Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 15. februar 2006 Folketingets Uddannelsesudvalg   Christiansborg   Svar på spørgsmål 77 (Alm. del): I brev af 14. december 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 77: ”Hvilke informationer, redegørelser mv. vil et ressourceregnskab kunne erstatte i uddannelsessektoren?” Svar: Styringsanalysens forslag om at indføre et ressourceregnskab forudsætter, at der gennemføres et større udviklingsarbejde i samarbejde mellem Un- dervisningsministeriet og institutionernes foreninger. Ressourceregnska- bernes formål er især at belyse institutionernes ressourcemæssige priori- teringer af relevans for resultater og kvalitet. Opgaven er grundlæggende at udarbejde oplæg til en forenklet og koor- dineret rapportering, der tilgodeser både centrale styringsmæssige behov og decentrale behov for ledelsesinformation og anden specifik informa- tion. På det grundlag skal der udvikles en model for ressourceregnskabet, evt. med variationer afhængigt af de forskellige uddannelses- og instituti- onsområders forhold.   I forbindelse med arbejdet skal alle de nuværende rapporteringskrav gennemgås med kritiske øjne. Det skal i hvert tilfælde vurderes, på hvil- ken måde den enkelte rapportering mest hensigtsmæssigt kan indgå i, erstattes af eller på anden måde koordineres i forhold til ressourceregn- skabets informationer. Sigtet er at opnå størst mulig forenkling af rap- porteringerne samtidig med, at det sikres, at informationerne er valide og dækkende.   Som eksempler på nuværende rapporteringskrav, som det vil være rele- vant at overveje koordineret i forhold til et ressourceregnskab, kan næv- nes rapporteringerne om anvendelsen af flerårsaftalemidler og opnåede
2 resultater. Et andet eksempel er offentliggørelseskravene, som er fastlagt i loven om gennemsigtighed og åbenhed.   Hvilke andre informationer m.m., som vil kunne erstattes af ressource- regnskabet, er det for tidligt at udtale sig om nu. Det må afvente den kommende tids udredningsarbejde.   Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer Med venlig hilsen Bertel Haarder