Institutionsstyrelsen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
16. december 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
Svar på spørgsmål 74 (Alm. del):
I brev af 9. december har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 74 :
" Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. september 2005 fra
Censorformandskabet for Voksenunderviseruddannelsen vedrørende
taxameteret til voksenunderviseruddannelsen, jf. alm. del - bilag 118."
Svar:
På finansloven for 2006 er der gennemført selektive takstnedsættelser for
en række mellemlange videregående uddannelser under åben uddannelse
som led i harmoniseringen af deltagerbetalingen på voksenuddannelses-
området. Voksenunderviseruddannelsen er en af de uddannelser, der er
omfattet af de selektive takstnedsættelser.
Den gennemsnitlige deltagerbetaling for voksenunderviseruddannelsen
udgør ca. 15.800 kr. pr. årselev. Til sammenligning er deltagerbetalingen
på erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse rettet mod faglærte og
ufaglærte på f.eks. AMU fastsat til mellem 20.000 og 30.000 kr. pr. årse-
lev.
Selv hvis hele takstnedsættelsen overføres direkte til en tilsvarende stig-
ning i deltagerbetalingen, vil egenbetalingen for voksenunderviseruddan-
nelsen fortsat ligge under det nuværende niveau for mange af de øvrige
videregående uddannelser som f.eks. meritlærer og HD.
Det skal endvidere bemærkes, at det er muligt at tage voksenunderviser-
uddannelsen tilrettelagt på fuld tid. De studerende har derfor mulighed
for at modtage Statens Voksenuddannelsesstøtte under uddannelsen, når
de opfylder betingelserne herfor. Satsen for Statens Voksenuddannelses-
støtte svarer til den maksimale dagpengesats, der for 2006 er fastsat til
3.335 kr. pr. uge.