Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 22. december 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg   Christiansborg   Svar på spørgsmål 66 (Alm. del): I brev af 1. december 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 66: "Ministeren bedes oversende en skriftlig opgørelse over læreruddannel- sens økonomi opdelt på de enkelte bidrag: taksameter, puljer m.v." Svar: Da mange faste tilskud gives til institutioner og ikke uddannelser, og da de fleste lærerseminarier indgår i CVU’er, er det ikke muligt at foretage en præcis opgørelse af de samlede udgifter på uddannelsesniveau.   For så vidt angår taxametertilskud modtager institutionerne ca. 215.000 kr. pr. færdiguddannet studerende på læreruddannelsen (2005- prisniveau), hvilket svarer til 53.750 kr. pr. studenterårsværk. Tilskuddet består af undervisnings-, bygnings-, fælles-, praktik-, refusions- og fær- diggørelsestaxameter. Aktiviteten udgjorde i 2005 13.324 STÅ, der svarer til 30,2 pct. af områ- dets samlede aktivitet på de mellemlange videregående uddannelser. Til denne aktivitet blev der samlet set udbetalt 709 mio. kr. i taxametertil- skud til læreruddannelsen svarende til 28,5 pct. af de samlede taxameter- udgifter til de mellemlange videregående uddannelser.   Herudover gives der en række ikke-aktivitetsafhængige tilskud som grundtilskud, tilskud til kvalitets- og institutionsudvikling, bibliotekstil- skud, tilskud til forskningstilknytning og overgangsordninger til finansie- ring af bl.a. bygningstilpasninger. Disse tilskud gives til institutioner og ikke til uddannelser. I tabellen nedenfor er angivet det gennemsnitlige tilskud pr. institution, hvilket varierer betydeligt institutionerne imellem. Variationen kan blandt andet afhænge af institutionernes størrelse.
2 Type / formål Kr. Pr. enhed Taxametre 53.750 Årsværk Mio. kr. Biblioteksbevillinger 0,4 Gennemsnit pr. kerne-CVU Forskningstilknytning 0,7 Gennemsnit pr. kerne-CVU Grundtilskud 3,1 Gennemsnit pr. institution Kvalitets- og institutionsudvikling 4 Gennemsnit pr. institution Bygningsovergangsordninger   1 Gennemsnit pr. institution Biblioteksbevillingerne og tilskuddet til forskningstilknytning gives til kerne-CVU’er, som er CVU’er med en udlagt afdeling fra det tidligere Danmarks Lærerhøjskole (nu Danmarks Pædagogiske Universitet). Grundtilskud, bygningsovergangsordninger og tilskud til kvalitets- og institutionsudvikling gives generelt til de mellemlange videregående ud- dannelsesinstitutioner. Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer Med venlig hilsen Bertel Haarder