Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail [email protected] www.uvm.dk 24. januar 2006 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 88 (Alm. Del): I brev af 21. december 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 88: "Ministeren bedes oplyse, hvilke klagemuligheder en deltager eller drifts- overenskomsttager efter ikrafttrædelsen af L 108 har over afgørelser fra voksenuddannelsescentre, som underkender driftsoverenskomsttagerens indstilling til et undervisningsforløb – herunder forhold vedrørende un- dervisningens tilrettelæggelse." Svar: Det følger af § 5, nr. 35, i lov nr. 592 af 24. juni 2005 om ændring af lov om folkeskolen, lov om forberedende specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige love (L 108 som vedtaget), at afgørelser, som bl.a. voksenuddannelses- centre træffer, kan indbringes for undervisningsministeren. Det omhand- ler både centrets afgørelser i relation til driftsoverenskomstparter og del- tagere.   Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren. En deltagers klage kan dog altid indbringes for ministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.   Ovennævnte bemyndigelse fra den gældende FVU-lov er ikke ændret med lov nr. 592. I forarbejderne til L 108, herunder Undervisningsmini- steriets bemærkninger til afgivne høringssvar om bl.a. klageadgang over afgørelser over undervisning m.v., blev det anført, at den hidtidige ad- gang til at fastsætte regler, hvorefter afgørelser ikke kan indbringes for undervisningsministeren, forbliver uændret. Bekendtgørelse nr. 1372 af 15. december 2005 om ordblindeunder- visning for voksne og bekendtgørelse nr. 1374 af 15. december 2005 om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning (FVU-
2 bekendtgørelsen) træder i kraft den 1. januar 2007 og er udstedt med hjemmel i bl.a. lov nr. 592.   Det fremgår af henholdsvis § 28 i bekendtgørelsen om ordblindeunder- visning for voksne og § 31 i FVU-bekendtgørelsen, at deltageren kan indbringe afgørelser, som træffes af lederen af voksenuddannelsescentret eller af driftsoverenskomstparten for undervisningsministeren, når kla- gen vedrører retlige spørgsmål. Endvidere er det fastsat, at voksenud- dannelsescentrets afgørelser vedrørende driftsoverenskomster ikke kan indbringes for anden myndighed.   Den nævnte klageadgang indebærer, at deltageren ikke vil kunne klage til undervisningsministeren over fx afgørelser om indplacering på trin og hold samt oprykning til højere trin. Det skal ses i sammenhæng med, at disse afgørelser oftest har et sådant konkret og fagspecifikt indhold, som det vil være særdeles vanskeligt for Undervisningsministeriet at foretage en efterfølgende vurdering eller klagebehandling af.   Det samme gør sig gældende for så vidt angår forhold mellem voksen- uddannelsescenter og driftsoverenskomsttager om fx undervisningsfor- løb og tilrettelæggelse af undervisningen. Her foreligger ikke klageadgang til anden myndighed. Der er for FVU og bliver for ordblindeunder- visningen udarbejdet test og vejledende materiale til brug for korrekt placering af deltagere i henholdsvis ordblindeundervisningen eller FVU. Test og vejledende materiale er fælles for alle udbydere af disse under- visningstilbud, uanset om de er overenskomsttagere eller ej. I forbindelse med udarbejdelsen af ovennævnte bekendtgørelser har Un- dervisningsministeriet spurgt et par større amter om niveauet for klager fra deltagere på voksenuddannelsescentre over fx forhold i undervisnin- gen. Disse amter kunne oplyse, at man ikke havde modtaget klager. Endelig skal det bemærkes, at det følger af § 10, nr. 17, i lov nr. 590 af 24. juni 2005 om ændring af bl.a. lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre (L 106), at undervisningsministeren, hvis han finder, at et voksenuddannelsescenters virksomhed ikke er i overens- stemmelse med denne lov eller de regler og aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan udstede påbud til voksenuddannelses- centret om at ændre den pågældende virksomhed. Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder