren bedes kommentere avisartiklerne omhandlende manglende fremsendelse af dansk mobilhospital til Pakistan, jf. URU alm.del – Bilag 26, og i forlængelse heraf svare på, hvad ministeren agter at gøre for at forbedre kommunikationen med FN, WHO og NATO i forbindelse med internationale katastrofer.” Svar: Mht. avisartiklerne har udviklingen overhalet disse, idet vi har fået en klar tilkendegivelse fra WHO om, at det pt. ikke er behov for det danske mobilhospital. Der henvises endvidere til artikel i Politiken af 2. november. Vedrørende kommunikationen i forbindelse med katastrofer må man i dag desværre sige, at dette meget ofte er noget kaotisk og kan give anledning til forvirring - ikke bare hos journalister og andre eksterne iagttagere, men også på beslutningssiden. Det problem blev senest drøftet på et uformelt møde mellem EU-landenes humanitære chefer ved et møde for nyligt i London. Man var enige om, at der skulle arbejdes for at videreudvikle et enstrenget og entydigt system. Vi ser i dag en virkelighed, hvor der - meget hurtigt efter, at en katastrofe er blevet kendt – begynder at komme generelle lister over behov til alle donorer. Disse lister kommer ikke blot fra FN, men også fra EU og – hvis der er tale om store logistikopgaver – også fra NATO’s side.  Disse lister er generelle lister og kan i første omgang bruges til at sammenligne med, hvad man så at sige ” har på hylderne”. Men listerne kan ikke bruges til, at man umiddelbart herefter så også begynder at udsende, hvad der står på dem.  Hvis man gør det, så risikerer man, at der kommer for meget ud af noget og for lidt ud af noget andet.    Til styring af, hvad der er behov for koordinerer FN, udarbejdelsen af såkaldte lyn-appeller. Vi prioriterer disse lyn-appeller højt og ser gerne, at de omfatter så mange af aktørerne som muligt, inklusive NGO’er og Røde Kors. Lyn-appellen giver et mere specifikt overblik over de umiddelbare behov, hvem der kan løfte opgaverne og hvad det koster. For at forbedre kommunikationen er det vigtigt, at alle aktører anerkender, hvem der har det overordnede koordinationsansvar – det er typisk FN. Fra dansk side fastholder vi dette over for NGO’erne, Røde Kors såvel som NATO. Vi henstiller endvidere til, at alle søger at deltage i udarbejdelse af lyn-appellerne. Dette fremgår også af ”NGO-retningslinierne”, som anvendes i vores samarbejde med de danske NGO’er. Der henvises endvidere til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H ved samråd den 8. november 2005, hvor udvalget har fået det samlede talepunkt oversendt.