Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 91 (Alm. del - bilag 146):
I brev af 4. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 91:
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. november 2005 fra Karsten Agergaard, Odense SØ vedrørende læreruddannelsen, jf. alm. del - bilag 146."
Svar:
Det er ikke muligt at foretage en direkte sammenligning af uddannelsesudgifterne pr. lærer i 1985 med de tilsvarende udgifter i 1995 og 2005. Det skyldes, at måden at yde tilskud til læreruddannelsen på er ændret radikalt i 1994 i forbindelse med overgangen til taxameterstyring. En sammenligning af udgifterne til uddannelse på tværs af de to bevillingssystemer vil være behæftet med betydelig usikkerhed. Jeg har på den baggrund valgt at oplyse Karsten Agergaard om udviklingen i udgifterne fra 1995 til 2005. Sammenligningen mellem 1995 og 2005 er opgjort ekskl. tilskud til bygningsudgifterne, idet bygningstaxametertilskuddet til læreruddannelsen først blev indført i 1997.
I 1995 udgjorde taxametertilskuddet til uddannelse af én lærer 202.000 kr. i 2005-prisniveau. Det tilsvarende tilskud udgør i 2005 194.200 kr. Det koster således staten 7.800 kr. mindre i taxametertilskud at uddanne én lærer i 2005 set i forhold til i 1995, svarende til et fald på ca. 4 pct. Dette svarer til et krav om effektiviseringer på under ½ pct. årligt i løbet af de sidste 10 år, hvilket er mindre end de generelle krav om effektiviseringer, som hele uddannelsessektoren har været stillet overfor i samme periode. Dette skyldes, at læreruddannelsen har fået tilført ekstra midler i perioden til blandt andet kvalitetssikring i forbindelse med reformen af læreruddannelsen i 1998.
Når Karsten Agergaard oplever, at de økonomiske vilkår for uddannelsen af lærere er væsentligt forringet, kan det hænge sammen med, at den tilskudsudløsende aktivitet samlet set har været faldende de senere år på grund af en lavere gennemførelse på den nye læreruddannelse. For de seminarier, der på grund af lavere gennemførelse har faldende aktivitet, er det nødvendigt at foretage en tilpasning af udgifterne.
Â
Ud over taxametertilskuddet til læreruddannelsen er de korte og mellemlange videregående uddannelser blevet tilført ekstra 165 mio. kr. til kvalitetsudvikling af uddannelserne samt institutionsudvikling i perioden 2001-2005. Fra 2003 er denne bevilling forhøjet yderligere, og bevillingen udgør i 2005 211,5 mio. kr., svarende til ca. 5 pct. af de samlede bevillinger til korte og mellemlange videregående uddannelser. Blandt andet CVU’er og lærerseminarier er modtagere af denne bevilling, og de har kunnet anvende bevillingen til kvalitetssikring af uddannelserne og kompetenceudvikling af underviserne på eksempelvis læreruddannelsen.
Regeringen har med finanslovsaftalen for 2006 mellem regeringen og Dansk Folkeparti blandt andet sikret en række forbedringer på uddannelsesområdet. For lærerområdet vil jeg særligt fremhæve, at der afsættes i alt 175 mio. kr. over en 4-årig periode til at styrke og målrette efteruddannelsesindsatsen overfor lærere og skoleledere. Her udover er der afsat 165 mio. kr. årligt de næste 4 år til at fortsætte kvalitetsudviklingen af de korte og mellemlange videregående uddannelser, og hertil skal lægges ca. 47 mio.kr. årligt, som i forvejen var afsat til kvalitetsudvikling på finansloven. Formålet er at ruste uddannelserne til fremtidens udfordringer.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer