Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
30. januar 2006
Svar på spørgsmål 85 (Alm. del):
I brev af 19. december 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 85 :
"Er det i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at Seminariet for
kunst og håndværks brev af 24. august 2005 endnu ikke er besvaret, samt
at det møde, ministeren lovede, endnu ikke er afholdt?"
Svar:
Seminariet for kunst og håndværk i Kerteminde rettede med brev af 24.
august 2005 henvendelse til mig med anmodning om et møde. I brevet
anmodede seminariet om mulighed for igen at udbyde Leisure Manage-
ment uddannelsen fra august 2006, og om at Undervisningsministeriet
ekstraordinært finansierede seminariets drift frem til studiestarten i peri-
oden fra 1. januar 2006 frem til 31. juli 2006.
Dette brev besvarede jeg den 10. oktober 2005 med en anmodning om,
at der blev holdt et møde med mine embedsmænd til yderligere afklaring
af sagen. Dette møde var fastlagt til afholdelse den 7. november 2005,
men måtte beklageligvis udskydes, da sagen på daværende tidspunkt ikke
var afklaret tilstrækkeligt i ministeriet til, at afholdelse af mødet ville have
haft et formål. Et møde i København ville blot have ulejliget seminariet
uden at have bragt sagen nærmere en løsning.
Ministeriet har herefter fået sagen afklaret. Seminariets rektor blev på
den baggrund den 21. december 2005 orienteret telefonisk af ministeriet
om, at Undervisningsministeriet ikke fandt grundlag for at imødekomme
seminariets anmodning om fornyet studiestart for Leisure Management
uddannelsen i august 2006, og at der som følge heraf heller ikke var
grundlag for institutionens anmodning om, at Undervisningsministeriet
finansierede seminariets drift fra 1. januar 2006 frem til 31. juli 2006,
hvilket ville have krævet særskilt bevillingshjemmel. Samtidig blev rektor
orienteret om, at Undervisningsministeriet ville partshøre institutionen
om spørgsmålet om tilbagekaldelse af seminariets institutionsgodkendel-