Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 15. februar 2006 Folketingets Uddannelsesudvalg   Christiansborg   Svar på spørgsmål 81 (Alm. del) I brev af 14. december 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 81: ”Hvordan kan man gennemføre ”konsekvent sanktionering af utilstræk- kelig kvalitet gennem nye sanktionsformer”, som det fremgik af skriftligt materiale til teknisk gennemgang af Styringsanalysen d. 14.12.05, når man ikke har undersøgt sammenhængen mellem kvalitet og ressourceanven- delse?” Svar: Tilsynet med de enkelte institutioners undervisning sker bl.a. på grundlag af indikatorer for kvalitet. Som også beskrevet i Styringsanalysen har Undervisningsministeriet igangsat et arbejde med at indføre systematiske screeningsmetoder på grundlag af kvalitetsindikatorer. De kvalitetsindi- katorer, som der på nuværende tidspunkt arbejdes med at implementere, omfatter prøve- og eksamensresultater, fuldførelsesfrekvenser, fuldførel- sestider, frafaldstidspunkter, overgangsfrekvens til anden uddannelse og overgangsfrekvens til beskæftigelse.   En vurdering af, om der foreligger utilstrækkelig kvalitet på en instituti- on, vil bero på uddybende undersøgelser af de konkrete forhold på den pågældende institution. Screeningsresultaterne kan således ikke i sig selv danne grundlag for en afgørelse om en institutions kvalitet, men de kan på en systematisk måde tilvejebringe et samlet overblik som grundlag for at kunne prioritere den videre tilsynsindsats, herunder iværksættelse af sanktioner.   Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder