Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 15. februar 2006 Svar på spørgsmål 94 (Alm. del): I brev af 4. januar 2006 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål: ” Ministrene bedes fremsende et notat, der belyser problemstillingen med nordiske studerende (især fra Norge og Sveri  ge), der tager gratis videregå- ende uddannelse og praktik i Danmark, hvorefter de tager hjem og får et arbejde i deres hjemland. Det er især studerende inden for sundhedsomr  å- det, der har været til debat (f. eks. sygeplejersker og læger, hvor der man g- ler fær  diguddannede i Danmark –  herunder at der er et begrænset antal praktikpladser, som optages af nordiske studerende), men problemstillin- gen gør sig muligvis også gældende inden for andre studier. Der er sti llet tilsvarende spørgsmål til V  idenskabsministeren, da nogle af uddannelserne hører til dette ressortområde. Såfremt ministrene finder det hensigtsmæ s- sigt, må der gerne fremsendes én samlet besvarelse på spørgsmålene. Fø    l- gende spørgsmål ønskes belyst i notatet: - Ministeren bedes fremsende en beskrivelse af udvekslingsaftalerne for studerende i mellem Norge, Danmark og Sverige, herunder af- taler om praktikforløb. - Ministeren bedes redegøre for, om der er drøftelser om ændrede studie- og praktikpladsaftaler imellem de pågældende lande, he   r- under om ministeren har taget initiativ til at sikre en mere ligelig udveksling af studerende mellem henholdsvis Danmark-Sverige og Danmark-Norge. - Hvor mange henholdsvis svenske og norske studerende tager hele deres KVU, MVU eller LVU i Danmark ? - Hvor mange danske studerende tager på tilsvarende vis hele deres KVU, MVU eller LVU i Norge eller Sverige ? - Hvilke videregående uddannelser er det især, der optager det stø r- ste antal af henholdsvis de svenske og norske studerende (som ta- ger hele deres uddannelse i Danmark)?

2 - Hvor stor en økonomisk udgift udgør henholdsvis de svenske og norske studerende for den danske stat ? - Hvor stor en økonomisk besparelse udgør de danske studerende, der tager hele deres uddannelse i henholdsvis Sverige eller Norge, for den danske stat ? - Hvordan vurderer ministeren mulighederne for at lægge begræn s- ninger på optaget af svenske og norske studerende på de studier, der er særligt hårdt ramt af optaget af udenlandske studerende ? - Mener ministeren, at der er juridiske komplikationer i forbindelse med at lægge begrænsninger på optaget af svenske og norske st u- derende, f. eks. i forbindelse med europæisk lovgivning og pri  n- cipper for arbejdskraftens frie bevægelighed ? - Mener ministeren, at der bør være grænser for antallet af udenlan d- ske studerende på enke lte uddannelser, herunder også antallet af norske og svenske studerende på danske uddannelser ? - Mener ministeren, at det på særligt udvalgte uddannelser bør være muligt at kræve, at studerende skal blive i Danmark efter endt u  d- dannelse og arbejde en kortere årrække her i landet ?   ” Svar: Dette svar har jeg koordineret med ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 1. Overenskomsten mellem de nordiske lande om adgang til videregå- ende uddannelser I henhold til overenskomsten om adgang til videregående  uddannelser mel- lem de nordiske lande forpligter parterne i et nordisk land sig til at optage statsborgere fra de øvrige nordiske lande på lige fod med ens egne stat  s- borgere. Den nuværende overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om adgang til videregående uddannelser blev i 2003 forlænget med yderligere tre år frem til og med den 31. december 2006. Overenskomsten om adgang til videregående uddannelser skal genforhan d- les i løbet af indeværende år. I artikel 1 i overenskomsten står:  ”Parterne forpligter sig gensidigt til at give uddannelsessøgende, som har fast bopæl i et andet nordisk land, a   d- gang til deres offentlige, videregående uddannelser på samme eller tilsv  a- rende vilkår som landets egne ansøgere. En uddannelsessøgende, som er berettiget til at søge optagelse ved en videregående uddannelse i det land, hvor den pågældende har fast bopæl, er også berettiget til at søge optagelse ved videregående uddannelser i de andre nordiske lande. Parterne forpli g- ter sig videre til på bedste må  de at virke for, at noget tilsvarende finder anvendelse ved offentligt anerkendte videregående uddannelsesinstituti o-

