Institutionsstyrelsen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
22. december 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
Svar på spørgsmål 67 (Alm. Del):
I brev af 1. december 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 67:
"Anerkender ministeren Lærerstuderendes Landskreds undersøgelse om
nedskæringer i timetallet på en række seminarier, og finder ministeren, at
dette giver anledning til at sikre bedre økonomi for læreruddannelsen?"
Svar:
Lærerstuderendes Landskreds undersøgelse peger på det problem, at der
er sket nedskæringer i de studerendes timetal. Samme problem er påvist i
en netop gennemført undersøgelse foretaget af Lærerseminariernes Rek-
torforsamling. Denne undersøgelses resultater er sendt til Uddannelses-
udvalget.
Læreruddannelsen har ikke været stillet anderledes bevillingsmæssigt
sammenlignet med de øvrige videregående uddannelser de seneste år, og
har i lighed med en række øvrige uddannelsesområder været stillet over
for løbende effektiviseringskrav.
På læreruddannelsen har der imidlertid kunne konstateres et højere fra-
fald på den nye læreruddannelse, hvilket har medført, at den tilskudsud-
løsende aktivitet har været faldende de senere år. Dette kan af de enkelte
institutioner opleves som om de økonomiske vilkår for læreruddannelsen
er forringet.
Jeg har på den baggrund ikke aktuelle planer om at ændre på de økono-
miske vilkår for læreruddannelsen, men jeg vil meget gerne diskutere,
hvordan frafaldet kan nedbringes, ligesom jeg gerne vil diskutere kvali-
tetsfremme og kvalitetsudvikling i forbindelse med de kommende for-
handlinger om indholdet i en ny læreruddannelse.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer