Folketingets Uddannelsesudvalg
Afdelingen for videregående
uddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K.
Tlf. 3392 5600
Fax 3392 5666
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
20. december 2005
Svar på alm. del spørgsmål 71:
I brev af 1. december 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 71:
"Ministeren bedes redegøre for omfanget af studievejledning på de en-
kelte seminarier."
Svar:
For både læreruddannelsen og pædagoguddannelsen gælder bekendtgø-
relse nr. 298 af 28. april 2004 om vejledning om gennemførelse af ud-
dannelser på Undervisningsministeriets område.
Af bekendtgørelsen fremgår, at formålet med vejledningen er, at den
enkelte studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt
fagligt og personligt udbytte. Herudover skal vejledningen understøtte
den studerendes evne til at træffe de valg, som indgår i tilrettelæggelsen
af den enkeltes uddannelse med forståelse for sammenhængen mellem
disse valg og det efterfølgende uddannelses- eller beskæftigelsesønske,
samt understøtte elevens mulighed for at tilegne sig brede uddannelses-
og studiekompetencer herunder studiemetoder, hensigtsmæssige læse- og
arbejdsvaner samt samarbejdsformer.
Endelig indeholder bekendtgørelsen bestemmelser om vejledningens
tilrettelæggelse, vejledningens indhold og vejlederkvalifikationer.
Herudover er der i læreruddannelsesloven og i bekendtgørelsen om ud-
dannelse af lærere til folkeskolen ikke fastsat regler om studievejledning,
men lærerseminarierne udbyder studievejledning af forskelligt omfang og
indhold.
Undervisningsministeriet er ikke i besiddelse af en opgørelse over om-
fanget af studievejledning ved de enkelte seminarier.