3 ner, der udbydes af private, offentligt finansierede uddannelsesinstitutio- ner.” De videregående uddannelser i Danmark, som i henhold til ar tikel 1 er omfattet af overenskomsten er uddannelser ved institutioner for videregå- ende uddannelse og videregående uddannelser ved andre uddannelsesinst i- tutioner, som forudsætter gymnasial uddannelse eller tilsvarende kvalifik  a- tioner. Overenskomsten gælde  r ikke adgang til forskeruddannelse. Den nordiske aftale omfatter ikke særlige aftaler om praktikophold. Den uddannelsesinstitution, som en studerende er optaget på, har ansvaret for tilvejebringelsen af praktikophold i det omfang, dette er en integreret del af uddannelsen. Betalingsordningen I artikel 7 hedder det ”Danmark, Finland, Norge og Sverige betaler hvert kalenderår en godtgørelse til studielandet for deres studerende i et andet nordisk land. Island er undtaget fra denne bestemmelse. Nordisk Minister- råd godkender størrelsen af den godtgørelse, hvert af de fire lande skal betale. For de videregående uddannelser i et andet nordisk land, der er o m- fattet af artikel 1, betales for 75 pct. af det antal studerende, der får studi e- støtte fra det land, hvor  vedkommende har fast bopæl, og efter dette lands regler. Den årlige godtgørelse pr. studerende er DKK 22.000. Bet  alingen mellem landene afregnes i form af formindskelse eller forøgelse af disse landes andel af det årlige budget for det nordiske samarbejde .” 2. Kvoteaftalen mellem Danmark og Norge I tillæg til overenskomsten er der oprettet en aftale mellem Norge og Da  n- mark, som indebærer en årlig optagelseskvote for norske studerende i Danmark med 61 pladser på lægeuddannelsen, 7 pladser på tandlægeu d- dannelsen og 5 pladser på dyrlægeuddannelsen. 3. Norske og svenske studerende i gang med en hel videregående u d- dannelse i Danmark I studieåret 2003/2004 var der i alt 3.029 norske og svenske studerende, som var i gang med en hel videregående udannelse i Dan mark fordelt på ca. 1.900 norske statsborgere og ca. 1.100 svenske statsborgere. Der er tale om studerende, der er kommet for at studere og følgelig har SU med hjemmefra, hvorfor der ikke er SU-udgifter for den danske stat i forbindel- se med opholdet. I alt 1.900 var i gang med en universitetsuddannelse, ca. 1.100 med en mellemlang videregående uddannelse og kun ganske få med en kort vid  e- regå ende uddannelse. De videregående uddannelser med mange norske og svenske studerende er lægeuddannelsen med 704 stu  derende, heraf 434 svenske statsborgere. På sygeplejeuddannelsen var der 140 studerende, heraf 116 norske statsborge- re.

4 Endvidere er designuddannelsen med 357 studerende, bygningskonstruk- tøruddannelsen med 249 studerende og psykologiuddannelsen med 221 studerende også populære uddannelser for norske og svenske statsborgere. Den samlede årlige omkostning for norske og svenske studerende i Da n- mark i studieåret 2003/2004 er opgjort til ca. 130 mio. kr. (2005 - prisniveau) fordelt med 76 mio. kr. for norske statsborgere og 54 mio. kr. for svenske statsborgere. 4. Danske studerende i gang med en hel videregående uddannelse i Norge og Sverige I studieåret 2003/2004 var 635 personer, som modtog dansk SU og var i gang med en hel videregående uddannelse i enten Nor ge (308 studerende) eller Sverige (327 studerende). Beregnet på grundlag af de danske uddannelsesudgifter for de tilsvarende uddannelser er den årlige besparelse hertil på ca. 25 mio. kr. 5. Kompensation til Danmark gennem den nordiske betalingsordning Gennem den nordiske betalingsordning modtager Danmark en kompensati- on, idet der er flere nordiske studerende i Danmark end danske studerende i de øvrige nordiske lande, som er i gang en hel videregående uddannelse. I studieåret 2003/2004 var Danmark net tomodtager med godt 2.400 stude- rende. Dette betyder, at det danske budgetbidrag til det nordiske samarbej- de for 2006 bliver reduceret med ca. 40 mio. kr. At Danmark modtager betydeligt flere studerende fra Norge og Sverige, end vi sender af sted, betyder en årlig nettoudgift for Danmark på ca. 65 mio. kr. (2005-prisniveau). 6. Praktikaftaler I løbet af lægestudiet skal de studerende gennemgå flere forskellige klin i- ske forløb på et hospital. Det stigende optag på lægeuddannelsen samt idig med en samling af de medicinske specialer på færre sygehuse har gjort det vanskeligere for især Det sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Købehavns Universitet at skaffe det nødvendige antal aftaler om kliniske forløb til at sikre, at alle studerende kan gennemføre den klini ske del af lægeuddanne  l- sen uden ventetid. For at sikre, at der i fremtiden ikke opstår ventetid for de lægestuderende med hensyn til gennemførelsen af de kliniske forløb, har Det sundhedsv  i- denskabelige Fakultet ved Københavns Universitet indledt samarbejd e med Øresundsuniversitetet om mulighederne for etablering af kliniko  phold for danske lægestuderende på hospitaler i Sydsverige. 7. EU-reglerne om ikke-diskrimination og fri bevægelighed

5 I henhold til EU-reglerne om ikke-diskrimination og fri bevægeligh  ed må der ikke iværksættes foranstaltninger med den målsætning at forhindre EU/EØS borgere i at blive optaget på en videregående uddannelse i et a n- det EU/EØS  -land. Siden 2003 har Østrig forsøgt med særlige foranstaltninger at holde ude n- landske studerende ude fra optagelse på attraktive universitetsuddannelser i Østrig   – d- dannelse. Forholdet har været prøvet ved EF   -domstolen, som med dom fra 7. juli 2005 slog fast, at Østrig i denne sag havde fo  rbrudt sig mod reglerne om fri bevægelighed. I afgørelsen fra EF   -domstolen blev det slået fast, at Østrig skulle anvende samme regler over for ansøgere fra andre EU -lande som over for Østrigs egne studerende. 8. Begrænsning i svenske statsborgeres adgang   til medicinstudiet i Danmark og forholdet til EU-retten Hvis Danmark indfører en kvote for optag af svenske statsborgere på m  e- dicinstudiet, vil der være en klar formodning om, at EF  -Domstolen under en eventuel senere retssag fastslår, at Danmark forbryder  sig mod reglerne om fri bevægelighed  , jf. ovenstående afsnit 7. Norske statsborgeres ret til optagelse på læge   -, tandlæge  - og dyrlægeu  d- dannelsen er begrænset af kvoteaftalen mellem Danmark og Norge, jf. ovenstående afsnit 2. Ophæves denne aftale må det f orventes, at betydeligt flere end 61 norske statsborgere vil blive optaget på den danske lægeu   d- dannelse. 9. ”Tjenestepligt” efter endt uddannelse I Danmark er ca. 7.000 studerende i gang med en lægeuddannelse, hvoraf ca. 10 pct. i studieåret 2003/2004 v ar norske og svenske statsborgere. Sundhedsstyrelsens seneste opgørelser viser, at langt størstedelen af dansk uddannede læger med norsk eller svensk statsborgerskab vælger at tage deres turnusuddannelse i Danmark for derved at opnå tilladelse til sel v- stæn  digt virke i Danmark. Denne tilladelse kan som følge af den nordiske overenskomst konverteres direkte til en tilsvarende svensk eller norsk tilla- delse. Blandt danske, svenske og norske læger er der en betyd  elig mobilitet mellem de tre lande, hvorfor uddannelsesland og statsborgerskab er af mi- nimal betydning, når lægen har opnået tilladelse til sel vstændigt virke. Op gennem 1990’erne er optaget på medicinstudiet øget fra omkring 500 til omkring 1.160 studerende pr. år. Den store stigning i optaget på med  i- cinstudiet har betydet, at der i dag stort set er balance mellem udbud og efterspørgsel efter nyuddannede læger. Da en læge i gennemsnit bruger 14  -15 år på at opnå autorisation til specia   l- læge, vil en ”tjenestepligt” ikke have nogen virkning på antallet af special- læger i Danmark.

6 Derimod kan ordningen blive tung at administrere og medføre alvorlige styringsproblemer. De medicinstuderende kunne vælge at springe fra stud  i- et i Danmark for at færdiggøre sig i et andet land, hvor de undgår denne binding. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at en binding rent administrativt kun kan lade sig gøre ved, at der ikke gives autorisation inden for bindingsper i- oden. Derved kan man undgå, at lægerne konverterer deres uddannelse i udlandet. Derimod kan lægerne altid søg   e om meritoverfø rsel til udlandet. Endelig ville en sådan ordning harmonere dårligt med EU  -princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed. Læger ville stå i modsætning til andre faggrupper, der har hele EU som et potentielt arbejdsmarked. Og læger fra andre EU-lande ville have svært ved at blive ansat i Danmark, da stilli  n- gerne i vidt omfang skulle reserveres til personer uddannet i Danmark. Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder